»Det handler om at springe ud i det - og se, om man slår sig« 

Tirsdag: Så kom der nye skemaer

Sad i endnu flere møder, og så kom det individuelle arbejde. Hvad skulle jeg lave? Begynde at forberede? Nej, det kunne jeg ikke, for jeg skulle jo snakke med ham, ham og hende, før vi kunne få fat på den der person, som vidste, om de der timer ville gå op. Et puslespil, som var mere kompliceret end som så. Det var svært at vide, hvor man skulle begynde, og regne ud, hvordan ens uge ville forløbe.

Pludselig kom der nye skemaer. Alle flokkedes om mappen med skemaerne, og mange så ligblege ud i ansigtet. Jeg troede, det ville resultere i ramaskrig at få nye skemaer midt i forberedelsesugen, men det så ud til at fungere - folk tog det pænt. Mit skema havde ikke ændret sig så meget. Faktisk havde jeg fået en mellemtime i en ellers travl fredag med undervisning fra klokken 8-15.20 - den var mere end velkommen.

Dagen sluttede af med en kollega, der havde 30-års jubilæum. Vi fik en kold forfriskning og mulighed for at tale sammen. Det var dejligt, at man allerede der kunne dele historier, tale skemaer og komme med gode forslag til fagdage. Jeg følte mig inkluderet.

Onsdag: Virkeligheden rammer mig

Møde med opsamling fra morgenstunden og et oplæg om affaldssortering fra Københavns Kommune, hvor vi fik inspiration til, hvordan vi underviser elever i miljøbevidsthed. Dagen gik med møder i mine fagteam for 7. og 8. årgang. Der skulle lægges ugeplaner, og vi skulle finde ud af, hvad vi ville lave i den første uge

med eleverne. Det var også her, jeg rigtig kunne mærke, at virkeligheden ramte. Man skulle have styr på såååå mange ting, og jeg blev lidt presset over at holde sammen på alle trådene. Jeg fik hurtigt snakket med en kollega, som beroligende mig og gav mig nogle gode råd til mine forskellige gøremål.

Da jeg kom hjem, reflekterede jeg over, hvorfor jeg var blevet urolig. Jeg kom til at tænke på, at når vi på studiet lavede undervisningsplaner, lavede vi dem færdige med det samme, det vil sige, at aktiviteter, læringsmål, materialer og arbejdsspørgsmål var alt sammen klar, og så gik man ud og underviste. Det gør man ikke her - man planlægger i stedet lidt hen ad vejen, og det er bestemt ikke det samme. Så jeg skal vænne mig til ikke at have styr på alle detaljer fra starten.

Torsdag: Kollega giver en hjælpende hånd

Rutinen begynder at komme, og jeg begynder at få styr på, hvem der er hvem, og hvem der ved hvad. Dagen starter med et møde om nye elever. Det er spændende at vide, hvilke kompetencer man måler, de har, og på hvilkenbaggrund man sætter dem i hvilke klasser. En kollega tilbød at hjælpe mig med nogle tekster for at vise, hvordan hun plejer at gøre, og hvilke ting de hiver fat i. Det var vældigt rart, at hun tænkte på mig. Hun kunne sikkert godt se, at jeg havde svært ved at bestemme mig for planen i min undervisning.

Ved middagstid var der fællesfoto og portrætter af lærerne på skolen. Nøjh, hvor var vi mange. Hurtig sniksnak og spørgende stemmer til, hvordan det havde været at starte. Individuel forberedelse om eftermiddagen. Så fik jeg travlt. Klassen skulle gøres klar - ned og rykke borde, rydde pænt op, hænge dukseliste op og lave navneskilte. Jeg har en forfærdelig håndskrift, men en kollega viste mig, hvordan man kunne komme nogenlunde af sted med nogle pæne skilte, så vi øvede os med tusch. Jeg lurede dog hurtigt, at en af mine kollegaer fra grundskolen printede navnene fra computeren og limede dem på med limstift - jeg gik samme vej. Skal man sætte eleverne i grupper? Eller to og to? Argh … alt for mange små ting, jeg lige skulle have styr på.

Fredag: Stolt, skræmt og klar til ELEVERNE

Oplæg om klasseledelse med en lektor fra læreruddannelsen på UCC. Vi lavede en masse øvelser, hvor vi delte erfaringer med forskellige problemstillinger og tips til god klasseledelse.

På den måde fik jeg talt med en del fra grundskolen og andre årgange. Man fik fif til netop den årgang, man havde, og mere generelle ting.

Efter oplægget blev vi inviteret til frokost, hvor vi kunne få noget mad og en øl. Her kunne jeg komme mine nye kollegaer lidt mere ind på livet, og jeg synes, det var et vældig godt tiltag for, at man som ny kommer godt ind i mængden, og at de kan lære mig at kende. Vi tog videre ud og fik en øl - og det var afslutningen på min første uge som lærer! Er stolt og skræmt, men fortrøstningsfuld omkring på mandag, hvor eleverne skal starte i skole - med mig som deres dansklærer.