I sin beretning på Danmarks Lærerforenings kongres i København i denne uge glædede Anders Bondo Christensen sig over, at et nyt sprog har vundet indpas med Merete Riisager på undervisningsminister-posten:

"I stedet for at snakke om at 'blive så dygtig, som man kan', 'læring' og 'trivsel', er der heldigvis blevet rum til at tale om kundskaber, om undervisning og om dannelse. Lad os håbe, at det forplanter sig ud i den kommunale virkelighed, så vi bliver fri for ord som 'læringschef' og 'læringsledelse'. Læring er noget, der foregår i hovedet på børn - og alle andre. Det kan man altså ikke være chef for", lød det fra talerstolen i Tivoli Congress Center, hvor formanden langede ud efter Finansministeriet. Han fortalte om processen i foråret, hvor politikerne på Christiansborg blev enige om, at der er alt, alt for mange bindende mål for undervisningen i den danske folkeskole. Men da der kom et papir på forhandlingsbordet, skubbede det blot afgørelsen om antallet af mål ud til kommunerne:

"Hvorfor kommer der et lovforslag, der ikke er i overensstemmelse med ministerens og de andre politikeres ønsker? Ja, jeg tør godt sige det højt, som alle ved og taler om, når mikrofonerne er slukkede: Fordi Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen forsat forsøger at sætte deres egen dagsorden for folkeskolen", lød kritikken i formandsberetningen Og Anders Bondo svarede også på hvorfor Finansministeriet forsøger at stå i vejen for et enigt Folketing:

"De mener, at det politiske ønske strider mod den opgave, som de er sat i verden for at løse - nemlig at effektivisere den offentlige sektor".

"I deres logik kan vi skabe en langt mere effektiv skole, hvis vi har meget præcise læringsmål for den enkelte elev, og hvis vi løbende kan kontrollere og hakke af, når eleven når målet. Heldigvis insisterede politikerne på, at lovforslaget skal afspejle den politiske målsætning. Og forligspartierne har understreget, at deres ønske ikke er, at de kommunale forvaltninger kan fortsætte målhysteriet. Lovændringen skal give øget frihed til lærerne - de fagprofessionelle - og ikke til kommunerne", sagde Bondo og appellerede til de delegerede fra lærerkredsene i hele Danmark:

"Der ligger en stor opgave foran os i at sikre dette. Ikke mindst i de kommuner, der er blevet smittet af samme styringsfeber, som præger Finansministeriet".

Forligskredsen: Friheden er til lærerne, ikke til forvaltningen 

Mål, men ikke afkrydsningsmål

Anders Bondo understregede, at lærere naturligvis har mål for deres undervisning.

"Ellers var der jo ikke tale om undervisning men fri leg på blå stue - hvilket jeg skal skynde mig at sige bestemt også har en stor værdi. Det er bare ikke undervisning".

Men, tilføjede Anders Bondo:

"Lærerens overvejelser om målet for undervisningen må aldrig reduceres til at klikke på forlods fastlagte læringsmål i en læringsplatform".

"Det kan godt ske, at det i regnedrengenes logik er fantastisk effektivt, men det er helt ødelæggende, hvis vi forsat vil have en folkeskole, der giver eleverne det bedste afsæt til voksenlivet, og hvis vi fortsat ønsker en skole, der understøtter, at de kommende generationer bliver dygtige, kreative, fantasifulde, demokratiske, initiativrige - ja kort sagt at de kommende generationer også kan sikre, at Danmark forsat er et samfund i verdensklasse".

Fem-årig læreruddannelse

"'Men det er da meget nemmere, hvis læreren bare kan hente målene og undervisningsforløbene på nettet, og nogle nyuddannede lærere giver da udtryk for, at de er glade for systemet?' Det er et udsagn vi ofte hører som forsvar for den læringsmålstyrede undervisning", forklarede Anders Bondo, men::

"Vi skal ikke afprofessionalisere lærerarbejdet - det er den helt forkerte vej at gå, hvis målet er engagerede lærere og god undervisning".

"Til gengæld skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at klæde de nye lærere bedst muligt på til den spændende og vanskelige opgave, der venter dem. Det er i den forbindelse glædeligt, at stadigt flere partier går ind i debatten om en fem-årig læreruddannelse på kandidatniveau - bl.a. med inspiration fra den finske læreruddannelse".

Aktive medlemmer

Anders Bondo glædede sig over, at medlemmer af Lærerforeningen landet over går ind i debatten om, hvorfor vi holder skole - som i Lyngby-Taarbæk, hvor Visible Learning er smidt på porten, og lærere og politikere i fællesskab taler sig frem til en lokal model, og i Aabenraa, hvor skolen gentænkes i fællesskab og i det hele taget alle de steder, hvor kredse og kommuner har forhandlet sig frem til en lærerarbejdstid, der passer til den skole, de ønsker.

Skoleudvikling skudt i gang med formålsdebat i Aabenraa 

"Nogen besluttede - uden at spørge os - at ændre spillereglerne fundamentalt i 2013. Det har vi taget bestik af. Vi sidder ikke og venter på, at de gode gamle dage kommer tilbage. Vi finder nye veje, så medlemmernes stemme kan blive hørt, og en væsentlig del af svaret på dette er medlemmernes aktive deltagelse".

Lærere forlader folkeskolen

Anders Bondo fortalte om lærer, han mødte for nylig i toget og som spurgte, om han kunne lave en bedre aftale ved OK18-overenskomstforhandlingerne:

"Han fortalte, at han altid havde elsket lærerarbejdet. Han havde aldrig disciplinære problemer med eleverne, havde et godt samarbejde med kollegaerne, og han talte i det hele taget med glød om lærerarbejdet, men - for der var et afgørende men - han følte, at det var kropumuligt at levere en god undervisning til eleverne, når han som nu skulle undervise 29 lektioner om ugen. Hertil kom, at han i stigende omfang oplevede, at andre forsøgte at tage styringen på hans undervisning. Andre beslutter, hvornår han skal teste sine elever, hvilke test han skal bruge, hvordan han skal tilrettelægge sin undervisning ud fra et bestemt læringsmålskoncept, hvordan han skal give feedback til forældrene. Ja selv hvilket undervisningsmateriale han skal bruge. Han var helt afklaret med, at medmindre det bliver lavet om, vil han finde sig et arbejde uden for folkeskolen.

En lærer i begyndelsen af 40'erne med stor kærlighed til faget og folkeskolen - ham har vi ganske enkelt ikke råd til at miste".

KL's analyseenhed KLK har netop tilbudt kommunerne at analysere kommunens resurseanvendelse på folkeskoleområdet, fortalte Anders Bondo.

"Hvis målet endnu en gang er flest muligt undervisningstimer og færrest muligt lærere og børnehaveklasseledere, så misrøgter KL totalt sit ansvar for folkeskolen", mente Bondo, som har tilbudt KL at deltage i arbejdet. 

"At KL og kommunerne med fordel kan tage imod hjælp til denne analyse, ja, det vidner de seneste års udvikling om. Kommunerne, KL's medlemmer, har valgt i en seksårig periode at nedlægge hele 14 procent af lærerstillingerne, mens elevtallet kun er faldet med 5 procent Antallet af lederstillinger er i sammen periode faldet med hele 16,5 procent" .

"Her har vi en af hovedårsagerne til, at kollegaen, som jeg mødte i toget, alvorligt overvejer sin fremtid i folkeskolen", sagde han og pegede på, at der er læreruddannede nok i Danmark, men de i alt for høj grad vælger folkeskolen fra.

Bondo: 2013 må aldrig gentage sig 

Ro, nej tak

"Er svaret så, at nu skal der være ro om folkeskolen? KL ynder at kalde kommunerne for 'skoleejere' og forklarer med det udgangspunkt, at borgmestre og forvaltninger ikke kan se, hvad vi skal bruge en fælles undersøgelse til. Men jeg kan fortælle, at 50.000 lærere og andre medlemmer af Danmarks Lærerforening i den grad efterlyser, at der bliver taget et ansvar for de helt konkrete og reelle udfordringer, de står med. Det er lærerne, der står i klasselokalet med ansvaret for undervisningen af 27 elever - ikke borgmestrene!", sagde Anders Bondo og betroede forsamlingen, at Finansministeriet har indflydelse på KL.

"Det resulterede blandt andet i, at KL udsendte en fatwa mod lokalaftaler. Og på trods af den fatwa er der i dag ikke mindre end 72 aftaler af varierende omfang. Alle steder melder man om, at det har haft en positiv betydning for arbejdsmiljøet. På en bustur arrangeret af KL for folkeskolens parter og Undervisningsudvalget i forrige uge blev skoleleder Anders Axø fra Erritsø Fællesskole i Fredericia Kommune spurgt, hvad et aftalepapir om en fælles forståelse betyder for hans skole. Svaret var helt klart: 'Jeg kunne ikke drive skole uden det', sagde han".

Politisk bustur: "Det er snakken ind i mellem, der er vigtig"  

Bondo: 2013 må aldrig gentage sig