"Jord, frø, spirer, plante, høst, suppe, kompost". Kokken Amalie står med begge gummistøvler plantet i mudderet udenfor Krogerup Avlsgaard og reciterer remsen. På begge sider af hende står de mange fremmødte lærere og pædagoger i to forenede halvcirkler og danner en form for menneskelig ringmur af grøn nysgerrighed. Remsen gentages, denne gang med fuld opbakning fra de besøgende. For en udefrakommende ville det nok ligne et fjollet formiddagsritual under åben himmel, men remsen tjener et formål. Den symboliserer processen fra jord til tallerken eller fra 'haver til maver' og det er denne nærende skabelsesberetning som foreningen af samme navn ønsker at flere elever får kendskab til.

"Man ser jo det her begreb der hedder nature deficit disorder, som vokser frem særligt i byerne" siger Daniel Hervik. Han er udvikler hos Haver til Maver og står blandt andet for at skabe nye projekter og indsamle viden om skolehaver rundt om i landet.

"Jeg er født og opvokset på Østerbro og Nørrebro i København og fandt først ud af hvor mælken kom fra, da jeg var 12 år gammel. Ind til da troede jeg at den kom fra Netto. Vi lever jo i stigende grad i en digital tilværelse, hvor tingene skal gøres lettere. Skolehaverne er en måde, hvorpå man kan give eleverne jordforbindelsen tilbage".

Evaluering: Skolehaveundervisning bør baseres på læringsmål

Den røde telefon

Rundkredsen går i opløsning, og deltagerne bliver fordelt ved en række forskellige træborde, hvor der bliver snakket om de enkelte bestanddele i remsen og hvorfor hvert et led er vigtigt. Derefter er det tid til formiddagskaffe og oplæg ved blandt andet Susanne Leegaard, som er projektleder for 'Haver til Maver'. Eller som hun kalder sig selv; 'Susanne med den røde telefon', for det er Susannes røde telefon man ringer til, hvis man som lærer får den idé at ville starte en skolehave op.

"Når man skal starte sin egen skolehave, skal man først og fremmest sørge for at samle nogle folk omkring sig. Det er vigtigt at få andre lærere og ledelsen med", siger hun. "Derefter er vores rolle at give råd og vejledning til hvordan man får startet sin skolehave. Vi kalder os dybest set en bevægelse og vi forestiller os, at der er rigtig mange, som gerne vil være en del af den bevægelse, og det kræver at folk netværker og udveksler idéer med hinanden. Vi kan hjælpe den proces på vej."

 Efteruddannelse og otte besøg

Ud over at give råd, vejledning, sparring og netværk tilbyder 'Haver til Maver' også en praksisnær efteruddannelse, hvor man lærer at bruge skolehaverne som lærings - og dannelsesrum. Uddannelsen løber over tre moduler fra april til september og er blandt andet tilrettelagt i samarbejde med Karen Wistoft, som er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

Samtidig har 'Haver til Maver' skabt et undervisningsforløb, som man kan gøre brug af, også selvom man ikke har en skolehave ved hånden.

"Vi kører et uddannelsesforløb som vi kalder "de 8 besøg", der ligger på vores hjemmeside. Det er målrettet 4. - 5. klasse og hvis man ikke har en skolehave på sin skole, så kan man besøge en lokal skolehave i nærheden", siger Susanne Leegaard.

Evaluering: Skolehaveundervisning bør baseres på læringsmål

Dækker hele paletten

Kaffekopperne er tomme, tørsten er slukket og tiden er nu inde til, at de besøgende kan fordele sig på de mange workshops, som 'Haver til Maver' har arrangeret. Der er mulighed for at få indsigt i alt fra juridisk vejledning og videnskabelig dokumentation, til hvor højbedet bedst kan stå i forhold til gyngestativet i skolegården.

"Vi dækker hele paletten", siger Daniel Hervik. "Normalt er det en lokal ildsjæl, som tager initiativ til at starte en skolehave og så er man jo ikke nødvendigvis sat ind i det juridiske stof. En af de ting, som vi også meget gerne hjælper til med, og som der ofte ikke er overskud til på den enkelte skole, er det med dokumentationen. Vi har samlet viden gennem flere studier, som viser, at skolehaverne har en særligt positiv effekt på børns trivsel. Et fænomen som mobning forsvinder rent faktisk i skolehaven, fordi alle eleverne får en rolle og skal arbejde sammen for at få projektet til at lykkedes. Derudover får de også nogle helt praktiske færdigheder, som evnen til at håndtere en kniv og tænde et bål".

Haven rummer fagligheden og mere til

"Man kan sagtens integrere de forskellige fag i skolehaven og lige nu er vi også i gang med at undersøge hvordan man helt præcist kan trække læringsmålene ud i skolehaverne", siger Daniel Hervik og henviser til at man på 'Haver til Mavers' hjemmeside allerede kan finde eksempler på hvordan de forskellige fagligheder kan forenes med skolehaven.

"Men skolehaven kan også noget andet" understreger Susanne Leegaard. "Eleverne kommer ud af klasselokalerne og under åben himmel. Det som Aarhus universitets studier viser er, at mange af de her drenge, som ikke kan sidde stille i et klasselokale, bliver helte når de kommer ud under åben himmel. De kan pludselig kløve mest brænde og hoppe længst over en halmballe."

"Hele vejen frem til måltidet er så fremmed og forvirrende for mange unge, fordi de ikke har nogen referenceramme", tilføjer Daniel Hervik. "Da jeg som lille barn sagde, at mælken kom fra Netto, havde jeg ikke noget grundlag for at vide bedre. Men i det øjeblik at min farfar, som havde malkekvæg, tog mig ud og viste mig hvor mælken kom fra, så satte det sig i kroppen. Pludselig havde jeg forståelse for leddene mellem det øjeblik mælken kommer ud af et yver, og den havner i butikkerne".