"Fem pejlemærker for folkeskolens fremtid"

Sådan lyder titlen på de anbefalinger, som minister Merete Riisager her til formiddag får overrakt fra den rådgivningsgruppe, som kommer med bud på, hvad de færre bindende mål i folkeskolen bør få af betydning.

Gruppen med professor ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard i spidsen har siden oktober har arbejdet på at formulere pejlemærker, der skal fungere som ledesnor for det vejledningsmateriale, som Undervisningsministeriet skal have klar til skoleåret 2019/2020.

Lærer Mette Frederiksen, der i en årrække har været en af de mest markante bannerfører i kampen for færre bindende mål, har siddet med i den 14 mand store rådgivningsgruppe. Hun ser et stort potentiale i de fem pejlemærker.

"Der er virkelig basis for store forandringer de steder, hvor man meget nøje har planlagt sin undervisning ud fra færdigheds- og vidensmålene. Nogle steder har man nærmest brugt dem som en slags afkrydsningspraksis, fordi det er noget af det, som læringsplatformene lægger op til. Vi anbefaler, at platformenes design og anvendelsen af dem kommer til at afspejle ændringerne i Fælles Mål", siger hun.

Mål skal ikke ud af skolen

Hun har siden 2015 kæmpet en kamp for, at snævre mål ikke skal dominere lærernes undervisning. Men det betyder ikke, at målene skal helt ud af folkeskolen.

"Det her er en nytænkning af brugen af Fælles Mål. Vi vil væk fra, at mål bliver den vigtigste didaktiske kategori. Mål skal være ét ud af en række elementer, man anvender, når man tilrettelægger undervisning. Men vi skal ikke have mål helt ud af skolen. For selvfølgelig skal der stadig være mål med i alle undervisningsforløb", siger hun.

Lærere inviteres til dialog om frihed og Fælles Mål

Rådgivningsgruppens pejlemærker anbefaler blandt andet, at folkeskolens formålsparagraf og folkeskoleloven bliver vigtigere ledestjerner i lærernes hverdag.

"Både læringsplatformene og også ministeriets materiale har siden skolereformen lagt op til, at fastsættelse af læringsmål er det første og vigtigste trin i vores planlægning af undervisning. Det skal vi gerne væk fra nu", siger hun.

"Vi anbefaler, at lærerne skal bruge mål mere nuanceret, så der er meget mere plads til at bruge formål i sit planlægningsværktøj. Alle elementer, som indgår i det at lave undervisning, skal sidestilles. Det vil blandt andet sige, at det faglige indhold og valg af arbejdsmetoder skal have større betydning".

"Hvad kan I bruge, når det gælder Fælles Mål"?

Mette Frederiksen peger på, at man som lærer nu højere grad skal have frihed til at beslutte, at for eksempel det faglige indhold skal være omdrejningspunktet i ét undervisningsforløb, mens det i et andet forløb kan være selve undervisningsformen, der er det centrale.

Brug for lokale faglige drøftelser

Sammen med de fem pejlemærker præsenterer rådgivningsgruppen i dag 14 (rettet kl. 12.56) anbefalinger til, hvordan pejlemærkerne bør have mere konkret betydning for ministeriets kommende vejledninger og læseplaner.

Riisager om Fælles Mål: Vi sender et stærkt signal til kommunerne

Og så håber Mette Frederiksen, at pejlemærkerne vil sætte gang i en nye faglige diskussioner ude i kommunerne og på skolerne.

"Vi lægger op til, at der ude på skolerne mellem forvaltninger, ledere og lærere bliver en åben drøftelse af den betydning, som ændringerne i Fælles Mål skal have", siger hun.

"Den øgede frihed ligger blandt andet i, at man skal have lokale drøftelser om, hvilken rolle mål skal have i undervisningen, om hvordan formål i højere grad bliver en bærende værdi i undervisningen og om, hvad forholdet mellem formål og mål skal være", forklarer Mette Frederiksen.