Gordon Ørskov Madsen trak nogle af hovedstyrelsens bud på krav frem i sin fremlæggelse på sidste dag af lærernes kongres i København. Et af de krav-udspil, han læste op i sin helhed, var arbejdstidskravet: 

"Aftalte rammer for arbejdstiden, der skal understøtte et professionelt lærerarbejde, lærernes mulighed for at leve op til kravene i lovgivningen og skabe kvalitet i undervisningen.

Arbejdstidsregler for lærere skal sikre rettigheder, som modsvarer øvrige ansattes rettigheder på det kommunale arbejdsmarked". 

Han fortalte, at hovedstyrelsen i formuleringen af kravet har bestræbt sig på, at der skal være mulighed for flere forhandlingsspor. 

Ziegler: KL er klar til at forhandle lærernes arbejdstid 

"Ét af sporene tager udgangspunkt i vores principprogram, hvor der står noget om, at vi skal have så centrale arbejdsaftaler, som det er muligt, men der står også, at vi have et maksimalt undervisningstimetal. Altså en professionsaftale, som vi tidligere har kendt det", sagde Gordon Ørskov.

Han åbnede også for et andet spor: Nemlig at tage udgangspunkt i det arbejdstidsbilag, som lærernes og kommunernes forhandlere blev enige om ved overenskomstforhandlingerne i 2015:

"Kan man gøre det langt mere håndgribeligt og bindende, end det ser ud i dag?", spurgte Gordon Ørskov. 

"Men vi har også kig på normaliseringsretningen. Det er flere forskellige spor, forhandlingsudgangspunkter, som vi vil bringe i spil".  

Løn og tryghed

Løn og tryghed var andre krav-punkter, som han trak frem:

"Vi foreslår lønstigninger, som mindst kan sikre reallønnen. Vi går efter procentvise lønstigninger", sagde Gordon Ørskov Madsen og fortalte, at hovedstyrelsen også gerne vil gå efter at forhøje undervisningstillægget, fordi netop det tillæg lægger en dæmper på kommunernes lyst til at skrue op for lærernes undervisningstimetal.  

Hovedstyrelsen ønsker også at stille krav om tryghed i forbindelse med afskedigelse. Det sker, fordi DLF oplever, at arbejdsgiverne hurtigere skrider til afskedigelse og de opsiger flere, end der er grund til for at være på den sikre side.

"Når medlemmer opsiges på grund af arbejdsmangel, opleves det urimeligt, at man ansætter nye folk, mens de opsagte stadig er på arbejdspladsen. Derfor foreslår vi, at der indføres en ret til at få opsigelsen tilbagekaldt, hvis der i opsigelsesperioden opstår et ledigt job", forklarede Gordon Ørskov Madsen. Samtidig ønsker hovedstyrelsen også at stille et krav om, at opsagte medlemmer skal have krav til efteruddannelse i opsigelsesperioden.

Krav om efteruddannelse

Hovedstyrelsen ønsker også, at DLF stiller krav om efteruddannelse. 

"Vi har to krav, men de hænger sammen. Det ene er ret for den enkelte til regelmæssig efteruddannelse og det andet er påbegyndelse af en efteruddannelsesfond", sagde Gordon Ørskov og forklarede, at i dag bliver mange penge til efteruddannelse brugt til noget, som kommuner og skoleledere bestemmer - derfor er det ofte sådan, at den efteruddannelse, som lærerne mener, de behøver, ikke bliver finansieret. 

"Det vi har i kikkerten er en kollektiv aftale, som giver en individuel ret. Den ret kunne eksempelvis udmøntes på den måde, at i takt med de antal år man arbejde, så optjener man et antal uddannelsestimer eller uddannelsestimer", forklarede Gordon Ørskov og understregede:

"Det her er for at få en mulighed for at blive uddannet i arbejdstiden", sagde han og forklarede, at hvis det her skal blive til noget, skal det være sådan, at medarbejderne har indflydelse på, hvilken uddannelse de får.