Forskning
"Det vil sige, at både lærerne og de studerende er motiverede på én måde, men de møder en skole, som er indrettet på en anden måde. Alligevel placerer de ansvaret for at lykkes på sig selv. Så er faren for at ende i moralsk stress stor", siger lektor og ph.d. på UCC Nana Vaaben.
Foto: Zinkevych/istock
Undersøgelse: Kommende lærere risikerer også at brænde ud
Der ligger samme drivkraft bag ønsket om at blive lærere for den kommende generation af lærere som for dem, der er lærere i dag. Derfor er det forkert at tro, at kommende lærere vil føle sig bedre tilpas i folkeskolen i dag, konkluderer en ny undersøgelse.
Derfor forlader lærerne folkeskolen
Nana Vaaben og hendes kolleger fandt sidste år fire grunde tildet tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra.De fire grunde er:
1. Forjagede arbejdsmåder
2. Udefra og ovenfra kommende styring
3. Tidspres og klokkeslæt
4. Dårlig ledelse
Sådan lød det fra af lærerne i sidste årsundersøgelse:
"Man har så travlt med prøver,forberedelse, elevplaner og gangvagter inden klokken 16, attiden til den enkelte elev er væk. Det er gået hen og blevet såstyret af tid, at jeg føler mig presset af klokkeslæt. Jeg harinden reformen tit arbejdet 43 timer om ugen, men af lyst og fordijeg syntes mit arbejde gav mening. Nu går alle så meget op itimetælling, så man vil ikke bruge 1 minut mere end man bliverbetalt for. Så kort fortalt, jeg stoppede fordi jeg ikke kunne giveeleverne den opmærksomhed som de fortjener, for at kunne lære mestmuligt".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mange lærere har forladt folkeskolen, fordi de oplever, at rammerne ikke giver dem mulighed for at være de lærere, de gerne vil være.
Det viste en undersøgelse fra tre forskere på professionshøjskolen UCC sidste år. De samme tre har nu undersøgt, hvorfor de studerende i dag vælger at blive lærere.
Her viser det sig, at de studerende er drevet af samme motivation som de lærere, der har forladt folkeskolen. Og det bekymrer forskerne bag.
Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt
"For så er der god grund til at frygte, at mange af de kommende lærere vil ende i samme situation, som de lærere, der måtte stoppe i folkeskolen", lyder det fra den ene af de tre forskere, lektor og ph.d. Nana Vaaben.
"Vi kan sige til dem, der går og forventer, at der kommer en ny generation, som er drevet af noget andet end de afgående lærere, at det tyder vores undersøgelse ikke på. For de studerende beskriver deres motivation på præcis samme måde, som de afgåede lærere gjorde", fortæller hun.
De studerende vil gøre en forskel
I sidste års undersøgelse havde de tre forskere indsamlet spørgeskemasvar fra over 400 lærere, som har forladt folkeskolen.
I den nye undersøgelse har de spurgt 477 studerende på 1. semester på UCC's læreruddannelse på Campus Carlsberg i København. Og herfra lyder det ligesom fra lærerne, som har forladt folkeskolen, at drivkraften ligger i at arbejde med børn og at gøre en forskel.
Forskning: Fire grunde til lærerflugt fra folkeskolen
"På den ene side gør det os enormt glade, at vi får sådan nogle studerende ind ad døren - særligt fordi vi ved, at lærerelev-forholdet betyder virkelig meget for børnenes trivsel og læring. Men på den anden side giver det også anledning til bekymring", fortæller hun.
I sidste års undersøgelse svarede lærerne, der har forladt folkeskolen, at de havde sagt deres job op, fordi rammerne ikke længere gav dem mulighed for at udføre det arbejde, de gerne ville.
"De ville også gerne arbejde med børn, og de ville gerne kunne spille rollen i de her børns liv, men de oplevede gang på gang, at de ikke kunne komme til det, fordi de altid skulle have været et andet sted for to minutter siden", forklarer hun.
Forskning: Stram styring får lærere til at forlade folkeskolen
"Og det er opskriften på moralsk stress - en stressform, som kommer af, at man ved, hvad der er det rigtige at gøre, men føler sig forhindret i at gøre det".
Undervisning er ikke en levereance
Hun peger på, at folkeskolen mere og mere er indrettet efter økonomiske rationaler. Rationaler, der altså heller ikke tyder på at matche de kommende læreres motivation.
"Vi har jo i stigende grad indrettet skolesystemet efter økonomiske logikker, der handler om at producere og levere mere undervisning på kortere tid, så vi får mere 'output' eller 'læringsudbytte' for pengene", siger hun og peger på, at det ikke er til at aflæse af de studerende besvarelser.
Forskere: Mere skolepolitik i læreruddannelsen kan mindske lærerflugt
"Men de seneste 30 års New Public Management er helt fraværende i de studerende sprog om deres kommende arbejde. Det absolut vigtigste for dem er at kunne give noget videre, give noget tilbage og spille en rolle i børnenes liv. De er optaget af relationer, og det er en helt anden måde at tænke undervisning og lærerrolle på".
"Det vil sige, at både lærerne og de studerende er motiverede på én måde, men de møder en skole, som er indrettet på en anden måde. Alligevel placerer de ansvaret for at lykkes på sig selv. Så er faren for at ende i moralsk stress stor", siger Nana Vaaben.
Bekymrende, hvis skolen dræber motivationen
Hun er derfor bekymret over, at det tyder på, at der også i fremtiden vil være en stor del af lærerne, som vil vælge at se sig om efter alternativer til folkeskolen.
"Det er meget alvorligt, hvis vi hvert år får meget motiverede studerende ind, og så lukker dem ud i en folkeskole, som er indrettet som om, at de tænker på en anden måde. Og det værste er, at de jo så bebrejder sig selv", siger hun og fortsætter.
"Når man står sådan en situation, så er gode råd dyre. Enten kan man vælge at tage sit tøj og gå, eller også kan man sætte sig hjem og arbejde for nedrullede gardiner uden at fortælle det til kollegaerne, fordi det er meningen, at man skal være færdig, når man har fri 16:30".
