"Matematikangst". Den titel har nu i et stykke tid holdt mig fast, hver gang jeg passerede skrivebordet. Matematikvanskeligheder – dem kan vi forholde os til. Dyskalkuli – godt, så. Men matematikangst?

Heldigvis leverer forfatteren efter få siders læsning en definition, som også undervisere i faget vil kunne nikke genkendende til: en følelse af anspændthed, ængstelse eller frygt ved udsættelse for matematikrelaterede stimuli. Så har vi også straks en indikation af problemets mulige omfang: Man kan sjældent få samtlige elever til at ”bide på” matematikken i den mere abstrakte form, og nogle får en så dårlig oplevelse med og af faget, at de selv mange år efter deres skolegang iværksætter forsvarsmekanismer, når/hvis de udsættes for såkaldt matematikholdige situationer.

Fremstillingen fylder ikke mere end omkring hundrede sider i alt; til gengæld er den ganske komprimeret fra start til slut (og litteraturlisten fylder sine syv sider). På ingen måde en bog, der egner sig til stranden, heller ikke for en første oversigtslæsning.

Den teoritunge(ste) del optager ret præcist den første halvdel af bogen. Der er gode figurer til illustration af de mange pointer og svære begreber, herunder det engelskklingende beliefs: den pågældendes opfattelse af og forestilling om sig selv i relation til matematikkundskaber eller mangel på samme. I det mindste et stykke hen ad vejen er det en jordnær og måske banal erfaring, der her sættes ord og begreber på: Hvis han/hun bare kunne tro noget mere på sig selv og ikke give op på forhånd, så … Til gengæld har jeg som mangeårigt praktiserende mere end svært ved at få øje på matematikkens såkaldte kønsstereotyper – skulle de omtalte problematikker virkelig i højere grad være en pigeting?

Den empiriske del udgøres af i alt fire interview med to voksne kvinder og to voksne mænd, der hver for sig havde/har deres matematikvanskeligheder at slås med. Et snævert grundlag måske – bare ikke når man som nærværende forfatter i den grad undervejs analyserer, teoretiserer, perspektiverer og til slut sammenligner og konkluderer. Det er således lige før, man kan få det fulde udbytte af bogen ved at starte sin læsning på side 51.

De sidste to (korte) kapitler må under ingen omstændigheder udelades. Her bliver det for alvor farligt – måske skal du tage din undervisningsform op til revision, måske bliver det endda nødvendigt at arbejde med en helt ny tilgang til matematik.