På Søndervangsskolen i Glostrup er lærerne Sara Jørgensen og Lotte Busk sammen om alle lektioner i madkundskab i det første halve år i femte klasse. Herefter står de alene med en hel klasse hver.
Foto: Thomas Arnbo
”27 elever i sjette klasse i ét køkken er for mange”
Over halvdelen af madkundskabslærerne står alene med en hel klasse, når de underviser. Det giver mest mening at dele klassen op i to hold, lyder det fra Foreningen for Madkundskab.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar fra 111 lærere, derunderviser i madkundskab. Med den svarandel er undersøgelsen ikkenødvendigvis repræsentativt dækkende for landetsmadkundskabslærere. Spørgeskemaerne er blandt andet delt isamarbejde med Den Foreningen for madkundskab, mens det også harværet muligt at besvare spørgeskemaet via et link påfolkeskolen.dk/ernæringogsundhed
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
52 procent af lærerne er alene om at undervise en hel klasse med elever, viser en undersøgelse, som folkeskolen.dk/ernæringogsundhed har lavet blandt 111 madkundskabslærere. Og i kommentarerne giver mange udtryk for, at det er svært at være alene med 27 elever i et fag, hvor eleverne skal håndtere knive og kogeblus i uvante omgivelser.
"Jeg synes, 24 elever er for mange at have. Svært at nå andet i den praktiske undervisning end at være praktisk assistent", skriver en af lærerne i undersøgelsen.
"Kunne ønske, at klassen var delt. 27 elever i sjette klasse i ét køkken er for mange", lyder det fra en anden.
Lærerne takker ja til sponsorer
Holddeling fungerer bedst
Formanden for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson er positivt overrasket over, at undersøgelsen viser, at hele 21 procent kun underviser en halv klasse. Hun anbefaler, at skolerne deler klasserne op, så undervisningen foregår på mindre hold.
I undersøgelsen svarer 9 procent, at der er to lærere på alle lektioner, mens 10 procent svarer, at der er en lærer og en pædagog med i undervisningen. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning med to voksne i timerne, forklarer Lone Carlson:
"Det mest givende er at dele klassen op i to hold. Umiddelbart kan det være svært at sparre med en anden om undervisningen, så en ekstra voksen vil ofte være en brandslukningsting. Man står bedre med det alene, men så kræver det færre elever".
Lærere: Gratis materialer giver luft i madkundskab
Professor: Brug pædagogerne i madkundskab
Professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Karen Wistoft mener, at det er svært at være alene med 27 elever i faget. Hun peger på, at det netop i madkundskab ville give god mening, hvis pædagogerne var mere med i undervisningen.
"Det er et fag, hvor der både er noget praktisk, men der også ligger meget viden. Når man skal gabe over både færdigheder og viden, og der skal komme noget fornuftigt produktivt ud af det, så er det faktisk svært", siger Karen Wistoft. Hun peger på, at læreprocesserne i madkundskab er tidskrævende.
"Der er tryk på, hvis 27 elever skal lære at producere samtidig. De ved ikke, hvad de skal rent madlavningsteknisk. Der skal tid til, for at de kan begå fejl og prøve igen. Det kræver, at der er en god stemning, så når ting kikser, så prøver vi igen. Det kræver også, at læreren er engageret. Det er vigtigt, at madkundskabslokalet betragtes som et læringsrum for eksperimenteren og kreativ udfoldelse. Lærer-elev-relationen er rigtig vigtig i det her", siger hun.
To lærere på i det første halve år
På Søndervangsskolen i Glostrup har man valgt en kombination. Her er der to lærere på alle lektioner i madkundskab i det første halve år i femte klasse. Derefter står lærerne alene med en hel klasse.
Lærerne Lotte Busk og Sara Jørgensen deler skolens madkundskabslektioner. Og i femte klasse underviser de sammen, fordi skolen prioriterer madkundskab højt. Det giver god mening, fordi de på den måde bedre kan introducere eleverne til faget og skabe en god og tryg atmosfære, selv om elevernes forudsætninger er meget forskellige, når de kommer til den første lektion.
"Man skal være mange steder på én gang, og der er mange fareelementer i et skolekøkken, som måske ikke er så tydelige, fordi alle har et køkken hjemme", siger Lotte Busk.
Hun mener, at det er rigtig godt givet ud, at de er to lærere på klassen i den første del af femte klasse.
"Hvis jeg selv kunne bestemme, havde vi det hele året i femte klasse", siger hun.
De to lærere er rigtig glade for, at de sammen kan planlægge året, og der er også kommet mere styr på lagerbeholdningen, efter de to lærere er begyndt at stå for alle lektioner i madkundskab.
"Det er blevet meget bedre, efter vi er blevet to", siger Sara Jørgensen.