Ordblinderisikotesten blev offentliggjort i november 2016 af Undervisningsministeriet og er udviklet til at kunne afdække elever i risiko for alvorlige afkodningsvanskeligheder i 0.-1. klasse. Den kan tages i slutningen af 0. klasse, midt i 1. klasse og i slutningen af 1. klasse. Testen består at tre deltest; oplæsning af ord med stigende sværhedsgrad, identifikation af store og små bogstaver samt en dynamisk del, hvor eleven skal lære et nyt alfabet og sætte bogstavlydene sammen.

Hensigten med Ordblinderisikotesten er at finde de 3-7% elever, som er i risiko for at opleve ordblindevanskeligheder i den tidligste del af skolelivet. Med den snævre målgruppe, kan den opleves af skolerne og kommuner som mange ressourcer til at identificere en relativ lille målgruppe. I Læsekonsulenternes Landsforening er vi derfor optaget af at kunne se Ordblinderisikotesten i et bredere perspektiv sådan, at skoleledelse, lærere og forældre skal opleve den som udbytterig i evalueringen af den enkelte elevs læseudvikling og i belysning af den enkelte elev nærmeste zone for udvikling.

Evner vi ikke at gøre Ordblinderisikotesten relevant for alle, bliver det vanskeligt at argumentere for de mange ressourcer, den fordrer, og det udbytte vi oplever at få af den. Skolerne kan med rette stille spørgsmålene: Står de resurser, som testen fordrer af lærere og læsevejledere, mål med resultatet – og kunne resurserne have været anvendt bedre på indsatser?

Kendetegnende for Ordblinderisikotesten er, at den tager afsæt i en forskerverden og ikke i en efterspørgsel fra kommuner og skoler. Testen savner dermed en didaktisk kontekst, den skal omsættes i. Med det menes, at den medfølgende vejledning ikke beskriver forslag til konkrete initiativer på baggrund af testen, ligesom vejledningen i sig selv giver rig anledning til spørgsmål fra testtager, de professionelle lærere og forældre, som modtager resultatet. Hvordan kan vi omsætte den viden, testen giver, til at kvalificere det daglige arbejde med eleven?

Der er uoverensstemmelse mellem opmærksomhedspunktet for 0. klasse i Fælles mål og Ordblinderisikotestens grænseværdi for 0. klasse. I Fælles mål forventes det, at eleven kan genkende alle bogstavers form, lyd og navn efter 0. klasse. I Ordblinderisikotesten beskrives eleven som ikke- opmærksomhedskrævende i 0. klasse, såfremt de kan benævne i gennemsnit 20 store og små bogstaver. Det er derfor vigtigt, også at have fokus på de elever, der falder i kategorien ”ikke i risiko” efter delprøven bogstavsbenævnelse. Disse elever har nemlig også brug for en fokuseret indsats, da de ikke har nået minimumsmålet for 0. klasse. Det giver mening at anvende Ordblinderisikotesten med et bredere sigte og med opmærksomhed på hele børnegruppen frem for de få. Testen kan bruges til at kvalificere alle børns læseudvikling – også dem der er nået langt i læseudviklingen.

Læsekonsulenternes Landsforening kan se et udbytte af Ordblinderisikotesten, idet testen kan tilføre nye perspektiver i overgangen fra 0. klasse og ind i 1. klasse. Ordblinderisikotesten kan anvendes til at beskrive hvor langt alle elever er i deres læseudvikling og dermed tilbyde underviseren en indsigt i den enkelte elevs progression – også dem som ikke er i risiko for alvorlige afkodningsvanskeligheder.

I Læsekonsulenternes Landsforening opleves en nysgerrighed i kommunerne på, hvorledes den viden vi opnår med Ordblinderisikotesten kan understøtte en læseundervisning, der kan få alle elever til at blive så dygtige, som de kan. Kan vi anvende Ordblinderisikotesten med det sigte, vil der opnås en større sammenhæng mellem den ressource skolerne anvender på testtagningen og den viden, testen bidrager med.

Læsekonsulenternes Landsforening har derfor foreslået Undervisningsministeriet, at der udarbejdes en ny didaktisk omsættelig vejledning, der understøtter alle børns læseudvikling. En vejledning som udarbejdes i tæt samarbejde mellem forskere, Undervisningsministeriet og interessenter, så testen bliver et kvalificerende redskab i den virkelige verden.

Venlig hilsen

Bestyrelsen i Læsekonsulenternes Landsforening

Hanne Nissen Sabalic, læse- og sprogkonsulent i Syddjurs Kommune

Anette Høj Madsen, læsekonsulent i Hedensted Kommune

Mette Eriksen, læse- og stavekonsulent i Roskilde Kommune.

Jane Birgitte Nielsen, læsekonsulent i Frederikssund Kommune

Christina Voigt, læse- og matematikkonsulent i Århus Kommune