16 måneder. Så lang tid skulle der gå fra, at det seneste formandskab for Rådet for Børns Læring blev skiftet ud med et nyt.

Det er ellers bestemt af Folkeskoleloven, at der skal være et råd, der skal "følge, vurdere og rådgive" den siddende undervisningsminister i forhold til "det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen".

Folkeskolen.dk har gentagende gange spurgt Undervisningsministeriet til den manglende udpegelse af et nyt formandskab, og hver gang har svaret været, at der blev arbejdet på sagen.

Nu er der gået et år uden lovpligtigt råd

Men nu er der langt om længe udpeget et råd, hvor tidligere DI-direktør Charlotte Rønhof kommer til at sidde i spidsen. Under sig har hun seks medlemmer: tre forskere, formanden for landets professionshøjskoler, en lærer og en sognepræst.

Formandskabet skal sidde i en treårig periode til juni 2021.

Mette Frederiksen

Folkeskolken.dk har talt med den eneste lærer i det nye formandskab.

Mette Frederiksen underviser på Syvstjerneskolen i Værløse. Hun har de senere år markeret sig som den måske mest markante lærerstemme ude fra praksis.

Hun er blandt andet kendt som personen, der har introduceret begrebet formålsstyret undervisning. Og sidste år vandt hun Stinusprisen, som Danmarks Lærerforening hvert år uddeler til en person eller gruppe, som i særlig grad har bidraget til skolens udvikling.

Lærer vinder DLF-hæder for at give lærerne en stemme

Senest var hun en del af den rådgivningsgruppe, der i sidste uge overrakte sine anbefalinger til Undervisningsministeriets kommende vejledninger, der skal tilpasses de færre bindende mål i folkeskolen. 

Mette Frederiksen, hvad skal du bidrage med i det nye formandskab?

"Min rolle bliver at bidrage med erfaringer fra praksis i forhold til, hvordan de politiske beslutninger påvirker skolen. Jeg har berøringsflade med mange lærere, når jeg rejser rundt og holder oplæg og er til debatter", siger hun Mette Frederiksen.

Hun understreger, at hun endnu ikke ved, hvilken opgave formandskabet får.

"Jeg ved ikke, om vi bliver bedt om at rådgive om noget bestemt, men hvis jeg skulle bestemme, har jeg nogle ting, jeg gerne vil have, at vi skal arbejde med", fortæller hun og peger på to hovedområder, hun gerne så, at formandskabet får fokus på.

"Jeg håber, at jeg kan få lov til at bidrage til at følge den nye pædagogiske linje, der følger af, at færdigheds- og vidensmålene er gjort vejledende. Den nye lovgivning bør nemlig ikke stå alene. Der er brug for at kigge på, hvad der mere er behov for at justere for at komme væk fra læringsmålsparadigmet. Vi skal sikre, at skolen og fagenes formål præger praksis mere end tidligere", siger hun.

Det andet område handler om, hvordan folkeskolens udvikling bør evalueres.

"Hvad er det for et blik, vi skal have på folkeskolen for at kunne vurdere skolens kvalitet? For mig at se er det alt for snævert kun at have nationale test og trivselsmålinger", siger hun og fortæller, at det er planen, at formandskabet samles for første gang til august.

Lærer i rådgivningsgruppen: Der er virkelig basis for store forandringer

Charlotte Rønhof (formand)

Formand Charlotte Rønhof stoppede tidligere på året som direktør i DI efter 18 år i erhvervs- og arbejdsgiverforeningen for omkring 10.000 danske virksomheder. Siden har hun taget en "pause fra arbejdslivet", som hun skriver på sin twitterprofil. Som direktør for DI har hun i den offentlige debat kæmpet for, at folkeskolen og de øvrige uddannelser i højere grad skulle have fokus på erhvervslivets behov.

Ved en skoledebat sidste år udtalte Charlotte Rønhof ifølge skoleliv.dk, "at lærerne har tudet rigtigt meget og sat sig selv i en offerrolle". Hun forklarede senere til folkeskolen.dk, at hun mente, at kommentaren var blevet taget ud af kontekst.

Charlotte Rønhof: Jeg forsøgte at fortælle, hvad jeg ser

Per Fibæk

Professor Per Fibæk fra DPU, Aarhus Universitet, har senest sat fokus på debatten om målstyring med sin nye bog "Mål med mening - mellem dannelse og målstyring". I den forbindelse har han i et interview med folkeskolen.dk sagt, at "læringsmålstyring er døende". Og i samme interview har han udtalt, at han mener, at der er brug for en "mellemposition mellem stram læringsmålstyring og helt at droppe mål. En vej frem, hvor det er mål med mening".

Professor Per Fibæk: "Læringsmålstyring er døende"

Stefan Hermann

Stefan Hermann er rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler. Han er sammen med Andreas Rasch-Christensen gengangere fra det seneste formandskab.

Stefan Hermann stod for nylig i spidsen for regeringens ekspertudvalg, der kom med anbefalinger til at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Stefan Herman pryder pt sammen med professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard og forfatter og radiovært Knud Romer forsiden af det seneste nummer af Fagbladet Folkeskolen.

I bladet giver de tre hver deres bud på, hvorfor vi bedriver skole. I interviewet udtaler han blandt andet, at lærerne i højere grad skal "kvalificere deres frihed frem for at påkalde den".

"Med det efterlyser jeg visse steder en kritik, der myndiggør frem for at afmægtiggøre. En kritik, der i stedet for at sige: 'Det her vil vi ikke' rejser sig og siger: 'Det er det her, vi vil'", siger han i interviewet.

Stefan Hermann: Dannelsen tager sig selv som gidsel

Pernille Hviid

"Må to og to være fem"? Sådan har Pernille Hviid tidligere retorisk spurgt i et oplæg, hvor hun satte fokus på, hvordan leg og skole kan kombineres. Hun er uddannet pædagog og lektor ved for Psykologi på Københavns Universitet. Her forsker og underviser hun blandt andet i børns udvikling.

Forsker om leg i skolen: "Må to og to være fem"?

Andreas Rasch-Christensen

Andreas Rasch-Christensen er ligesom Stefan Herman igen at finde i det nye formandskab. Han er forskningsleder på professionshøjskolen Via i Aarhus. Andreas Rasch-Christensen har siddet i en lang række ministerielle udvalg og råd, og så er han med i den styregruppe, der følger skolereformen.

Senest blev Andreas Rasch-Christensen i tirsdags præsenteret som en af de fem medlemmer, som skal bistå Per B. Christensens arbejde med at komme op med anbefalinger til nye arbejdstidsregler til lærerne.

I den sammenhæng udtalte han, at han personligt ventede at bidrage med følgende:

"Forståelse for de mange forskellige typer af interesser, der er i spil og betydningen af at holde fast i den bedst mulige faglige og pædagogiske linje".

Arbejdstidskommission: Sådan ser kommissions-medlemmerne deres opgave

Henrik Gade Jensen

Sidste medlem af formandskabet er sognepræst Henrik Gade Jensen fra Gloslunde pastorat. Som præst er han ikke den person, der har fyldt mest i folkeskoledebatten.

Søger man på Henrik Gade Jensen på Folkeskolens hjemmeside, dukker der kun en enkelt omtale op om, at ham på sin blog på jp.dk støttede op om tidligere lærer Erik Schmidt i retssagen om, hvorvidt Erik Schmidts tjenstlige advarsel var berettiget eller ej.

Henrik Gade Jensen var i begyndelsen af 00'erne i en kort periode rådgiver i Kirkeministeriet, og han har også været projektleder i tænketanken CEPOS. I 2016 blev han medlem af Etisk Råd.

Borgerlig debattør blander sig i Erik Schmidt-sagen