Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor søgningen til læreruddannelsen ikke står mål med det antal lærere, der er brug for. Det blev senest undersøgt grundigt i et stort fællesnordisk projekt for 11 år siden, og siden da er der sket en del både med uddannelsen og med lærerfaget. Derfor er det på tide igen at få undersøgt området til bunds.

Sådan lyder det fra professor Jens Rasmussen i kølvandet på, at nye tal viser, at antallet af ansøgninger til læreruddannelsen er stagneret siden 2014 og antallet af ikke-læreruddannede undervisere i folkeskolen steget i samme periode.

Professor efterlyser ny samlet strategi for læreruddannelsen

Uddannelsesordførerne fra to af Folketingets største partier mener, at det lyder som en god idé at få undersøgt rekrutteringsproblemerne til læreruddannelsen.

"Det er vigtigt at få undersøgt grundigt, så vi kan tage diskussionen om, hvorfor læreruddannelsen ikke er attraktiv på et oplyst grundlag. Der er sket rigtig meget med den siden 2007 i forhold til pensum, praktik og generelle uddannelsesreformer", siger Socialdemokraternes ordfører Mette Reissmann.

Samme ansøgertal til læreruddannelsen som sidste år 

V: Et mentalt problem hos de unge

Også Venstres uddannelsesordfører Mads Fuglede mener, at det vil give god mening at komme til bunds i læreruddannelsens rekrutteringsproblemer, for han undrer sig kraftigt over, at den ikke er mere populær.

"Jeg tror, man vil finde ud af, at problemet er inde i knolden på de unge. Som lærerstuderende har man garanti for at gå ud i et godt, meningsgivende job med god løn og gode arbejdsforhold", siger han.

"Alligevel ser vi hvert år, at de unge i stedet står i kø til teologistudiet og arkitektskolen, hvor arbejdsløsheden efter uddannelsen er tårnhøj".

Undersøgelsen fra 2007 viste, at der var problemer med læreruddannelsens prestige. Det vil Mads Fuglede ikke afvise stadig er tilfældet.

"Konflikten i forbindelse med overenskomstforhandlingerne har fyldt meget, og det har måske skræmt folk væk, uden de faktisk har gjort en indsats for at sætte sig ind i hverken studiet eller lærernes faktiske arbejdsforhold", siger han.

Konference: "Læreruddannelsen skal have sine to grundsten tilbage" 

S: Forklaringen skal findes i besparelser

Mette Reissmann mener, at besparelser på uddannelser er den mest sandsynlige forklaring på rekrutteringsproblemerne.

"Man kan i hvert fald ikke udelukke, at en årlig beskæring med to procent har haft betydning for kvaliteten af uddannelserne og for de studerendes valg. De brede besparelser går uforholdsmæssigt hårdt ud over professionshøjskolerne, fordi de i mindre byer har mindre uddannelser, der må skære helt ind til benet eller i yderste konsekvens nedlægges", siger hun.

Socialdemokraternes ordfører mener, at lærergerningen kan have lidt et statustab på grund af den måde, den er blevet omtalt på fra politisk side.

"For eksempel har vi set, at de borgerlige har kørt en rundkredspædagogikretorik. Men i mine øjne er det svært at finde et job med højere status end det, hvor man uddanner Danmarks fremtid. Det findes ikke et vigtigere job".

Men det vigtigste er vel, hvordan det ser ud med de unges øjne?

"Ja, og vi ved jo, at der er evig kamp om deres opmærksomhed, og at de har rigtig mange muligheder. Så vi skal selvfølgelig som politikere sørge for at indrette uddannelsessystemet, så der bliver uddannet de lærere, vi har brug for".

Vil ikke lave politisk regulering

Ifølge Mads Fuglede er det fristende som politiker at begynde at regulere, når man ser, at der er en skævhed i unges valg af uddannelse.

"Men vi lever ikke i Sovjet. Vi lever i et land med frit uddannelsesvalg, og sådan skal det være. Man bliver tit skudt i skoene, at man ikke vil være med til at løse problemerne, hvis man ikke vil lovgive. Men jeg tror ikke, det løser problemerne", siger han og tilføjer:

"Vi skal nok være bedre til at forme de unge mennesker langt tidligere, så de tænker breddere, når de skal vælge uddannelse".

Skal der reguleres fra politisk hold, vil Mads Fuglede helst kigge på at indrette systemet, så der er lettere overløb mellem uddannelserne, siger han.

"Så man ikke først læser noget, bliver arbejdsløs, derefter finder ud af at man vil være lærer, og så skal læse uddannelsen. Det skal være lettere at skifte spor i løbet af sit uddannelsesforløb".

Socialdemokratiet har været med til at vedtage ændrede karakterkrav til læreruddannelsen, og det står man ved, fortæller Mette Reissmann.

"Men ellers er den eneste regulering, jeg vil kigge på, at få rullet besparelserne på uddannelserne tilbage", siger hun.