Skolerne skal ifølge folkeskoleloven udbyde tysk, mens det er valgfrit, om de giver mulighed for undervisning i fransk. Og det vælger langt hovedparten ikke at gøre.

Kun 238 ud af landets 1289 folkeskoler svarende til færre end hver femte skole havde således fransk på skemaet i skoleåret 2015/2016. Det viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet.

Det er et fald siden skoleåret 2010/2011, hvor 256 skoler gjorde det samme.

Tallene bygger på en opgørelse over antallet af skoler med en standpunktskarakter i fransk, da skolerne ikke indberetter, om de tilbyder fransk eller ej.

I aftaleteksten for sidste gymnasiereform, der netop er trådt i kraft i dette skoleår, fremgår det ellers, at fremmedsprogene skal styrkes, og der skal også vedtages en national sprogstrategi, der skal styrke sprogene igennem hele uddannelsessystemet.

9 ud af 10 skoler med fransk ligger på Sjælland

DF: Vi må drøfte det i forligskredsen

Tallene chokerer de politikere, folkeskolen.dk/tyskfransk har talt med. Og folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, vil tage tallene op i forligskredsen.

Fransk fylder ikke meget på landkortet

"Det er meget overraskende. Jeg vil tage det op til næste møde i forligskredsen. For vi skal have fundet ud af, hvad der gør, at det står så galt til", siger han.

Ministeriets tal viser desuden, at det kun er muligt at finde en skole med fransk i 50 ud af landets 98 kommuner.

Socialdemokratiets Christine Antorini mente ellers året før, at partiet overtog regeringsmagten i 2011, og hun selv blev undervisningsminister, at der skulle være minimum én skole med fransk i hver kommune.

Antorini: Ministeren sylter møde om faget fransk

Ifølge partiets nuværende undervisningsordfører Annette Lind er udviklingen da også kun gået den forkerte vej.

"Vi har jo netop aftalt at styrke sprogene i gymnasieforligskredsen, så det er bekymrende, at man ikke udbyder mere fransk. Men der skal være et behov, og udbuddet skal selvfølgelig hænge sammen", siger hun og fortsætter.

"Så vi skal have fundet ud af, om der et ønske om fransk. For det kan jo være, at der ikke er et ønske. Men vi vil gerne styrke sprogene", siger hun.

Så I har ikke længere en politik om, at det skal være muligt at kunne læse fransk i alle kommuner?

"Vi har haft et klart mål om, at sprogene skal styrkes, og derfor gjorde vi det i gymnasiereformen sidste år. Vi har et klart ønske om, at vi skal styrke sprogene. Vi gav engelsk og tysk tidligere med folkeskolereformen, og vi gav mulighed for et tredje fremmedsprog, så derfor har vi stadig et ønske om, at sprogene skal styrkes".

Kun 2 ud af 15 læreruddannelser kan oprette hold i fransk

R med opfordring til kommunerne

Hos Radikale Venstre mener ordfører Marianne Jelved, at kommunerne bør sørge for, at der kan udbydes fransk på minimum én skole i hver kommune.

"Jeg synes, at man burde opfordre kommunerne til at udvikle lærernes kompetencer, så der er lærere til, at man kan udbyde fransk på én skole i hver kommune. Fransk er et stort og vigtigt sprog", siger hun.

Forligspartier løber fra aftale om fransk

I en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk/tyskfransk peger Venstres ordfører Anni Matthiesen, at der fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016 er sket en lille stigning på fem skoler, og "det trods alt er positivt", skriver hun.

Hun tilføjer dog, at hun gerne så, at tallene generelt var højere.

Skolelederformand: Vi har ikke fransklærere nok

Ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal skyldes det ikke uvilje fra skolerne, at langt størstedelen af skolerne kun tilbyder tysk.

"Der er ganske få uddannede fransklærere. Typisk vil det kræve, at en skole har en ildsjæl for at få faget op at stå, fordi der er ikke tradition for det på mange skoler", siger han. 

Blog: National Sporgstrategi syltes - uhyggelig weekendlæsning

Tilføjet d. 30/01/18: En anden opgørelsesmetode fra Undervisningsministeriet viser, at andellen af skoler med fransk er højere. Ifølge denne opgørelsesmetode ligger andellen på 22 procent. Læs om de nye tal her:

Det er også småt med fransk på de frie grundskoler