Vi skal have kommunerne til at påvirke udbydere af læringsplatforme, så de bliver et arbejdsredskab for lærerne, siger Dorthe Ryom Fisker.

DLF: Læringsplatformene skal ændres efter færre bindende mål

I Rødovre Kommune bruger man det, der svarer til 60 lærerstillinger, om året på læringsplatformen, sagde Rødovre-lærernes formand Anders Liltorp, da Lærerforeningens kongres diskuterede de læringsplatforme, alle skoler har skullet indføre.

Offentliggjort
Læringsplatformene koster 60 lærer-årsværk alene i Rødovre, vurderer Anders Liltorp.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når Folketinget ændrer loven, så tusindvis af Fælles mål går fra at være obligatoriske til at være vejledende, må man også ændre de læringsplatforme, der er bygget til et system, hvor målene er bindende.

Det var logikken i et forslag fra næstformand i Århus Lærerforening Dorthe Ryom Fisker til kongressen. Forslaget lægger sig i slipstrømmen på, at undervisningsminister Merete Riisager den 5. oktober fremsatte et forslag om ændring af Folkeskoleloven om lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles mål.

Dorthe Ryom Fisker mener, læringsplatformene og kravspecifikationen til dem skal tilpasses den nye situation.

Lærernes ophavsret til undervisningsforløb i platforme stadig uafklaret

"Vi skal ikke vente, til loven er vedtaget den 1. december. Vi skal have kommunerne til at påvirke udbydere af læringsplatforme, så de bliver et arbejdsredskab for lærerne. Kommunerne skal påvirkes allerede nu, så læringsplatformene kan blive udformet, som man forhåbentligt havde tænkt oprindeligt", sagde Dorthe Ryom Fisker, som understregede, at der er lærere, som har glæde af platformene i deres arbejde.

Hun påpegede, at læringsplatformenes gennemsigtighed har nogle arbejdsmiljømæssige konsekvenser:

"Hvad betyder den transparens, der gør, at en leder, kollegaer og forældre kan følge med i ens arbejde? Det skal vi have lavet nogle risikoanalyser af. Hvad gør det ved os, at vi kan blive målt op imod hinanden?", sagde hun.

DLF efterlyser vidner til sag om ophavsret 

Hvorfor er politikerne ikke kritiske?

Anders Liltorp, der er formand for Rødovre Lærerforening, erindrede, hvordan tekniske problemer på platformen MinUddannelse i ugen op til skolestart i år gjorde, at 400 Rødovre-lærere sad og ikke kunne udføre det arbejde med læringsplatforme, de ellers skulle i gang med:

"Det giver et enormt arbejdspres og belaster arbejdsmiljøet, og derudover er det håbløst irriterende. Derfor skal vi have debatten om læringsplatforme bredt lidt mere ud end til bare at konstatere, at vi har dem. Vi bliver også nødt til at stille spørgsmålet - hvorfor? Hvorfor i alverden har vi læringsplatforme?", spurgte Anders Liltorp, der dog understregede, at han ikke har en drøm om, at læringsplatformen forsvinder i morgen.

Rapport: Læringsplatformene bruges ikke til samarbejde 

"Men jeg undrer mig over, hvorfor der ikke er flere politikere, der er kritiske over for det her. Det er ligesom med sundhedsplatformen - det er store offentlige it-systemer, der er tænkt på et skrivebord, men som skal leve i virkeligheden", sagde Anders Liltorp og tog kongressen med igennem et regnestykke:

"Hvis hver enkelt lærer bruger fem minutter per elev per fag hvert 14. dag i 20 uger om året, det svarer i Rødovre Kommune til 60 lærerstillinger - og Rødovre Kommune svarer til 0,7 procent af landet. Så prøv lige at gange op, hvor meget tid der bliver brugt på læringsplatformene. Uden nogen spørger hvorfor, vi har læringsplatforme - vi bliver nødt til at være langt mere kritiske, og gøre noget ved den sygdom, at man kan beslutte sådan noget, uden først at spørge hvorfor", sagde Anders Liltorp.

Handler om effektivisering

Heidi Yoma Rasmussen, der er formand for lærerne i Høje-Taastrup Kommune mindede fra talerstolen om, at læringsplatformene er tænkt som en effektiviserende foranstaltning:

Professor: For lidt dialog om læringsplatforme 

"Med læringsplatformene er tanken, at man kan bruge andres undervisning i sin forberedelse. Jeg har fulgt læringsplatformen i Høje- Taastrup Kommune, og ved cirka hvert 3. møde vil direktøren gerne have skolechefens bud på besparelsespotentialet eller effektiviseringsprovenuet ved læringsplatformene", fortalte Heidi Yoma Rasmussen.

En indirekte legitimering

Peter Hansen fra Roskilde Lærerforening stillede et ændringsforslag til Dorthe Ryom Fiskers forslag. Han påpegede, at læringsplatformene ikke er et neutralt værktøj.

"Forslaget er meget sympatisk i forhold til, at vi selvfølgelig skal reformere læringsplatformen som redskab, men forslaget forholder sig ikke til læringsplatformen som en syg metode, der har en meget uheldig virkning i forhold til den måde, vi arbejder på i folkeskolen. Og med forslaget legitimerer vi indirekte læringsplatformene og arbejdet med målstyret undervisning", sagde Peter Hansen og stillede forslag om en tilføjelse til sidst i forslaget:

"Det er forsat Danmarks Lærerforenings holdning, at kravet om obligatoriske læringsmål er en forfejlet måde at styre folkeskolen".

Det fik hovedstyrelsesmedlem og formand for foreningens undervisningsudvalg Bjørn Hansen til at understrege, at foreningen stadig arbejder imod bindende læringsmål.

Samtidig kunne have fortælle, at foreningen har fået muligheden for at finde og udvælge lærere, "som har en formålsorienteret til gang til brugen af de her mål" i forbindelse med, at der skal udarbejdes en ny vejledning:

"Så vi har fået en mulighed for at præge den vejledning, som kommer ud af det. Men det ændrer ikke på, at vi forsat kommer til at arbejde for at afskaffe målene. Men de er bare en del af lovgivningen lige nu, og så er det, vi arbejder med", sagde han.

Gode råd: Sådan lykkes man bedst med læringsplatforme 

Lærerforeningens formand Anders Bondo bad både Dorthe Ryom Fisker og Peter Hansen trække deres forslag: 

"Jeg tror, at der vil være nogen, der vil opfatte signalerne som, at vi pludselig legitimerer læringsmålstyret undervisning. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der ønsker at gøre", sagde han og understregede, at foreningen allerede arbejder for, at læringsplatformene skal tilpasses efter den kommende reducering af bindende mål.

"Det foregår ved, at vi har kontakt til ministeret. Det foregår ved, at vi har kontakt til politiske partier, som står bag lovændringen. Og heldigvis oplever vi, at vi i det her tilfælde sparker en åben dør ind. Dansk Folkeparti, de Radikale og ministeren  har alle sammen det mål, at vi får ændret det", lød det fra Anders Bondo Christensen. 

Da Dorthe Ryom Fisker efterfølgende indtog talerstolen trak hun sit forslag tilbage, imens hun slog fast:

"Vi er slet ikke færdige med at snakke om platformene og læringsmålstyret undervisning", sagde hun.

Det fik også Peter Hansen til at trække sit forslag.