Hvilken rolle skal kommunerne spille i forhold til den pædagogik, der bliver bedrevet på skolerne?

Det spørgsmål er brandvarmt i spørgsmålet om Fælles Mål, der lige nu er ved at blive reelt forenklede. For landspolitikerne er det uacceptabelt, hvis de mange vejledende mål bliver afløst af nye kommunale mål, så bundlinjen for lærerne i skolen bliver den samme: Langdistancestyring af den pædagogiske praksis.

Den problematik fik i maj forligskredsen bag folkeskolen til at bede om en genskrivning af det oprindelige lovforslag.

"Problemet var, at de ville give kommunerne frihed til at sætte deres egne vejledende forklaringer ind. Der satte jeg foden ned. Man kan ikke give en tilfældig skoledirektør mulighed for at ændre indholdet af Fælles Mål, som fagfolk har brugt årevis på, og som politikerne efterfølgende har sagt ja eller nej til", sagde Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen dengang til folkeskolen.dk.

Forligskredsen: Nej til kommunale mål i skolen

Og selvom signalet virkede til at være modtaget har der alligevel været så mange kurer på tråden, at alle partierne rundt om regeringen nu har skrevet en betænkning, der i første omgang udskyder behandlingen af lovforslaget. Det skulle ellers have været vedtaget den 1. december.

"Vi vil nøje følge implementeringen af loven og herunder følge, hvorledes kommunerne sikrer, at skolerne og underviserne kan gøre brug af den øgede frihed, der er hensigten med lovforslaget", skriver Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis i den fælles betækning og fortsætter:

"Kommunalbestyrelserne kan således ikke pålægge skoler og undervisere mål, dokumentationskrav med videre med udgangspunkt i de vejledende færdigheds- og vidensmål. Det betyder endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke kan pålægge skolerne andre mål, krav eller bindinger for undervisningen, der rækker ud over Fælles Mål, og som kan medvirke til at skabe unødvendigt bureaukrati og fratage skolens personale deres faglige frirum, der er nødvendige for at give eleverne den bedst mulige undervisning", slår de mange partier fast. De peger på selve begrundelsen for loven:

"Formålet med loven er at sikre øget frihed for lærerne til at tilrettelægge undervisningens indhold og anvende deres pædagogiske faglighed i den sammenhæng".

Fælles mål-debat: Udsigt til et opgør med målstyring og tvungne læringsplatforme?

Næste skridt bliver, at regeringspartierne kommer med en ny betænkningstekst, der kan vinde tilslutning bladt partierne, der jo er blevet enige om lovændringens indhold.

Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver frivillige