Anmeldelse

Dansk i dybden - Intermedial litteratur

Mærk, sans, se og lyt til litteraturen

Hæftet er en teaser til nye interessante værker, og man får lyst til at gå på opdagelse i de digitale verdener.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Intermedial litteratur" er titlen på et nyt genrehæfte i Gyldendals serie "Dansk i dybden" skrevet af cand.pæd. i dansk didaktik Ayoe Quist Henkel. Hun har tidligere skrevet ph.d.-projektet "Ungdomslitteraturens æstetik i et digitaliseret og medialiseret tekstlandskab".

Fakta:

Titel: Dansk i dybden - Intermedial litteratur

Pris: 130

Sider: 32

Serie: Dansk i dybden

Forlag: Gyldendal

Intermedial betyder det, der er midt imellem eller fælles og gensidigt. Tilsvarende multimodale tekster er der flere udtryksformer, der taler sammen og kombineres.

Læseren skal ikke blot læse, men også se, mærke og høre.

I hæftet præsenteres et rigt repertoire af "bøger", der mikser forskelligartede udtryksformer. Indledningsvis er "Ella er mit navn - vil du købe det?" af Mette Hegnhøj et eksemplarisk værk, som både er trykt som løsblade med "poetsne" og i traditionel bogform. I en helt anden boldgade er fantasyfortællingen "Tavs" af Camilla Hübbe, som har sin egen app, hvor teksten bliver levende og kan vendes og drejes. I "Nord" af samme forfatter sammen med Rasmus Meisler skal læseren bevæge sig ind i universet via en cursor.

De traditionelle teksttyper er remedierede som i Kim Fupz Aakesons sms-novelle "Kaffe".

Hæftet er appetitvækkende og passer i form og indhold til sit eget tema om at vække flere sanser. Trods "det moderne" er der også plads til det ældre, nemlig kanonforfatteren Karen Blixens "Blå øjne", som er gengivet både som tekst og som link til en appversion. Læseren får ikke lov til at kede sig, men skal være aktiv og reflektere over sit eget liv og de store eksistentielle spørgsmål som det at være menneske på "trappen", der er flot layoutet a la Eschers trapper. Der bliver pustet nyt liv i ordene arkivering og aktualisering.

Et eneste minus er dog, at eleverne skal få læreren til at vælge eksempler - hvorfor står det ikke i lærervejledningen i stedet? Eleverne skal også kopiere nogle af siderne - men det er måske netop en pointe og en del af den intermediale litteraturoplevelse?