Efter snart fire år med folkeskolereformen er idræt og bevægelse i 45 minutter om dagen et af de emner, der har været meget uenighed om, og undervisningsminister Merete Riisager meldte i efteråret ud, at især eleverne i udskolingen skal mere i bevægelse. 

Hovedstyrelsesmedlem i DLF, og medlem af Undervisningsudvalget i DLF, Niels Lynnerup har været idrætslærer i mange år. Han skal på vegne af DLF deltage i paneldebatten "Idræt og bevægelse i skolen  - tid til at hæve barren" på Folkemødet på Bornmholm.

"Bevægelse er vigtigt, men det skal forberedes, så det giver mening og sammenhæng", siger Niels Lynnerup.

Generelt går det fint med bevægelse i indskolingen og på mellemtrinet, men i udskolingen er der udfordringer, mener han.

"Jeg har i mange år været lærer i samfundsfag i 9. klasse, og jeg siger ikke, at bevægelse ikke kan lade sig gøre i det fag, men nogle gange kan bevægelse komme til at virke lidt påklistret - hvis man absolut skal finde på noget", siger Niels Lynnerup. Han mener, at eleverne i de større klasser kan være sværere at motivere.

Men lærerne er også svære at motivere til at indføre bevægelse, lød kritikken fra Merete Riisager i efteråret. Niels Lynnerup mener dog, at lærerne gerne vil have bevægelse i undervisningen.

"Lærerne oplever, at eleverne er mere læringsparate, når de får motion og bevægelse, men bevægelse er ikke lige det, der står først for altid. Det vil ofte være et spørgsmål om kunne nå det pensum, man har til prøverne, og så er der risiko for at bevægelse træder i baggrunden", siger Niels Lynnerup og henviser til følgeforskningen for folkeskolereformen. 

 "Vi ved fra følgeforskningen, at der er mange elever, der er rigtig glade for, at der er kommet bevægelse ind i undervisningen, men der er også nogle, der mener, at bevægelse kan være et forstyrrende element. Hvis man er i gang med noget og bliver afbrudt", siger Niels Lynnerup.

Ministeren skubber til bevægelsen i udskolingen

Skolelederforeningen: Drop krav om 45 minutter

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at de 45 minutters bevægelse om dagen skal droppes, fordi det er et rigidt, kvantitativt måltal. Han mener ligesom Niels Lynnerup, at bevægelse i undervisningen skal have mening. 

"Hvis vi alene skal målopfylde 45 minutters bevægelse, så skal vi nok gøre det. Så løber vi rundt om flagstangen til vi er i mål", siger Claus Hjortdal til Dansk Skoleidræts seneste blad "Idræt i skolen". 

Her fortæller han, at man er kommet rigtig langt med bevægelse i skolen,men at bevægelse er et komplekst område i reformen. Og så klandrer han undervisningsminister Christine Antorini for i 2014 at ville lave en folkeskolelov med en masse frihed, men samtidig med stramme regler ville sikre, at den blev implementeret.  

45 minutters bevægelse: "Antallet af minutter interesser mig ikke"

"Så laver man et måltal, der hedder 45 minutters bevægelse hver dag. Det er et rigidt måltal, som forpester hele vores indsats. For vi begynder at have sådan nogle små Stasi-enheder, som jeg plejer at kalde eleverne, der går hjem og fortæller forældrene, at de ikke har fået nok bevægelse, men hvad er nok", siger han til bladet.

Niels Lynnerup fra Danmarks Læreforening mener, at skolelederne på den enkelte skole bærer et stort ansvar for, om bevægelse bliver en succes.

"Jeg synes, at det er vigtigt med bevægelse i skolen, men det skal gøres meningsfuldt. Og når det skal det, kræver det lige som al mulig anden undervisning forberedelse og tilrettelæggelse. Så her er skoleledelsen ligesom i så mange andre sammenhænge en utrolig vigtig faktor", siger Niels Lynnerup.