Synlig læring er ikke det samme som læringsmålstyring - som udgangspunkt i hvert fald. Den newzealandske forsker John Hattie har ud af sit enorme materiale fra 20 års forskning uddraget begrebet Visible Learn­ing eller Synlig læring. Det er en opsamling af de tankemåder i undervisningen, som giver den største læringseffekt hos eleverne. I Danmark introducerede Undervisningsministeriet i forbindelse med folkeskolereformen begrebet læringsmålstyret undervisning med inspiration fra Hattie. Men i Hatties sprog betyder Synlig læring, at læringen er synlig for eleverne.

Læringsmålstyret undervisning og Synlig læring deler begrebet, men er ikke det samme og vil ikke det samme, skriver cand.pæd. Mads Brandsen i en analyse af det omstridte Synlig læring-begreb. Chefkonsulent i Skanderborg Kommunes skoleforvaltning Torben Steen udtrykker det sådan her:

»Jeg deler egentlig mistroen over for, at man arrangerer skolen efter nogle overordnede mål, som - måske - udspringer af nogle konkurrencestatsintentioner. Men Synlig læring handler om, at børnene i højere grad skal se meningen med skolen. Vi vil gerne have synlig læring for det enkelte barn, ikke for politikerne. Det handler om, at alle børn skal kunne svare på tre simple spørgsmål:

• Hvad er jeg i gang med at lære?

• Hvor succesfuld er jeg med det?

• Hvad er mit næste trin?«

Kommune køber  Synlig læring fra engelsk firma

Børn vil gerne lære

Mange taler om, at børn først skal trives, før de kan lære:

»Men der er jo ingen elever, der starter i skolen uden en lyst til at lære noget. Problemet opstår, når vi får fremmedgjort læringsprocessen - derfor begrebet Synlig læring, hvor vi får forklaret børnene vores intention, så de forstår det«, forklarer Torben Steen.

Læringsmålstyring handler derimod efter manges opfattelse om, at elevernes læring har til formål at opfylde de fastlagte, nationale mål. Der er også masser af læringsmål i Synlig læring. John Hattie er newzealænder, og i New Zealand har man - længe før Hattie udkom med sin Visible Learning-bog - arbejdet med den såkaldte Solo-taksonomi, en mål- og succeskriterietaksonomi, som sætter en masse faste verber på de forskellige trin mod at beherske et givet fagligt felt, og den taksonomi er nu en del af den måde, Visible Learning-konsulenterne underviser i som metode til at få eleven til at se sin egen progression i læringen. Mads Brandsen kalder det målorienteret eller målrettet læring, hvor det handler om, at elevens læringsproces skal orienteres imod et læringsmål.

Og det er ikke kun den første del af udtrykket »synlig læring«, der er kontroversielt. Det samme gælder ordet »læring«.

I Skanderborg er lærerkredsen med

»Man sagde jo, at folkeskolereformen udgjorde et paradigmeskift fra undervisning til læring, og den fik mange skolefolk galt i halsen. Men vi talte om, at kimen til god læring er veltilrettelagt og velovervejet undervisning, og vi har jo hele tiden tænkt, at det er lidt paradoksalt, at man for eksempel tæller antallet af dansktimer frem for at se på, hvad børnene har lært«, siger Torben Steen, der har været hovedkraften i Skanderborg Kommunes store projekt, hvor forvaltning og lærere i fællesskab har arbejdet med Synlig læring med det formål at give lærerne en håndsrækning, når de skal føre folkeskolereformen ud i livet. Han tog lærerkredsformand Bent Eriksen med til en konference med blandt andre John Hattie som oplægsholder, og de var enige om, at der var noget at hente, når man vel at mærke lægger Hatties evidensbaserede værktøjer oven i lærernes grundfaglighed og erfaringsbaserede viden og gør det fuldstændig frivilligt for de fagprofessionelle, hvad de kan og vil bruge deres nye viden til i forhold til den elevgruppe og opgave, de står med. Den 12. november kommer både John Hattie og James Nottingham til Skanderborg og vil på en konference kommentere på forskellige Skanderborg-resultater.

Kommune vil ikke fortsætte Synlig læring-projekt: Sekterisk

»Religiøst«

Et tredje stærkt kontroversielt element ved Synlig læring i en dansk kontekst er selve det, at der er tale om et færdigt koncept, som lærerne oftest er pålagt fra kommunen at arbejde med. Martin Steno, der har ti år bag sig som folkeskolelærer, før han i 2014 blev ansat hos James Nottingham som konsulent, siger:

»Jeg er sikker på, at der er flere grunde til denne modstand. Jeg tror blandt andet, at det, at mange af de kurser, vi holder i Synlig læring, ikke er frivillige, er en af de vigtigste grunde. Vi har en stærk tradition for, at man selv vælger sin efteruddannelse, i hvert fald inden for nogle udstukne rammer. Derfor har alle, der har afholdt ikkefrivillige kurser i et givent emne, mødt deltagere, som er modstandere, af den simple grund at de ikke selv har valgt kurset«.

Nogle danske lærere taler om, at hele Visible Learning-konceptet med dets faste elementer som Foundation Day og impact cycles er næsten religiøst. Folkeskolen har spurgt James Nottingham, direktør for firmaet bag Visible Learning i Skandinavien, om det skyldes en kulturel eller sproglig barriere eller måske er med vilje:

»Der vil altid være folk, der finder ting, der er populære, 'religiøse'«, lyder hans kortfattede svar via e-mail.

Læringen er synlig i Vemmelev