SF om Løkkes-præmiepulje: En helt vild måde at drive skole på

Det er helt vildt, at statsminister Lars Løkke tror, at man kan drive folkeskole som en privat virksomhed, lyder det fra SF, som også stiller spørgsmålet om puljen overhovedet er ekstra penge til skolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis I vil have ekstra penge, skal I først løfte jeres fagligt svage elever. Mislykkes det, er der ingen penge at hente.

Det er devisen bag statsminister Lars Løkke Rasmussens nye pulje på 500 millioner, som de 120 skoler, der i dag præsterer de dårligste karakterer i dansk og matematik, har mulighed for at få del af. Det fortalte statsministeren i dag på et pressemøde.

Her er de 120 skoler, som kan få del i Løkkes 'præmie'-millioner

Allerede før modellen blev endeligt præsenteret, har både Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening kritiseret modellen.

Og SF's undervisningsordfører Jacob Mark synes også, at der ligger en vild tankegang bag modellen.

"Puljen ligner mest af alt en meget usund præmiejagt. Det er en helt forkert måde at bruge pengene på. Man kan ikke drive folkeskolen på samme måde som en privat virksomhed. Det er helt vildt det her", lyder det fra Jacob Mark.

Regeringen: Løft karakteren op over 2 og få penge

De 120 skoler er udvalgt, fordi de over de seneste tre år har haft en høj andel af elever, der har forladt 9. klasse med under 4 i dansk og matematik i 9.-klasseprøverne.

Skolerne vil fra næste skoleår og tre år frem have mulighed for at modtage en årlig præmie på omkring 1,4 millioner kroner, hvis de formår at reducere andelen af elever, som scorer under 4 i de to fag med 5 procentpoint i puljens første år, 10 procentpoint i puljens andet år og 15 procentpoint i puljens tredje år.

Lars Løkke: "Vi har mistet tålmodigheden på vores børns vegne"

Ifølge Jacob Mark giver det ingen mening, at skolerne først skal præstere, før de kan få del i pulje.

"Hvordan skal skolerne løfte eleverne, når de først kan få pengene bagefter? Pengene var givet langt bedre ud, hvis de på forhånd blev givet til målrettede indsatser som intensive læringsforløb eller to-voksen-timer".

Med regeringens præmiemodel frygter SF-ordføreren, at karakterræset i folkeskolen endnu en gang vil intensiveres, og det lægger samtidig et stort pres på de enkeltpersoner, der kan ende som tungen på vægtskålen for skolen.

"Det fører til et ensidigt fokus på karakterer frem for helheden. Jeg kommer til at tænke på min mor, som er udskolingslærer. Hun kigger tit på de afsluttende karakterer i 9. klasse. Det må ikke være sjovt, at være læreren, som står med den klasse, som var skyld i, at skolen ikke fik en million".

Pulje til lavtpræsterende skoler: Pisk eller gulerod?

"Og tænk, hvis man er eleven. 'Du fik 2, så du er skyld i, at skolen ikke fik en million'. Det her lægger et enormt pres på de relativt få mennesker, som ude på skolerne er afgørende for, om skolerne når deres mål", lyder det fra Jacob Mark.

Hvor kommer pengene fra?

Han bemærker desuden, at de 500 millioner kroner tilføres samme år, som skolerne måtte vinkel farvel til håbet om at få en ny bevilling på 600 millioner kroner. Et beløb, som skolerne fik tildelt i forbindelse med implementeringen af reformen.

Lærerne: Folkeskolerne mister dobbelt så meget, som Løkke tilfører

Han bemærker desuden, at når pengene kun gives, hvis skolerne formår at leve op til regeringens krav, er det slet ikke sikkert, at den halve milliard nogensinde tilføres folkeskolen."

Jeg ved godt, at man ikke kan lave et direkte kryds på, hvor pengene kommer fra. Men man skal alligevel huske på, at man har fjernet 600 mio. kroner i år fra de mest udsultede folkeskoler. Så når man tildeler 500 mio., er det som at give med den ene hånd og tage med den anden", siger Jacob Mark.