Hvordan skal man forholde sig til, at den nye undervisningsminister Merete Riisage r(LA) ikke taler om læring, men om undervisning? At hun vil flytte fokus fra 'færdigheder' og 'spændende aktiviteter' hen imod dyb viden og dannelse?

I dagens udgave af Politiken giver undervisningsordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet udtryk for, at ministerens udmeldinger skaber "forvirring".

"Selv om vi er i samme regering, ser Merete Riisager og jeg forskelligt på det. Jeg har mere brug for at signalere ro på området, end ministeren har", siger Anni Matthiesen, Venstre, til Politiken. Og socialdemokraten Annette Lind siger sådan her:

"For os handler det om at få skabt ro. Det er vigtigt for mig, at kommunerne ved, hvad de har at holde sig til". Hun siger om folkeskolereformen:

"Vi kan se, at det går fremad. Derfor skal vi holde fast i stedet for tvivle på, om det, vi grundlæggende har gjort, er rigtigt", siger hun til Politiken.

Lærere kritiske over for reformens læringsmål

Men fra Lærerforeningen og lærere rundt om i landet er reaktionen på den nye minister en anden. Her har der længe lydt kritik af den styring efter læringsmål, der er konsekvensen af folkeskolereformen og obligatorisk brug af læringsplatforme.

Lærer Gitte Riishuus Jensen har i dag debatindlægget "Kære minister. Giv folkeskolen tilbage til lærerne i 2017" i Kristeligt Dagblad. Her skriver hun blandt andet:

"Vi vil gerne have tid og ro til at udføre vores arbejde i det nye år. Politikerne har længe forhindret os i at opfylde formålet med folkeskolen, fordi vores undervisning fragmenteres af uendelige krav om test, mål og løbende dokumentation".

Og Mette Frederiksen, der er lærer og undervisningsvejleder på Syvstjerneskolen i Værløse har argumenteret for, at undervisningen skal være formålstyret i stedet for målstyret. Hun skrev nytårsdag debatindlægget: "Så er det nu: Med Riisager ved roret er tiden moden til at nedtone målstyringen og få fokus på formål og dannelse!" på folkeskolen.dk.

"Den betydning, som målstyret undervisning har fået ude på skolerne, synes jeg, der skal ændres på. Men jeg er jo ikke inde på at tale om, at der skal laves noget lovgivningsmæssigt om - for der står ikke noget i folkeskoleloven om målstyret undervisning", siger Mette Frederiksen og uddyber:

"Der synes jeg, at vi skal gribe ministeren udmelding, for hun synes jo, at man skal lægge vægtningen anderledes end på de snævre mål".

Så er det nu: Med Riisager ved roret er tiden moden til at nedtone målstyringen og få fokus på formål og dannelse!

Stram styring via læringsplatforme

Mette Frederiksen har holdt en lang række foredrag om formålsstyret undervisning, og hun har i dialogen med andre lærere rundt i landet oplevet mange steder, hvor der er stor frustration over de krav og den styring, som flere steder er blevet normen.

"Der bliver stillet nogle meget stramme krav til, hvordan man skal arbejde med målstyring. Det er krav, der også handler om, hvordan læringsplatformene skal bruges, og hvor mange mål, der skal være for et undervisningsforløb. Om hvor mange forløb med læringsmål, der skal lægges ud - og hvor meget data, som skal der genereres om elevernes læring", fortæller Mette Frederiksen. Lærerne oplever, at detailstyringen spænder ben for skolens formål:

"Nogle steder er kravene så firkantede og store, at det netop går ud over den brede langsigtede formålsprægede undervisning", siger hun.

Læreren bag "formålsstyret undervisning"

Nyt at ministeren siger det

De radikale toppolitikere Morten Østergaard og Marianne Jelved havde den 3. maj sidste år en kronik i Politiken med overskriften "Folkeskolen skal da ikke detailstyres", der netop handlede om styringsdagsordenen.

Mette Frederiksen oplever at presset for at øge læringsmålstyringen af undervisningen kommer fra flere steder og ikke kun folkeskoleforligskredsen. Et godt eksempel på dette er læringsplatformene. De er blevet en obligatorisk del af folkeskolens hverdag som en del af økonomiaftalen mellem den tidligere regering og KL. Ligesom dagsordenen med målbar og synlig læring er blevet sat med forskellig styrke rundt i landets kommuner. Nogle steder er det skolelederen, andre steder forvaltningen, og andre steder igen er presset kommet fra ministeriet og læringskonsulenterne.

"Presset og kravene er kommet fra flere forskellige fronter. Både lokalpolitisk og landspolitisk. Og nu åbner en af de vigtigste instanser (ministeren, red.)pludselig op og siger, at fokus skal lægges et andet sted. Det burde klæde lærerne på til lokalt at tage debatten derude, også selvom målstyring lokalt har været tolket meget firkantet med mange bindende mål", siger Mette Frederiksen.

Folkeskolens kerneopgave er god undervisning