Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolen står midt i store udfordringer: Der mangler penge, der er for mange elever i klasserne, lærerne har for lidt forberedelsestid, inklusionen fungerer ikke og skoledagen er blevet for lang. Det er bare nogle af de punkter, Marie Hvidtfeldt Bedsted vil arbejde for at få ændret, hvis hun bliver valgt til byrådet i Køge i næste uge.
"Igen og igen bliver der spinket og sparet på folkeskolen. Der er næsten ikke flere penge til at købe engangsbøger for og læringsportalerne er efterhånden også for dyre at bruge. Hvor stiller det os, hvis der ikke engang er råd til bøger til børnene?", spørger Marie Hvidtfeldt Bedsted retorisk.
Gør ligesom 4000 andre lærere: Find kandidaten til dit skolesyn
Ifølge Enhedslistens kandidat i Køge skal der bruges mange flere penge på folkeskoleområdet.
"Vi mener, at der skal tilføres flere resurser. Enhedslisten ønsker ikke, at der i Køge findes nogle klasser med flere end 24 elever. Derfor vil vi arbejde for et loft over antallet af elever", siger hun.
For mange vælger folkeskolen fra
Hvis Enhedslisten får magt som de har agt i det østsjællandske skal der også tages fat på de mere principielle områder i den danske skoledebat. 17 procent af eleverne i Køge går i privatskole, og selvom det er under landsgennemsnittet, vil Marie Hvidtfeldt Bedsted arbejde for at få flere elever tilbage i folkeskolen:
Lærer og kandidat: "En uriaspost at være SF'er på lærerværelset"
"Jeg er bekymret for tendensen, hvor flere og flere vælger folkeskolen fra. Det bekymrer mig, fordi folkeskolen er så vigtig en institution, hvor alle slags børn møder hinanden. Det er sundt for børn at møde forskellighed. Det skal vi værne om, så folkeskolen fortsat afspejler vores samfund", siger hun.
Ifølge Marie Hvidtfeldt Bedsted skal flugten fra den danske folkeskole ses i lyset af, at folkeskolen de senere år har gennemgået store forandringer, som langt fra alle aktører har været tilfredse med. Hun peger blandt andet på lockouten i 2013, den nye Lov 409, den målstyret undervisning og hele inklusionsområdet.
Lærer og kandidat: Liberal skolepolitik handler om frihed til skolerne
"Jeg synes vi skal blive ved med at tale om, hvad vi vil med folkeskolen. Moderniseringsstyrelsen kaster en skygge over vores velfærdssamfund og truer vores velfærd. Jeg ønsker ikke et samfund, hvor alt bliver gjort op i økonomi og vækst", siger hun.
Også folkeskolereformen får en kølig modtagelse hos Enhedslisten i Køge:
"Skoledagene er for lange, og der er begrænset tid til fri leg og fritidsaktiviteter. Nogle forældre oplever, at deres børn er skoletrætte og stressede. Det skal vi lytte til", siger hun med henvisning til en undersøgelse der viser, at otte ud af ti skoleelever mener, at skoledagen er for lang.
Dermed melder hun sig i det stadigt voksende kor, der vil gøre op med de lange skoledage. I hendes hjemkommune har skolerne i dag mulighed for selv at bestemme, om de vil afkorte skoledagen for til gengæld at indføre tolærerordning i den understøttende undervisning.
Lærer og S-kandidat: Målstyring og test overskygger faglighed og dannelse
"Hvis elevernes skoledage gøres kortere, kan lærerne i stedet bruge tiden på forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Kvaliteten af undervisningen er blevet ringere i takt med, at lærerne har fået mindre forberedelsestid. Det skal der rettes op på. De sidste tre år har 200 lærere forladt Køges folkeskoler, og fordi vi i Enhedslisten ønsker at rekruttere og fastholde dygtigere lærere, så skal vi sikre dem ordentlige forhold og tid til at forberede deres undervisning. Derfor arbejder vi også for, at der kommer en arbejdstidsaftale", siger Marie Hvidtfeldt Bedsted.
Hverdagens problemer skal med ind i byrådet
Som det eneste parti i Folketinget stemte Enhedslisten i 2012 imod den såkaldte inklusionslov, der ændrede specialundervisningsbegrebet, og dermed rykkede flere elever fra specialklasser til almenklasserne. Ifølge Marie Hvidtfeldt Bedsted er der fortsat lokale udfordringer med inklusionsområdet. Hun mener skolerne har for få resurser til inklusionen.
Inklusionsloven vedtaget: Specialbegrebet ændres radikalt
"Inklusionen udfordrer mange lærere og ledere. Det er vigtigt at der lokalt på skolerne er gennemsigtighed i forhold til inklusion om, hvordan man som lærer får den fornødne viden og kompetencerne til at håndtere det. Inklusion stiller krav til lærerne og fordrer lærere, der kan det", siger Marie Hvidtfeldt Bedsted.
Hvis vælgerne i Køge på næste tirsdag sender Marie Hvidtfeldt Bedsted ind i kommunalbestyrelsen, vil hun tage en bid af hverdagen med sig ind på rådhuset.
"Jeg tager min viden fra folkeskolens linoleumsgulve med mig ind i byrådssalen. Jeg står i folkeskolen hver dag og arbejder under de rammer, der er. Jeg vil bruge min viden fra min egen hverdag til at fortælle, hvad de kommunale beslutninger gør ved min undervisning", siger hun.
Lærer og venstremand: Generelt er man som lærer blevet meget presset på tiden
Marie Hvidtfeldt Bedsted underviser i en modtageklasse på Hastrupskolen i Køge, hvor hun også er arbejdsmiljørepræsentant. Hun er 30 år og stiller op til byrådet i Køge. Ved kommunalvalget i 2013 fik Enhedslisten fem procent af stemmerne i kommunen og dermed to pladser i byrådet.
I Folkeskolens kandidatprøve kan du se, hvad hun har svaret på 12 skolepolitiske spørgsmål og teste dine egne holdninger op imod kandidaternes:
Læs mere
Folkeskolens kandidatprøve