Undervisningsministeriet og Folketinget finansierer Skolevalg, hvis ambition var at lære de unge om valg, demokrati og politik på en mere inddragende og vedkommende måde. Det var anden gang et skolevalg i Danmark af den type løb af stablen, og eleverne blev tilmeldt til valget via deres skole.

En evaluering af valget viser, at der var udfordringer med at få skoler i udsatte områder til at deltage. Ser man på listen af skoler, der deltog i valget, er kun få beliggende i udsatte områder.

Ph.d. Jonas Hedegaard Hansen har for Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en før- og efterundersøgelse af Skolevalg 2017. Han har talt med skoleledere på flere skoler, der ikke deltog i undersøgelsen, og som er beliggende i socialt udsatte områder.

"Overordnet giver skoleledere på flere skoler i udsatte områder samme begrundelse for deres manglende deltagelse, nemlig at de føler, at de slukker brande og derfor ikke kan finde tiden og overskuddet til at deltage", siger han.

Han mener, det er ærgerligt fordi det netop er i de udsatte områder, en øget politisk selvtillid kan være med til at løfte den politiske deltagelse, som i forvejen er lav.

"De elever, der løfter sig mest og får en øget politisk selvtillid efter skolevalget, viser sig at være dem, der finder politik mindst interessant. Nu hvor skolevalg bliver permanent, er udfordringen, hvordan man får skolevalg 2019 bredt ud til flere og især til dem, der måske har mest brug for det, nemlig de resursesvage elever", vurderer Jonas Hedegaard.

'Skolevalg' fortsætter 

Leder: Demokratisk dannelse skal efterspørges

Tingbjerg Skole i København ligger i et af de udsatte områder og deltog ikke i skolevalget.

"Jeg kan ikke komme på nogen gode grunde til vores manglende deltagelse", siger skoleleder Marco Anders Damgaard, men påpeger, at skolerne har et stramt program fra 7. klasse og opefter og at efterspørgslen fra elever og forældre ikke har været der. Derfor er skolevalget gledet ud af radaren. På skoler med resursestærke forældre og elever vil efterspørgslen naturligt være der.

"Der er ingen tvivl om, at man som skole selv kan til vælge deltagelse, men man kommer længst i den demokratiske dannelsesproces,hvis det bakkes op eller måske ligefrem efterspørges af elever og forældre."

Derfor mener Marco Damgaard også, at man ikke kun bør sende forespørgsel om deltagelse ud til skolerne, men også til forældrebestyrelser og elevråd, så ønsket om en øget politisk bevidsthed kommer fra dem, der selv skal have udbytte af den.

Skolevalg: Eleverne vil have kortere skoledage og hårdere straffe 

Skolevalg er ikke et mirakelmiddel

Christian Lentz, projektleder på Skolevalg 2017 og kommunikationsmedarbejder i Folketinget, genkender billedet af de udfordringer, der har vist sig med hensyn til skoledeltagelse, men påpeger, at projektet har været en succes.

"Vores udgangspunkt har været, at de unge i 8., 9., og 10. klasse skulle få en større politisk selvtillid. Ud over at evalueringen viser den største stigning på det parameter, melder Dansk Ungdoms Fællesråd om en stigning i medlemmer i partiernes ungdomsafdelinger efter valget."

Der er ifølge Jonas Hedegaard Hansen ikke målt på langtidseffekten af den øgede politiske deltagelse, og man kan derfor ikke med nuværende undersøgelse vide om eleverne opretholder en øget politisk bevidsthed.

Det bekræfter Maria Ladegaard fra Dansk Ungdoms Fællesråd.

"Vi kan se på medlemstal fra ungdomspartierne, at der er sket en markant stigning i antal medlemmer både under skolevalget og i måneder lige efter, men vi har ikke tal på om de alle sammen fortsat er medlemmer. Vi ved dog at flere af dem, der meldte sig ind under skolevalget, er blevet meget aktive efterfølgende".

Jonas Hedegaard Hansen har rådført sig med forskere i blandt andet Norge og Sverige, der har haft lignende valg og foretaget tilsvarende undersøgelser. Også de udtrykker positive erfaringer, og ser skolevalg som et godt bidrag på vejen mod mere demokratisk bevidsthed og deltagelse.

"Skolevalg er jo ikke et mirakelmiddel, men et skridt i den rigtige retning i forhold til at deltage i demokratiet gennem politisk bevidstgørelse."

Der er, ifølge projektleder for Skolevalg 2017 Christian Lentz endnu ikke lagt en strategi for, hvordan man får flere skoler til at deltage til næste skolevalg som afholdes i 2019, men at man arbejder på sagen.

"Jeg synes, der er en god pointe i at inddrage forældre og elever, sådan som skolelederen i Tingbjerg foreslår. Vi arbejde også med kontakt af den vej i 2015, og det mener jeg, vi skal gå videre med i Skolevalg 2019".