Forældre, som vil oprette en friskole, skal i fremtiden overbevise Undervisningsministeriet om, at de er demokrater ved at forklare i deres ansøgning, hvordan de vil forberede eleverne til at leve i et demokrati. Hvis ministeriet ikke er overbevist, kan det undersøge personerne bag friskolen nærmere.

Det foreslår regeringen og Dansk Folkeparti, skriver Jyllands-Posten i dag. Uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti håber, at lovændringen vil forhindre, at der oprettes nye muslimske friskoler.

"I dag er reglerne for at oprette en friskole baseret på tillid, men desværre har nogle skoler udnyttet den tillid", siger han til avisen.

Tilliden til friskolerne skal genoprettes

Om forslaget er udtryk for symbolpolitik, eller om det vil gøre en reel forskel, afhænger af, hvordan det bliver udformet, mener Peter Bendix, som er formand for Dansk Friskoleforening.

"Forslaget bunder i, at nogle politikere ikke længere har tillid til det nuværende system. Den tillid skal vi have genoprettet, og det kan blive godt, hvis vi kan finde en retning, som styrker den pædagogiske praksis, inden en friskole går i gang med at undervise. Men der er ingen tvivl om, at forslaget skyldes debatten hen over sommeren om muslimske friskoler, og jeg kan blive bekymret for, at politikerne skyder med spredehagl for at ramme nogle få gråspurve", siger Peter Bendix, som kun kender forslaget fra mediernes omtale.

Godt for nye friskoler at overveje deres tilgang til demokrati

I den konstruktive tilgang sammenligner Peter Bendix forslaget med de krav, nye efterskoler skal leve op til for at blive godkendt.

"Jeg har hørt Alex Ahrendtsen lave den sammenligning. En kommende efterskole skal ti måneder før skolestart fortælle ministeriet, hvordan de vil arbejde med folkeoplysning, livsoplysning og demokrati i undervisning og samvær, hvor det sidste går på kostskoledelen. Det skal ministeriet så have godkendt senest tre måneder inden skolestart", fortæller Peter Bendix.

Blåt flertal skærper tilsyn med demokratisk dannelse i friskoler

Med et tilsvarende krav til friskoler bliver initiativtagere nødt til at overveje og beskrive, hvordan de vil leve op til lovens krav om at forberede eleverne til at leve i et demokrati.

"I forvejen skal skolerne diskutere deres værdigrundlag, og det kan blive godt, hvis de også skal overveje, hvordan de vil udøve demokrati i undervisningen, hvor man i dag først kan se, om en skoles praksis lever op til forventningerne, når den er gået i gang med at undervise", siger Peter Bendix.

Forslaget må ikke føre til subjektive vurderinger

Faren ved forslaget er, at det kan ende som sindelagskontrol, mener Peter Bendix.

"Hvis man vil til at krydstjekke, hvilke foreninger initiativerne til en ny friskole er medlem af, eller om de har udtalt sig anti-demokratisk, ender vi med subjektiv vurderinger af, om de er demokrater. Vi skal ikke have et tankepoliti, som bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert", advarer han.

Forslaget fra regeringen og Dansk Folkeparti fører næppe til færre initiativer til nye friskoler, vurderer Peter Bendix.

"At oprette en friskole er ikke bare at knipse med fingrene. Det kræver, at man knokler med at skaffe penge, finde lokaler og formulere værdier og vedtægter, så folk vil sige: 'Skal vi også beskrive, hvordan vi arbejder med demokrati? Ok, så gør vi det'. Men det bliver et problem, hvis man ikke kan oprette en friskole, alene fordi man er muslim, mens alle andre trosretninger og politiske overbevisninger kan. Så bliver det diskrimination", siger friskolernes formand.