Lærernes arbejdstid vil igen blive et varmt emne, når en ny overenskomst for lærerne skal forhandles i 2018. Sårene fra lockout og regeringsindgrebet, der resulterede i en arbejdstidslov i 2013 er ikke helet. Ved overenskomsten i 2015 konstaterede KL's og lærernes forhandlere, at Lov 409 stadig regulerer lærernes arbejdstid. Parterne blev enige om en række principper om arbejdstidsloven, som satte fokus på lærere og lederes mulighed for at løse opgaverne, men en egentlig arbejdstidsaftale kunne de ikke blive enige om. 

Nu er forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i foråret 2018 så småt i gang i DLF, og én ting er sikker: 

"Vi kommer til at snakke om arbejdstid", lyder det fra formand for Overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen. Han rejser i disse uger sammen med en række medlemmer af hovedstyrelsen rundt til regionale kredsformandsmøder for at få input til, hvordan arbedjstidspørgsmålet kan rejses ved de kommende forhandlinger.

"Vi skal diskutere med kredsformændene, hvordan vi skal håndtere arbejdstidsspørgsmålet, fordi vi kan ikke bare lade det ligge og fortsætte med det, som det er. Vi skal have taget fat på det ved OK18. Men hvordan gør vi det? Det skal vi have diskuteret med kredsformændene".

Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen

Bundniveauet skal hæves

Selv om arbejdstidslovens stramme rammer er løsnet for mange lærere blandt andet via lokale arbejdstidsaftaler, er der god grund til at bringe spørgsmålet på banen, mener Gordon Ørskov Madsen:

"I min optik skal vi have hævet bundniveauet. Der er for mange skoler - for mange kommuner-, hvor lærerne oplever, at forberedelsen af undervisningen bliver et residual - det der bliver til overs. Undervisningstimetallet ligger meget højt, og så fylder man opgaver ind, der handler om samarbejde, skoleudvikling og inklusionsopgaven, og så er der meget lidt tid tilbage til forberedelse af undervisningen. Sådan oplever mange lærere det i dag".

Han mener, at udgangspunktet er forkert. 

"Jo flere undervisningstimer du har, jo mindre forberedelse har du. Det er jo den omvendte verden af, hvad det burde være. Derfor skal vi have taget det her spørgsmål op. Vi skal have nogle fælles oplevelser af, hvad der er vigtigt, at vi får løst ved OK18".

Ellen Trane skal forklare sig om stigende undervisningstimetal 

Attraktive arbejdspladser

Hvis lærernes arbejde er tilrettelagt hensigtsmæssigt er der også større chance for, at lærerjobbet bliver attraktivt, mener Gordon Ørskov Madsen. 

"Vi står med udfordringer i folkeskolen. Skolerne oplever rekrutteringsproblemer. Vi står med forældre, der flytter deres børn væk og over på friskoler. Vi har problemer med arbejdsmiljø en del steder. Stor personalegennemstrømning fylder meget. Vi har brug for at skabe attraktive arbejdspladser. Det skal OK18 altså bidrage til at finde nogle løsninger på". 

Udvalgsformanden mener, at forhandlingerne giver mulighed for at gøre det bedre, end det sker i dag. 

"Vi kan ikke klare hele folkeskolens og kommunernes økonomi i overenskomsten, men vi kan godt i højere grad skabe sikkerhed for, at lærernes muligheder for at lykkes med opgaven bliver bedre", siger han, og understreger, hvorfor det er vigtigt, at DLF allerede nu - mere end et år før forhandlingerne for alvor brager løs - begynder at samle de gode ideer ind. 

"Vi kan ikke vente til den dag, hvor vi skal vedtage kravene. Vi er nødt til at få sat gang i det her. Og her er kredsformændene rigtig vigtige". 

Vejen frem mod OK18

De regionale kredsformandsmøder er første skridt på vejen mod at nå frem til, hvilke krav Danmarks Lærerforening skal stille. I marts holder DLF en stor overenskomstkonference, og så er det planen, at medlemmerne bliver inddraget i april og maj. Lærernes endelige krav til overenskomstforhandlingerne bliver vedtaget på DLF's kongres i starten af oktober 2017. 

Kredsformand: Styringsregimet er lærernes største udfordring Kredsformand: OK18 bør sikre god undervisning Kredsformand: Styringsregimet er lærernes største udfordring