Et langt sejt træk indenfor matematikundervisning og forskning i matematikundervisning blev præsenteret på konferencen "Udvikling af matematikundervisning - hvad skal der til?", der fandt sted onsdag på DPU. Her præsenterede de to amerikanske forskere Paul Cobb og Kara Jackson noget af deres forskning i MIST-projektet. Bag konferencen stod Gymnasieforskning.dk, DPU og Kvalitet i Dansk og Matematik (KiDM).

I over ti år har en gruppe amerikanske forskere i MIST-projektet været rundt på skoler over hele USA, talt med lærere, matematikvejledere og skoleledere, der har berøring med omkring 360.000 elever. I et forskningsprojekt for at forbedre læreres didaktiske evner og deres samarbejde. For at skabe bedre matematikresultater for eleverne.

Matematikvejledernetværket fortsætter landet over

Det handler om at fastholde elevernes engagement i matematik, at eleverne helst skal se sig selv som helt ok til matematik, så de ikke bliver modløse på faget, og så handler det om, at en ambitiøs matematikundervisning ikke indeholder rutineopgaver, men åbne, undersøgende og udfordrende opgaver, fortalte de to forskere.

Paul Cobb er professor og matematikdidaktiker på Vanderbilt University og Kara Jackson forsker på Washington University.

MIST-projektet er et af de største empirisk baserede forskningsprojekter om kvalitet i matematikundervisning - et stor-skala-forskningsprojekt.

Mål for vejledning

Projektet handler om co-teaching og vejledning.

"God vejledning kræver tid, erfaring og at kunne sætte sig ind i elevernes tankegange. Vejleder og lærer skal planlægge undervisningen sammen og begge se på elevernes reaktioner", siger Paul Cobb.

Matematikvejleder er vikar, mens lærer taler matematik med elever

Vejledningen skal planlægges. Hvad vil man undersøge?

"Når man taler om vejledning/co-teaching, skal man have et mål - en plan. Lærerne skal finde ud af, hvad de vil se efter. Det kan blive meget udviklende. Men det skal gøres ordentligt. Coaching bygger på tillid, er der ikke tillid, vil man ikke åbne sin undervisning for andre. Det nytter ikke, at man buldrer ind i en anden lærers undervisning og siger: her er fire svagheder, jeg har observeret, og som du lige skal gøre noget ved".

"Det handler om at tale ordentligt til hinanden, kunne diskutere tingene åbent, turde sige at noget kan være svært for én og så stille spørgsmålene: Hvorfor tror du, eleverne reagerede sådan, og hvad tænker du om dette? Sådan kan man komme videre", siger Paul Cobb, der henviser til den japanske form med lektionsstudier, der kan give meget.

Japansk inspiration til matematik 

Tillid er vigtig

De to forskere talte om, at en netværksgruppe skal fungere i mindst et år. Coachen eller vejlederen kan få en slags lederrolle. Dertil er det meget vigtigt, når man taler om vejledning, at skolelederen deltager i projektet.

Blog: At dele sine personlige undervisningsforløb med andre

 "Lederen skal forstå at se ekspertisen hos en lærer, og der skal være en ekspertise og erfaring hos en lærer, der skal fungere som vejleder. Dertil kommer tilliden, som er meget vigtig - den enkelte lærer skal se en ide i at samarbejde med matematikvejlederen", siger Paul Cobb.

Rune Hansen, lektor på UC Syd, var en af flere, der stillede spørgsmål til de to forskere.

Blog: Åben lektion med japansk lærer

"Der er lige nu en politisk stemning i Danmark for quick-fixes og ikke for længerevarende arbejde. Hvordan skal en matematikvejleder agere i dette?" spurgte han.

"Der findes ikke quick-fixes. Ideer skal udvikles på skolen. Der er store forskelle skolerne imellem, og man kan ikke overføre andres ideer hurtigt, de skal udvikles i det miljø, der findes på den pågældende skole for at fungere dér", svarede Paul Cobb.

At tale matematik

Forskerne fortalte, at de steder hvor vejledningen gav gode resultater og udvikling, der stod dét, der kunne svare til fagudvalget bag arbejdet. Faktisk var det tilfældet i to tredjedele af de steder, hvor resultaterne var gode.

Sanseværksted blev forbedret - og gennemført igen

Forskerne har set på resultaterne af vejledningen. Efter to år var nye dele implementeret helt eller delvist, men i over halvdelen af tilfældene kunne man ikke tale om en succesfyldt implementering. 17 procent var lykkedes og havde en positiv indflydelse i det distrikt, hvor vejledningen geografisk havde fundet sted. 27 procent var delvist lykkedes, fortalte forskerne.

Et af de tiltag, der blev indført, var at eleverne i højere grad talte matematik med hinanden. Eleverne fortalte, at efterhånden forstod de deres klassekammeraters matematik-kommentarer bedre og fik noget ud af deres indbyrdes diskussioner om matematik i klassen. Kara Jackson fortalte, at efter et godt stykke tid sagde langt de fleste elever, at de lærte af deres klassekammerater og af at tale om matematik i undervisningen. Flere havde indført gruppearbejde, hvor eleverne diskuterede problemstillinger i matematik og de smågrupper fungerer godt mange steder.

Forskerne medgav, at det tager tid at ændre matematikundervisningen til et mere åbent og diskuterende miljø, hvor lærere, vejledere, skoleledere og elever kan tale om matematik og blive dygtigere til faget.

"Det er rigtigt, at vi har en begrænset succes, men det er vedvarende implementering, vi er med til - og det, vi har gjort, er bestemt bedre end det, der tidligere skete i de klasseværelser", sagde Paul Cobb om projektet.