Der har været talt og skrevet meget om lærerflugt siden lockouten i 2013. Det har fået tre forskere fra professionshøjskolen UCC til at spørge lærere, som har sagt deres job op inden for de seneste tre år, hvorfor de er stoppet i folkeskolen. Nu har de udgivet deres rapport, som bygger på svar fra 405 lærere.

Forskning: Fire grunde til lærerflugt fra folkeskolen

En af konklusionerne er, at lærerne ikke har følt opsigelsen som et frivilligt valg. De er derimod stoppet, fordi de vil være lærere, men de oplever ikke, at de kan være den slags lærere, de gerne vil være, inden for folkeskolens rammer.

"Vi kan se, at lærerne har bevæget sig andre steder hen for at undervise, så de vil gerne være lærere. Mange skriver, at de har været folkeskolelærere med stort F, og at det er med stor sorg, at de har forladt folkeskolen. Nogle har endda sagt op uden at have et andet job på hånden", siger adjunkt Nana Vaaben, som er en af de tre forskere bag undersøgelsen.

Lærerne ønsker ikke at affeje børn

"Jeg sagde selv mit job op uden at have fundet et andet. Jeg kunne bare ikke deltage i det, der blev længere og længere fra min måde at være lærer på. Jeg har altid sagt, at hvis der kom en tid, hvor jeg ikke længere var glad for at være lærer, måtte jeg stoppe - for så var det synd for både ungerne og mig. Den dag kom, og mine elever kunne godt forstå, at jeg ikke kunne finde mig tilrette under skolereformen".

En stor del af lærerne fortæller, at de ikke havde den fornødne tid til at tage hånd om eleverne, og at de derfor gik rundt med konstant dårlig samvittighed, indtil de til sidst ikke kunne se sig selv i øjnene.

"Når lærerne efterspørger mere tid til det sociale arbejde med eleverne, er det ikke ud fra et ønske om, at de hellere vil være socialrådgivere. Lige netop den sociale side af lærerarbejdet er en central del af kerneopgaven, fordi trivsel og gode sociale relationer eleverne indbyrdes er en forudsætning for, at lærerne kan lykkes med den faglige undervisning. Men målstyringen gør, at tiden er øremærket til noget andet end at hjælpe eleverne med at løse en konflikt", siger Nana Vaaben.

Det kan få lærere til at sige: "Åh nej, der røg min forberedelsestid".

"Lærerne kan enten svigte de elever, som har brug for hjælp her og nu, eller de kan møde uforberedte til næste time. Det har fået mange til at sige, at sådan vil de ikke have det. De ønsker ikke at affeje børn, fordi de skal haste fra opgave til opgave".

Det sociale arbejde kan hverken måles eller planlægges

"Jeg følte mig kronisk bagud, min faglighed blev forringet. Min menneskelige omsorg rakte ikke længere til at tage ordentligt hånd om mine elever. Jeg græd, da jeg tog beslutningen om at sige op. Jeg har ikke fortrudt".

Problemet er, at det sociale arbejder ikke kan måles, når økonomer ser på, hvordan man kan øge produktiviteten i folkeskolen, mener Nana Vaaben.

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt

"For økonomer er produktivitet i skolen lig med mere læring. Derfor vil de have mere undervisning ud af lærerne. Men når man har fokus på målstyring, fjerner man det, der er usynligt, og det går ud over den sociale del af lærerarbejdet".

Det sociale arbejde med eleverne kan man ikke planlægge sig ud af, understreger forskeren.

"Rapporten kan blandt andet bruges til at vise, at dele af lærerarbejdet er blevet usynligt, så lærerne ikke føler sig i stand til at være lærere. Det håber jeg, politikere og embedsmænd lægger mærke til. Som ansvarlige for målstyringen må de også være interesserede i, at vi får en god skole".

Lærerne er hverken dovne eller selvoptagede

"Jeg vil bare gerne sige, at jeg før var folkeskolelærer med stort F. Mit hjerte græder for folkeskolen, for jeg synes, den er blevet skamskudt".

Nana Vaaben afviser, at de lærere, der har forladt folkeskolen, er specielt skrøbelige eller sårbare. Tværtimod hamrer undersøgelsen en pæl igennem myter om, at lærerne er dovne, selvoptagede og mere interesserede i at få sig en behagelig arbejdsplads end i elevernes ve og vel.

"Den slags myter har lærerne skulle forsvare sig imod, men vi kan se i deres svar, at de har gode begrundelser for, hvorfor de er stoppet. Der er blevet lavet en kunstig fremstilling mellem en god arbejdsplads til lærerne og elevernes trivsel, men det er netop afgørende for eleverne, at lærerne er glade for deres job. Det hænger tæt sammen", siger hun.

Lærerne udtrykker heller ikke selvmedlidenhed. De bekymrer sig for eleverne og for folkeskolen.

"Nogle udtrykker det meget stærkt: De græder på folkeskolens vegne og udtrykker en sorg over den måde, folkeskolen udvikler sig på. Det handler ikke isoleret om skolereformen og arbejdstidsloven. Ældre lærer fortæller, at der gradvist er kommet mere og mere styring og mindre og mindre autonomi, og det gør det sværere at være en god lærer".

Lærere i alle aldre har svaret

"Jeg er på en friskole - og det er det bedste, jeg har gjort i mit arbejdsliv. Timerne skal læses på skolen, men vi har 8 timer, vi kan lægge, hvor vi vil. Der er et supergodt miljø for både elever og lærere og en leder, der tør være leder - og som samtidig har stor tillid til sine folk".

Forskerne gør også op med myten om, at det kun er ældre lærere, som har forladt folkeskolen.

"Vi har ikke spurgt til lærernes alder, men mange skriver, hvor længe de har været lærer, andre fortæller, at de har små børn. Det er ikke kun nyuddannede, som har fået et praksisjob, eller ældre der er gået på efterløn eller pension på grund af alder. Mange er gået af, før de havde planlagt det til, på grund af styring og arbejdsvilkår. Når man har muligheden for det, er det nemt at smide efterlønsbeviset, men samlet set har vi svar fra lærere, som er mange forskellige steder i deres liv og karriere, og de peger på enslydende årsager", siger Nana Vaaben.

Der er dog lærere, som har sagt op, fordi de ikke længere kunne nå at bringe og hente deres børn i daginstitutionen. Det har typisk været i familier, hvor begge forældre er lærere.

"Den årsag forklejner vi ikke, men langt størstedelen forklarer, at de ikke ønsker mere fritid, men mere fri tid til at løse de problemer, der løbende opstår, når man arbejder med børn".

Også inklusion fylder i lærernes svar. Igen fordi de ikke havde tid til at tage sig af de sociale relationer rundt om børnene.

Kommuner kan få  ideer til,hvordan de kan holde på lærerne

"Jeg tror desværre, at man er ved at forvandle en folkeskole, hvor der er for meget fokus på konkurrence og test fremfor at lære om det at være menneske og læren om demokrati og dannelse".

Man kan ikke ud fra rapporten sige, at de lærere, som har valgt at blive i folkeskolen, er nogle hårde hunde, som ser stort på elevernes trivsel og indbyrdes relationer.

"Det kan vi ikke vide, for det har vi ikke undersøgt. Men vi har fået mange henvendelser fra lærere, som ikke var i målgruppen for undersøgelsen. De vidner om, at der er en stor følelse af loyalitet. En skriver for eksempel, at hun skal føre en 9. klasse til afgangsprøve. Men vi holder os til at udtale os om, hvorfor nogle lærere er stoppet", siger Nana Vaaben.

Se danmarkskortet: Her flytter lærerne

Rapporten kan bruges til at give kommuner et fingerpeg om, hvor de skal sætte ind, hvis de har svært ved at holde på lærerne, mener hun.

"Folkeskolen bragte for et års tid siden et danmarkskort over, hvor mange lærere der havde skiftet job. Kortet viste en stor forskel på kommunerne. Hvis jeg var en rød kommuner, ville jeg bruge rapporten til at få en ide om, hvad jeg skulle ændre på for at holde på lærerne", siger Nana Vaaben.

De skraverede citater i artiklen er fra lærere, som har deltaget i undersøgelsen. Du kan læse rapporten "Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?" via dette link: