Ti børn sidder i en rundkreds og betragter en gestand, der står på stolen i midten. De kigger nøje på den. Hver især prøver de at beslutte sig for, om den er stor eller lille. Grøn eller blå. Tung eller let. Rund eller kantet. Tæt på eller langt væk. Rimelig lige til, skulle man mene. Men denne fredag eftermiddag viser, at det langt fra er så simple spørgsmål, som man skulle tro.

Vi befinder os i Tempeltræet, en fritidsklub på Frederiksberg. De ti børn er alle elever fra 8. klasse på Skolen Ved Bülowsvej. De er ikke i gang med en fritidsaktivitet, men med valgfaget "Kend dig selv", hvor eleverne gennem en række øvelser bliver klogere på sig selv. De arbejder blandt andet med selvværd, deres egen historie, egne styrker, kommunikation og hvordan de kan opnå deres mål.

"Det er et allround lynkursus i livsduelighed og selvindsigt", siger Mikkel Grundtvig, der er pædagog i Tempelhuset, og som står for at facilitere valgfaget.

På Skolen Ved Bülowsvej er det pædagoger, der varetager halvdelen af den understøttende undervisning, mens lærerne står for den anden halvdel. Hver fredag bruger eleverne fire lektioner på e-sport, yoga, idrætsteori, spansk, musik eller som her, på at lære sig selv at kende.

Pædagoger i udskolingen på hver sjette skole 

Besøget er sat i værk, fordi undervisningsminister Merete Riisager (LA) og BUPL-formand Elisa Bergmann har igangsat et fælles projekt, hvor de gerne vil have et klarere indtryk af, hvordan de cirka 15.000 pædagoger, der er ansat i den danske folkeskole, bidrager til skolen. Derfor er de i dag på besøg på Skolen Ved Bülowsvej for at møde et par af de pædagoger og elever, som det hele handler om.

"Der er bestemt noget at hente herfra for andre skoler"

Helene Bach, der er leder af Tempeltræet, fortæller til folkeskolen.dk, at de kun ansætter pædagoger, der har særlige kompetencer indenfor et bestemt felt.

"Det her kan kun lade sig gøre, fordi vi har dygtige medarbejdere. Børnene skal opleve engagerede voksne, der brænder for faget", fortæller hun.

Netop pædagogernes særlige kompetencer, er også en af de ting, undervisningsminister Merete Riisager tager med sig hjem fra skolebesøget.

"Her bliver pædagogernes kompetencer brugt på en måde, hvor man kan se, at eleverne får rigtig meget ud af det. Det er en skole, som er meget velstruktureret og langt fremme i forhold til at få kompetencerne i spil, så der er bestemt noget at hente herfra for andre skoler", siger ministeren.

Hun har flere gange udtalt sig yderst kritisk om den understøttende undervisning. Tilbage i september måned sagde hun blandt andet, at "når jeg kommer rundt i landet, så møder jeg mange elever, som fortæller mig, at de oplever spildtid". Kommentaren faldt i forbindelse med at en opgørelse fra Undervisningsministeriet viste, at eleverne i den danske folkeskole bruger næsten lige så mange timer på understøttende undervisning som på faget dansk.

"Det må ikke være spildtid, men det må man også sige, at det her ikke var. Det var tydeligt at se, at eleverne var dybt engagerede i det, der foregik. Det er den ideelle situation", siger Merete Riisager om besøget på Skolen ved Bülowsvej og fortsætter: "Det vi nu skal lave sammen med BUPL handler blandt andet om at få afdækket, hvor det fungerer rigtig godt med at få de pædagogiske kompetencer i spil. Ikke fordi vi skal sidde og diktere i detaljen, men man må jo godt vejlede om, hvad man kan gøre, og hvad vi vil anbefale, at man ikke gør".

DLF: Lærer og pædagog skal forberede sig sammen

Det er kommunen, der helt efter loven har besluttet, at det er pædagoger der skal varetage halvdelen af den understøttende undervisning på skolen. Og det ser Lars Westh, der er konstitueret leder af Skolen Ved Bülowsvej, intet problem i:

"Det har været vigtigt for os at se på, hvad pædagogerne kan. Inden reformen gik i gang lavede pædagogerne et kompetencekatalog, hvor de redegjorde for, hvad de er gode til og har af personlige kompetencer. Hvis vi skal skabe meningsfuldhed og kvalitet for deres timer i skolen, så bliver vi nød til at tage udgangspunkt i, hvad det er, de kan", siger Lars Westh.

Det er til enhver tid skolelederens opgave at sikre, at der er en sammenhæng mellem den understøttende undervisning og de obligatoriske elementer i fagene. Det mener Lars Westh sagtens man kan, selvom det ikke er en læreruddannet, der står for undervisningen.

"Hvert år holder vi et møde, hvor lærere og pædagoger fremlægger deres tanker om linjerne og så finder de ud af, hvor det giver mening at samarbejde. Så samarbejdet er ikke givet på forhånd. De kobler sig på hinanden. Men der er ikke noget i vores pædagogiske praksis, som ikke går ind under loven", siger han og uddyber: "Den understøttende undervisning behøver jo ikke at understøtte biologifaget eller fysikfaget. Det kan handle om trivsel, fællesskab og sociale kompetencer. Vi har valgt at fortolke ministeriets retningslinjer bredt, og det mener jeg, at man skal gøre. Ellers giver det ingen mening".

I Danmarks Lærerforening er man meget skeptisk overfor nytten af den understøttende undervisning, hvis den ikke meget præcist støtter op om skolens og fagenes formål, som læreren har ansvaret for.

"Jeg mener det er helt forkert, og slet ikke i overensstemmelse med intentionerne bag den understøttende undervisning, som skal bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen", siger Bjørn Hansen, der er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Han henviser til, at et af formålene med den understøttende undervisning er, at den skal have en sammenhæng med fagene og de obligatoriske elementer i folkeskolen. Han peger samtidig på, at læreren og pædagogen skal forberede den understøttende undervisning sammen:

"Det vigtige er, at læreren og pædagogen har tid til at forberede sig sammen. Den understøttende undervisning skal jo netop være understøttende for undervisningen i faget. Derfor skal der være en sammenhæng, ellers er intentionerne i folkeskoleloven ikke opfyldt", siger Bjørn Hansen.

Forligspartier uenige om understøttende undervisning 

Er bolden over stregen?

Tilbage til genstanden. Eleverne og gæsterne har nu kigget på den i et par minutter. Den symboliserer på bedste vis, hvad valgfaget handler om. Nogle elever mener genstanden er stor. Andre at den er lille. Nogen synes den er langt væk, andre at den er tæt på. Mikkel Grundtvig stiller det helt naturlige spørgsmål: Hvorfor har vi forskellige svar på spørgsmålet, når det er den samme genstand vi alle sammen betragter?

Her er der til gengæld enighed blandt eleverne. "Alt er relativt", siger en af de unge drenge, og en af klassekammeraterne følger hurtigt op: "Det er ligesom med diskussioner i klassen. Det er fordi vi ser den fra forskellige perspektiver". En anden elev trækker på erfaringerne fra frikvartererne. "Det er ligesom når man er uenige om, om bolden er over stregen", siger han. En af pigerne fortæller en anekdote om, at hun og en veninde forleden var uenige om, hvordan man udtaler den møre okseudskæring entrecôte.

Gennem øvelser som denne lærer eleverne sig selv bedre at kende. Det er i hvert fald idéen. Og da Merete Riisager spørg eleverne, om det virker, faldet svaret prompte: "Jeg synes at jeg har rykket mig og er blevet mere åben", siger en af eleverne, mens klassekammeraterne nikker samstæmmende.