I torsdags var 9. klasserne oppe i skriftlig dansk og måtte surfe løs på nettet og hente informationer undervejs. Dagen efter skulle de til prøven i skriftlig engelsk, men nu måtte de pludselig kun bruge internettet til opslag i online-ordbøger.

Det har mange elever tilsyneladende slet ikke forstået eller overholdt, og engelskcensor Per Marshall fra Aalborg er ved at få grå hår over at rette sin stak besvarelser fra 9. klasse-prøven i engelsk. Han har fundet rigtig mange besvarelser i sin bunke på 176 stile fra i alt 11 skoler, som ikke overholder ministeriets regler om, at eleverne ikke må hente billeder og informationer på nettet - bortset fra brug af online-ordbøger. Og omfanget er voldsomt på landsplan, skønner han:

"Der er rigtigt mange censorer, der oplever, at mange elever i hver klasse har brugt internettet og sat billeder ind i de skriftlige fremstillinger, søgt oplysninger og fakta. Men det er ikke tilladt ifølge prøvevejledningen", siger Per Marshall og fortæller, at online-censorkonferencen i engelsk lige nu gløder over problemet fra de skriftlige prøver. Han har mange eksempler på fotos, der er sat ind fra diverse tv-serier, og der er eksempler på meget detaljerede oplysninger - for eksempel hentet fra Wikipedia.

Flere steder drejer det sig måske om halve klasser, og spørgsmålet er så, om opgaverne skal karakteres som mangelfulde eller i værste fald stemples som "snyd", hvorved måske en halv årgang ville dumpe. I givet (og værste) fald må eleverne ny eksamen til december.

At det alene er tilladt for eleverne at bruge internettet til opslag i on-lineordbøger har mange tilsyneladende ikke været klar over - ellers også er de ikke blevet instrueret tydeligt, og Per Marshall synes, det er mærkeligt, at eleverne ved prøven i dansk gerne må bruge nettet at søge informationer, når de ikke må under engelskprøven.

Til sommer: Adgang til nettet ved danskprøven, men ikke ved engelsk og tysk

"Det er forvirrende. Jeg synes, vi skulle have mere ensartede regler", siger Per Marshall og foreslår en 'ligestilling' mellem danskprøven og prøven i sprogfagene i relation til adgang til internettet.

Skolelederens ansvar

Aben havner i første omgang hos skolelederne. Undervisningsministeriets læringskonsulent  har skrevet til censorerne. Konsulenten skriver blandt andet, at det er skoleledernes ansvar at informere om vejledningen, der altså tydeligt fortæller, at det ikke er tilladt at bruge nettet til andet end opslag i online ordbøger.

Har skolerne ikke gjort det, altså er eleverne ikke blevet vejledt ordentligt, så skal det udlægges som fejl og mangler ved prøven - ikke som snyd.

"Men I skal fortsat skrive til skolelederne og forelægge problematikken og så høre deres svar. Og der er jo i sidste ende skolelederens ansvar, hvor den ender", meddeler læringskonsulenten til censorerne.

Per Marshall har allerede skrevet til en af skolerne, hvor der er problemer med opgaverne, og hele den nye situation giver ham en del ekstra arbejde. 

Copypaste=snyd

Censorerne har også fået beskeden fra læringskonsulenten om, at hvis de har beviser på copy-paste, så skal skolelederne gøres opmærksom på dette. Herefter er det den enkelte skoleleder, der tager beslutningen om, hvad der skal ske. Hvis der vurderes snyd, er det omprøve i december, og censorerne har fået besked om at sende sådanne "copypastede" opgaver urettede tilbage til skolerne sammen med de rettede opgaver.

Lige nu er det uafklaret, hvordan censorerne skal forholde sig - ligesom det er uklart, om vejledningen ændres, så nettet bliver bredt ud for alvor for sprogfagene ved næste skriftlige prøve i engelsk og de andre sprogfag.

Kaos inden tyskprøve: Eleverne kan blive nødt til at undvære noter

Folkeskolen.dk/engelsk forsøger at få en kommentar fra Undervisningsministeriet. 

Ministeriet: Vejledningen er tydelig ved engelskprøven