"Hvis man har forventninger til at eleverne skal gå fra at være i den nedre del i forhold til deres gennemsnitlige score i faglige test og bevæge sig over middel, så vil jeg sige at vi ikke når i mål med de intensive læringsforløb, siger Christian Kjeldsen, men tilføjer, at der kan være andre, væsentlige mål.Foto: DPU.dk
Forskere: Turboforløb er et laboratorium - ikke et quick-fix
Interessen for de såkaldte lærings-'camps' eller turboforløb er eksploderet de senere år, selvom der ikke findes forskning, der påviser en langsigtet effekt. Men giver det så mening at bruge penge og energi på turboforløbene? ’Ja’ siger to forskere.
Turboforløbets 'hypede' karakter som et quick-fix der kan løfte flere læringsår på få uger, er ikke nødvendigvis korrekt. Men turboforløbet skal ikke være et trylleslag, men en affyringsrampe for metodiske eksperimenter, mener lektor Frans Ørsted.Foto: DPU.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De intensive læringsforløb, som også går under navnet 'turboforløb' er oppe i tiden. Der kommer rapporter, som viser at eleverne har flyttet sig flere læringsår på bare to uger. Men der findes endnu ingen forskningsmæssigt belæg for at turboforløbene har en længerevarende effekt - eller for at de ikke har det.
Den gode nyhed er, at forskerne arbejder på det. En af disse forskere er lektor Christian Christrup Kjeldsen, som på DPU's konference om turboforløb i torsdags fremlagde sine foreløbige resultater fra projektet Lær for livet, som er læringscamps for børn og unge anbragt uden for hjemmet.
Træerne vokser ikke ind i himlen - men skal de også det?
Annonce:
"Det her skal tages som et forløbeligt resultat med et forbehold for den statistiske styrke", indleder Christian Kjeldsen. "Men det interessante ved de her resultater er, at vi for første gang får afdækket hvordan langtidseffekterne af de her intensive læringsforløb ser ud til at være".
Og som Christian Kjeldsen formulerer det så "vokser træerne ikke ind i himlen". De forløbelige resultater, som blev præsenteret på konferencen på DPU i København i torsdags, viste at scoren i faglige test for de undersøgte deltagerne i Lær for livet-forløbet faldt betydeligt henover to år.
"Men det betyder ikke nødvendigvis, at turboforløb ikke virker", siger Christian Kjeldsen. "Det skal tages med det forbehold, at vi ikke kan vide, om de deltagende elevers læringsprogression ville have været meget mere nedadgående, hvis ikke de havde haft et intensivt læringsforløb".
Annonce:
Christian Kjeldsen betoner samtidig, at bedømmelsen af hvorvidt turboforløbene har en berettigelse, afhænger af den målsætning man opstiller. "Hvis man har forventninger til at eleverne skal gå fra at være i den nedre del i forhold til deres gennemsnitlige score i faglige test og bevæge sig over middel, så vil jeg sige at vi ikke når i mål med de intensive læringsforløb", siger han. Men der er andre vigtige parametre, som endnu ikke kan måles.
Fastholdelse er succeskriteriet.
"De faglige målinger er blot ét resultat. I virkeligheden er succeskriteriet at de bliver fastholdt i uddannelse", siger Christian Kjeldsen. "Når vi kan begynde at se på hvad der sker med eleverne ved afgangsprøven i 9. eller 10. klasse, så har vi muligheden for at kunne lave nogle større sammenligninger".
Netop fastholdelsen er også noget, Christian Kjeldsens DPU-kollega Frans Ørsted Andersen lægger vægt på: "Forløbene kan også give en øget motivation for skolen. Selvom der er faglige kurver som klinger ud, kan der være selvopfattelser, som er blevet ændret", siger han.
Annonce:
Frans Ørsted ser for tiden en eksplosion i interessen for, og brugen af turboforløbene. "Jeg tror at alle kommuner i en eller anden grad arbejder med turboforløb. Det kan være på den store skala, eller lærergrupper der selvstændigt tager afsæt i modellen".
Men hvis der ikke eksisterer en påviselig langtidseffekt af turboforløbene, er det så ikke tosset at bruge penge og energi på modellen? Kunne de penge ikke være brugt bedre et andet sted?
Annonce:
"Det kan du godt have en pointe i, men det vigtige er at der er nogle lærere og kommuner, der eksperimenterer med det inden for hverdagens rammer", svarer Frans Ørsted.
Turboforløbene skal ifølge Ørsted nemlig tænkes mere som et laboratorium end som et quick-fix. En ramme inden for hvilken man kan arbejde med undervisningsmodeller, som er mere forenelig med den såkaldte restgruppe, som mister modet på uddannelse grundet det meget akademiske fokus i skolen.
"Hvis turboforløbet skal bruges på den optimale måde skal det tænkes sammen med indsatsen inden for restgrupperne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse fra 2016 viser, at restgruppen faktisk er voksende. Alle er enige om, at der ikke er nogen vej omkring at blive uddannet på et eller andet niveau. Men vi skal tænke uddannelse på en anden måde end den meget boglige uddannelse vi har".
Og her giver turboforløbsmodellen god mening.
"Lærerne ude på skolerne begynder jo aktivt at arbejde selvstændigt med det her, og sidder ikke og venter på koncepter og kurser, når der opstår problemer. Man skal se turboforløbsmodellen som et laboratorium for udvikling af nye idéer og metoder, som man kan forholde sig til og lade sig inspirere af", siger Frans Ørsted.
"Det er okay i mit perspektiv at prøve ting af", supplerer Christian Kjeldsen "Man skal så have modet til at evaluere det, se resultatet og arbejde videre derudfra".
