Fransklærer Gro Caspersen og tysklærer Lene Olsen har gjort det til en tradition af fejre Sankt Nikolausdag på Nymarkskolen.
8. december: Franske og tyske digte skaber julestemning
På Nymarkskolen fejrer eleverne Saint Nikolaus’ dag ved at recitere tyske og franske digte. Og så skriver de smukt med fransk håndskrift. ”De husker bedre, når de har lært noget udenad og skrevet det i hånden”, fortæller fransklærer Gro Caspersen.
Fra 1. december til juleaften sætter vi hver hverdagspot på, hvordan julen sniger sig ind i fagene.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Heureusement que Noël existe. Si Noël n'existait pas, il n'y aurait pas de magie..."
Det er tradition på Nymarkskolen i Svendborg at jule i tysk- og fransktimerne 6. december ved at fejre La Fête de la Saint-Nicolas og Nikolaustag.
Syvendeklasserne havde fået til opgave at skrive deres ønskesedler på henholdsvis tysk og fransk. Ottendeklasserne havde dagen før valgt hver deres tyske eller fransk digt, som de havde lært udenad og skulle fremsige for klassen.
"Hvis de kunne sige det rigtigt - og det kunne alle selvfølgelig - fik de pebernødder", fortæller Gro Caspersen, som er fransklærer på skolen og havde arrangeret juleriet sammen med sin tysklærerkollega Lene Olsen.
Sofie Kristensen fra 8.c havde øvet sig godt på sit franske digt.
Ved at markere dagen får lærerne en god anledning til at trække det sprogkulturelle aspekt ind.
"Saint Nicolas bliver fejret i alle de katolske lande. Så eleverne får historien om børnenes be
Fransklærer vinder pris for kampagne om fordele ved at være tosproget
skytter, og om hvordan franske og tyske børn pudser deres sko og stiller dem frem om aftenen, så Saint Nicolas kan lægge en gave i dem til næste morgen", siger Gro Caspersen.
Sjovt at skrive med fransk skrift
Lærerne har valgt, at eleverne skulle lære digte udenad, dels fordi det giver dem en oplevelse af at kunne sige noget på fransk, og det giver mulighed for at øve sig, så udtalen er helt korrekt.
"Man husker også ting, man har lært udenad på en anden måde. Med digtene oplever de rimene og melodien og det, der går igen. For eksempel endelserne, som bliver gentaget, og som de dermed får en bedre fornemmelse af", forklarer Gro Caspersen.
Nicolai Hung-Viet Huynh var klar med et digt på tysk.
Ottendeklasserne har også skrevet digtene ned med fransk skrift - sammenhængende og lige - og det har givet anledning til at tale om fransk undervisning.
"I Frankrig skriver eleverne langt mere i hånden. Læreren giver et oplæg ved tavlen, og eleverne skriver noter i hånden. Det har vi talt om. Men også om, at forskningen siger, at når man skriver i hånden, så husker man det bedre - fordi man husker, at det var der, jeg tegnede en krusedulle eller lavede et stort J".
Vi skal spørge ind til elevernes sprog
De laver fransk skole. Men Gro Caspersen lægger heller ikke skjul på, at hun mener, at hendes egne elever husker bedre, når de skriver i hånden. Og de bliver heller ikke distraheret, når de ikke skriver på computer, hvor der hele tiden er andre muligheder, der popper op.
"Det sjove er, at eleverne elsker at skrive på fransk. Da vi forleden var meget få, fordi halvdelen var ude af huset, skulle vi hygge lidt. Og der spurgte de selv, om de ikke måtte skrive på fransk".