Jeg har kæmpe forståelse for, at man har lyst til at protestere over, at arbejdsgiverne ikke ville tage ansvar her og nu for at skabe ordentlige vilkår, lyder et af svarene fra DLF’s formand.

Hvorfor tror du, at det lykkes næste gang, Anders Bondo?

Siden lærernes formand præsenterede den aftale, han havde indgået med KL’s Michael Ziegler på store bededag, har kritiske kommentarer fyldt i kommentarsporene på folkeskolen.dk. Folkeskolen har samlet kritikken og præsenteret det hele for Anders Bondo Christensen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere mener, at KL ikke har forpligtet sig nok med aftalen. Har de ret?

»Begge parter har forpligtet sig på at påbegynde forhandlinger med udgangspunkt i de anbefalinger og forslag, der kommer fra kommissionen. Det er der ingen, der kan rende fra. Men ingen af os har forpligtet sig på en bestemt aftale. For hverken en kommission eller Folketinget skal bestemme vores aftale. Det skal parterne. For mig er det ikke, at de ikke forpligter sig. Men jeg har også været meget ærlig og sagt, at jeg ikke kan garantere, at vi får en aftale. Men forhandlingsudgangspunktet vil være klart bedre«.

OK18: 3 for nej

Når kommissionen har overbragt sine anbefalinger, er det igen dig og Michael Ziegler, der sætter sig om forhandlingsbordet. I har ikke kunnet enes om en aftale i nu tre overenskomstforhandlinger. Hvorfor vil det lykkes næste gang? 

»Den helt store blokering for en aftale har været, at lov 409 aldrig nogensinde har været overleveret til parterne. Den har helt til nu været et politisk projekt, og det har jo været meget tydeligt dokumenteret med implementeringsudvalget (et udvalg i Undervisningsministeriet med deltagelse af KL, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, redaktionen), der blandt andet har skullet sikre de politiske målsætninger ved lov 409. Det er en bananrepublik værdigt, at man på den måde har en politisk styring af aftaleforhold. Den politiske styring har betydet, at mulighederne for at indgå en aftale fra KL's side har været ekstremt begrænsede. Så der har været en spændetrøje over forhandlingerne«.

OK18: 3 for ja

Lærerne havde en historisk stor opbakning denne gang, hvor de øvrige organisationer sagde, at de stod skulder ved skulder med lærerne, og målinger viste en bred opbakning i befolkningen. Får I nogensinde en bedre mulighed for at indgå en aftale?

»Vi har stadig de faglige organisationers fulde opbakning. Det her er en aftale, som Forhandlingsfællesskabet (som forhandler overenskomster for kommunale og regionale organisationer, redaktionen) har indgået, og derfor står Forhandlingsfællesskabet vagt om, at det her lykkes«.

»Jeg har også i mit medlemsbrev understreget, at vi har været rigtig glade for opbakningen. Men man skal være klar over, at jo mere vi nærmede os en storkonflikt, desto større blev presset på os. Vi kunne være blevet presset til at acceptere en aftale, der ikke var god nok. Så havde den aftale pludselig været udgangspunktet for de fremtidige forhandlinger. Det er også vigtigt at huske på, at der ville være fosset millioner ud af de andre organisationers strejkekasser hver eneste dag på grund af lærernes arbejdstid. Det ville have lagt et enormt pres på os for at skrive under på en aftale«.

Du har flere gange sagt, at lærerne ikke ville kunne få bedre arbejdsregler via et nyt lovindgreb. Hvor ved du det fra?

»Jeg tror ikke på, at man kan få en ideel arbejdstidsaftale gennem en konflikt. Det sagde jeg også inden forhandlingerne på medlemsmøderne. Man indgår ikke en helt ny aftale med et lovindgreb. Det er kun sket i 2013, men her var det, fordi man havde besluttet det politisk i forvejen. Man tager udgangspunkt i det eksisterende, og så imødekommer man måske lærerne en smule. Det ville blive til det, jeg kalder lov 409 med glasur i hjørnerne«.

Men Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti), Morten Østergaard og andre havde været ude og udtrykke stor forståelse for lærernes situation. Stod et lovindgreb ikke til at blive meget bedre end lov 409?

»Man skal huske på, at det er regeringen, der præsenterer et lovindgreb. Og så kan de andre stille ændringsforslag til det. I 2013 blev der ikke ændret et komma. Denne gang tror jeg ikke, at vi havde set en tro kopi af lov 409, men jeg tror simpelthen, at man fejltolker den politiske situation, hvis man tror, at vi havde fået noget, der var blevet fundamentalt bedre. I forvejen strakte vi os så langt for at indgå en aftale, at selv hvis vi var blevet imødekommet ved forhandlingsbordet, så havde det også skabt kæmpe store frustrationer hos lærerne«.

»Men jeg har kæmpe forståelse for, at man har lyst til at protestere over, at arbejdsgiverne ikke ville tage ansvar her og nu for at skabe ordentlige vilkår. Vi skal bare tænke på, om en konflikt er det rigtige svar på det. Jeg er ikke spor bange for at tage en konflikt, og det havde også været langt nemmere bare at have en fælles fjende. Men vores analyse er, at det faktisk vil forringe medlemmernes vilkår. Så derfor har vi pligt til at gøre noget andet«.

I debatten er der også nogle, der spørger, hvorfor DLF ikke kæmper for de kollegaer, der går ned med stress, fordi de nu skal arbejde under de samme vilkår i op mod tre år mere. Kæmper I ikke for dem?

»Hvis jeg havde troet, at færre lærere var gået ned med stress, hvis vi havde taget konflikten, så havde vi gjort det. Men hvis vi bare havde fået cementeret lov 409, så havde vi jo ikke løst den opgave. Vi kan nu se, at den aftale, vi har indgået, har betydet, at der allerede er mange lokalaftaler på vej. Og vi har faktisk ret gode erfaringer med lokalaftaler«.

»Jeg plejer at bruge Odense som eksempel, hvor man havde blodrøde APV'er (Arbejdstilsynets arbejdspladsvurdering, redaktionen), indtil man fik indgået en lokalaftale. Det er ikke, fordi alt nu er lykke og idyl i Odense. Det er det bestemt ikke. Men der er klare forbedringer på APV-målingerne. Og vi vil ikke sidde og afvente de centrale forhandlinger. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, i alle kommuner. Det er det, vi gør her og nu«.

I begynder forhandlingerne fra begyndelsen af 2020, og de kan køre helt frem til OK21. Hvornår håber du på, at der ligger en aftale klar?

»Jeg håber selvfølgelig, at den ligger klar i foråret 2020. Jeg tror, at det vil være en stor fordel, hvis KL og vi kan forhandle uden det hurlumhej, der er omkring en overenskomstforhandling. For jeg kunne dårligt åbne en dør, uden at der stod en journalist udenfor«.

Vil man kunne løse alle problemer ved at indgå en god central aftale?

»Nej, det er også vigtigt at sige. En arbejdstidsaftale fjerner ikke læringsmålstyret undervisning og alle de andre ting, lærerne kæmper med. Vi forhandler eksempelvis ikke den kommunale økonomi, så derfor er der en masse ting, vi stadigvæk skal kæmpe for ved siden af«.