Nordeafonden har givet 24 ekstra millioner til projektet Smag for Livet, som blandt andet har fokus på smagsdidaktik, og regeringen har netop indført, at skolerne fremover skal udbyde praktisk-musiske fag som valgfag i skolen. Håndværk og design er blevet obligatorisk at udbyde i udskolingen, mens madkundskab er et af de fag, der fremover kan udbydes i 7. og 8. klasse.

De to nye tiltag er store fremskridt for faget madkundskab, mener professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Karen Wistoft, som beskæftiger sig med læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen. 

"Der er virkelig kommet et boost. Det er alt sammen med til at sige noget om, at det her er noget, der rykker. Det er ikke bare mål og visioner. Der sker rent faktisk noget, der kan gøre en forskel for skolen", siger Karen Wistoft.  

Faglige formænd er begejstrede for styrkelsen af praktiske fag

Større politisk fokus på madkundskab

Hun hæfter sig især ved aftalen mellem regeringspartierne om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen. Og her hun mener ikke, at madkundskab er underprioriteret i forhold til håndværk og design, selv om håndværk og design i den nye aftale er blevet obligatorisk i udskolingen, mens skolerne selv kan vælge, om de vil udbyde madkundskab.

"Der er nogle, der siger, hvorfor er det håndværk og design, som skal være obligatorisk. Alle skoler skal tilbyde håndværk og design, men der står også, at madkundskab kan tilbydes som valgfag med mulighed for en prøve. Og alt andet lige er det en højnelse af madkundskab", siger Karen Wistoft og forklarer:

"Nu bliver der et endnu mere tydeligt fokus på, at madkundskab kan være et toårigt valgfag, der kan afsluttes med en prøve. Det er en kæmpe gevinst for madkundkskab".

Organisationer og lærere: Hvor er pengene til den nye praksisfaglighed?

I dag er det muligt for elever, der har haft madkundskab som valgfag at gå op til en frivillig prøve efter 9. klasse. I år meldte 454 elever fordelt på 52 skoler sig til prøven i madkundskab. Men flere elever vælger ikke at gå op, fordi prøven er placeret samtidig med de andre afgangsprøver.

Karen Wistoft mener derfor, at det er en styrkelse af faget, at det bliver muligt for eleverne at vælge at gå til en frivillig prøve i madkundskab efter 8. klasse frem for efter 9.

"De har lagt det, præcis som man skal. Det kommer ikke til at stå i vejen for 9. klasseprøven. Det, at valgfaget er i 7. og 8. klasse, er også en fordel, fordi skolerne har obligatorisk madkundskab i femte eller sjette klasse, og så kan de gå direkte videre med faget i 7. og 8. klasse", siger hun.

Afgangsprøven i madkundskab sætter livsfærdigheder på prøve

Forskning i smagsdidaktik gavner faget

Karen Wistoft hæfter sig også ved, at der samtidig fra Nordeafonden netop er bevilliget 24 ekstra millioner over de næste tre år til en fortsættelse af projektet Smag for Livet.  

"Smag for Livet har haft særlig fokus på smagsdidaktik. Pengene gør, at der fortsat på forskningsområdet og på udviklingsområdet vil være fokus på, hvordan man underviser i og med smag".

Karen Wistoft har siddet med i et advisory board for regeringen, hvor man netop er kommet med en række anbefalinger. En af dem var, at man gjorde madkundskab til prøvefag i folkeskolen. Det er ikke helt det, som er sket, men alligevel føler Karen Wistoft, at politikerne lytter.

"Det er et kæmpeskridt på vejen, at der er kommet fokus på faget. De politiske tanker og den praktiske virkelighed hænger sammen. Det er en kæmpegevinst for skolen. Det er også en gevinst, fordi der også er fokus på den didaktiske teoriudvikling, som skal følge med, når faget skal blive til mere, end det er".

Mangel på uddannede madkundskabslærere udfordrer

Kompetencedækningen i madkundskab er steget over årene. De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 73,2 procent af timerne i madkundskab er dækket af en lærer, der har undervisningskompetence i faget.

Til sammenligning er tallet i håndværk og design 83 procent, mens det i musik er 86,3 procent. Andre undersøgelser viser også, at der ikke er mange lærere, der bliver efteruddannet i madkundskab. Og netop manglen på uddannede lærere kan bremse udviklingen, mener Karen Wistoft:  

"Der er ikke tilstrækkeligt med uddannede madkundskabslærere - altså lærere med linjefag i madkundskab - til at få visionerne ud at flyve. Så hvis ikke manglen på uddannede lærere skal ende med at blive en bremse, må der satses på uddannelsen og forskningen på området".

Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag

Og selv om der både fra Folketinget og fra fonde og forskning er fokus på madkundskab lige nu, er der stadig store udfordringer med at få kommuner og skoler til at prioritere faget højere, lyder det fra professoren.  

"Den største udfordring for faget lige nu - hvor det rider på den positive bølge - er kommunernes og skolernes prioritering af faget. Det være sig med hensyn til at bruge de uddannede lærere til faget og til efteruddannelse af lærere i madkundskab og dermed også valget at udbyde faget som et af flere toårige valgfag i 7.-8. klasse".