Hvorfor klarer de finske elever sig så godt i de internationale målinger?

Det gør de, fordi lærerne udklækkes på universitet, lyder svaret i en ny rapport fra Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

Rapporten sammenligner den finske og danske læreruddannelse ved blandt andet at kigge på uddannelsernes opbygning, hvordan uddannelserne reguleres og via interviews med studerende fra begge lande.

Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal

Forskeren bag rapporten, lektor Frans Ørsted Andersen, der står bag flere bøger om den finske folkeskole, peger på, at den finske uddannelse har flere fordele i forhold til den danske.

"Både de danske og finske studerende giver udtryk for en stærk motivation. Men hvor finnerne siger, at resten af samfundet i høj grad forstår deres valg af uddannelse, siger de danske, at de skal kæmpe for at overbevise venner og familie om deres valg", fortæller han. 

5 år er bedre end 4

Selvom en akademisk titel i sig selv ifølge Frans Ørsted Andersen vil øge lærerstandens status i samfundet, giver uddannelsens ekstra år også en betydelig bedre indholdsmæssig uddannelse.  

"Det er ikke kun den akademiske titel, der har betydning. Det er også indholdet af uddannelsen, som er mere grundigt, fordi den tager et år længere end den danske".

Og den måske vigtigste fordel ved den finske læreruddannelse ligger ifølge Frans Ørsted Andersen i, at de studerende uddannes til at få forskningskompetencer, som gør, at den pædagogiske forskning udføres af lærerne selv.

Studerende kommer i praktik hos ph.d.er

"I Danmark skal lærerne finde sig i, at andre professioner forsker i deres område. I Finland er det lærerne selv, som forsker. Det vil sige, at der ikke er nogen, der kommer udefra, og fortæller dem, hvad de mener virker. Det betyder enormt meget for professionens selvforståelse", fortæller han.

Artiklen fortsætter under tabellen

Hvor praktikken for danske lærerstuderende foregår på almindelige folkeskoler assisteret af lærere, som typisk ikke er uddannede til at vejlede studerende, er praktikken i Finland placeret på såkaldte øveskoler.

Her er lærerne ansat af universitet, hvor mange af dem har en ph.d. bag sig. Og udover at undervise skolens elever, vejlede de lærerstuderende, foretager de også deres egen forskning.

Finland: Universitetet har gjort mig til en bedre lærer

"Det er måske den allervigtigste fordel ved den finske læreruddannelse, fordi øveskolerne virkelig forener teori og praksis. Underviserne er folkeskolelærere, læreruddannere og pædagogiske forskere. Problemet med den danske læreruddannelse er, at mange undervisere ikke selv er lærer. De kan for eksempel have en uddannelse i filosofi, og de skal så lærer de studerende i at blive dygtige lærere i folkeskolen", lyder det fra lektoren.

Ifølge Frans Ørsted Andersen kan de finske studerende ved siden af deres fastlagte praktikforløb besøge øveskolerne, så meget de har lyst i løbet af studiet.

På Island og i Norge går de også på universitet

I Finland har lærerstuderende gået på universitetet siden slutningen af 1960'erne. På Island har de gjort det siden 2011, og til efteråret går studerende i Norge også på universitet for at uddanne sig til lærere.

Sådan ser læreruddannelserne ud i de nordiske lande

De mange positive erfaringer fra Finland får Frans Ørsted Andersen til at anbefale, at de danske lærerstuderende i fremtiden bør sendes på universitet.

Også Danmarks Lærerforening har længe arbejdet for at forlænge uddannelsen med ét ekstra år. Her er holdningen dog, at uddannelsen skal forblive på professionshøjskolerne.  

Folkeskolen har tidligere beskrevet den finske læreruddannelse. Det skete sidste år i februar, hvor Frans Ørsted Andersen også var klar fortaler for en dansk læreruddannelse med finsk forbillede.

Ministre siger nej til femårig uddannelse

Alle var dog ikke enige i, at den finske succes kan overføres ved at kopiere den finske uddannelse. Ifølge professor Jens Rasmussen ved DPU skyldes lærerstandens høje status i Finland nemlig ikke, at lærerne går rundt med en kandidatgrad.

"Hvis man kigger på det historisk, har både de danske og finske lærere haft autoritet. Men i Finland har de ikke haft et lignende ungdomsoprør, som det vi havde i 60'-70'erne, hvor eleverne blev dus med lærerne og autoritetsforholdet blev brudt ned. De forandringer, som kom til at præge de andre nordiske lande og mange europæiske lande, gik ikke igennem i Finland på samme måde", sagde professoren dengang.

DLF vil have femårig uddannelse, men lærerstuderende er skeptiske

Selvom de finske elever igennem en årrække har klaret sig bedre end de danske, har de finske elever langt færre undervisningstimer. 

Efter at skolereformen gav de danske elever betydeligt flere skoletimer, går de danske skoleelever nu næsten fire år mere i skole målt på antallet af skoletimer i løbet af et skoleliv. 

Danske elever går fire år længere i skole end finner

Frafaldsprocenten på den danske læreruddannelse har i gennemsnit ligget på 37 i perioden 2004-2014.