Opgaverne blevet mere åbne, inspirerende og alsidige efter, at eleverne har fået lov at bruge internettet, lyder det fra formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion.
Dansklærerforening: Internettet har gjort prøven bedre
Hold fingrene fra vores internetprøve. Internettet har givet en langt bedre prøve. Så klar er udmeldingen fra Dansklærerforeningen til ministeren.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det vil være en kæmpe skam, hvis undervisningsminister Merete Riisager vælger at fjerne internettet fra 9. klasseprøven, som hun i går gjorde det med eksamenerne i gymnasiet.
Sådan lyder det fra foreningen bag det fag, hvor internettet er den mest integrerede del af prøven i 9. klasse.
"Prøven var tidligere meget monomodal, hvor eleverne skulle tage udgangspunkt i et billede eller en tekst i opgaveformuleringen. Prøven var derfor baseret på elevernes indsigt i et emne, og det gjorde den forholdsvis lukket, og det gav derfor også nogle lukkede besvarelser", siger formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Marie Elmegaard.
Skoleprøver til debat: DLF vil beholde internetprøver - lærer er imod
Hun er ikke i tvivl om, at den såkaldte dansk-iPrøve, hvor eleverne kan bruge internettet til at søge information, er langt bedre.
"Den nuværende prøve er multimodal og meget bevidsthedsudvidende, fordi eleverne søger sig frem til viden. Hvis jeg skal skrive et debatindlæg, sidder jeg ikke bare og diskuterer ud fra min egen holdning. Så går jeg faktisk ind og søger på, hvad andre har sagt om emnet", siger hun og fortsætter.
"Den viden inddrager jeg, fordi jeg ved, at flere synspunkter giver et bedre samlet synspunkt. På den måde er opgaverne blevet mere åbne, inspirerende og alsidige. Men det er klart, at det også har gjort prøven mere kompleks".
Minister: Der er en snydekultur blandt eleverne
Det er eksempler på eksamenssnyd i gymnasiet, der i går fik Merete Riisager til at melde ud, at det ikke længere skal være tilladt at bruge internettet til eksamenerne i gymnasiet.
I en pressemeddelelse udtalte hun, at hun nu lukker for "den motorvej, der er for at snyde", og i et notat skriver hun, at eksemplerne på snyd er et "udtryk for en usund snydekultur blandt eleverne".
Elever på 105 skoler var ulovligt på nettet under engelsk-prøven
Ifølge undervisningsministeriet er det ikke tilladt at bruge internettet ved eksamener i gymnasiet i lande som Sverige og Finland. Til gengæld åbner Norge op for internetadgang fra næste år i en række fag.
I går udtalte formand for undervisningsudvalget i DLF Bjørn Hansen, at man kan komme snyderiet til livs ved at overbevise eleverne om, at de ikke har brug for at snyde.
Ifølge Marie Elmegaard er snyd slet dog ikke et udtalt problem i folkeskolen ved dansk-iPrøven. For det er faktisk ikke lige til at snyde, lyder formandens begrundelse.
"Når eleverne skal bruge kilder, vil der selvfølgelig altid være mulighed for, at de kan komme til at låne for meget af kilderne. Men de skal opfylde en række kriterier i løbet af prøven, og det gør det begrænset, hvor meget man kan nå at snyde", siger hun.
Dagens dansk-iPrøve startede med nedbrud
"Udover at søge information på nettet handler prøven også om at kunne afkode afsender-forholdet, at skrive sin tekst, at layoute sin tekst og at læse korrektur. Og eleverne skal også aflevere en kildeliste, så censor kan rulle tilbage og se, hvad eleven har søgt på", forklarer Marie Elmegaard.
IPrøven var for første gang i år obligatorisk, mens det sidste år var valgfrit, om skolerne ville bruge iPrøven eller den traditionelle afgangsprøve i skriftlig fremstilling i dansk.
Præciseret 8.9 kl. 16.07, at Marie Elmegaard er formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion.
