For første gang var det i sommers kun en eksterne censor, der bedømte elevernes afgangsprøvestile og problemregningsprøver. Det har tilsyneladende betydet lidt lavere karakterer.

Karakterfald i prøver, der ikke bedømmes af læreren

Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag var det samme denne sommer som året før. Men der er sket et mindre karakterfald i de skriftlige prøver, der som noget nyt kun vurderes af en ekstern bedømmer.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som noget nyt blev afgangselevernes skriftlige prøver i sommer kun vurderet af én ekstern beskikket censor i stedet for som førhen en censor og elevens egen lærer.

Nu viser årets karaktergennemsnit, at karaktererne i skriftlig dansk fremstilling og matematik med hjælpemidler - også kaldet problemregning - var lavere i 2016 end i 2015.

Slut med at bedømme egne elevers afgangsprøver

Karaktergennemsnittet i skriftlig fremstilling faldt fra 6,6 til 6,5 og i matematik med hjælpemidler fra 7,0 til 6,8. Det viser et notat fra Undervisningsministeriet.

Ifølge professor ved Københavns Universitet Jens Dolin er det ikke overraskende, at den ændrede bedømmelsesform kan aflæses i karaktergennemsnittet.

"Faldet kan tolkes på alle mulige måder, men overordnet kan man sige, at det ofte smitter af på bedømmelsen, at læreren kender eleven, og derfor bedømmer ud fra en større kontekst. I gåseøjne er det mere objektivt, når der kun er en censor", siger han.

Betyder det, at bedømmelsen nu er mere retfærdig?

"Det kommer an på, hvad man forstår ved retfærdighed. Tror man på, at man kan vurdere kompetencer objektivt og uafhængigt af en kontekst, så er den nye type bedømmelse mere retfærdig. Men er det mest refærdigt at bedømme folk ud fra, hvem de er i en større kontekst, eller udelukkende på et produkt? Det afhænger af øjnene, der ser".

Lærerne ser eleverne i en større sammenhæng

Traditionelt set har man ved afgangsprøver lænet sig op ad det sidste syn, fortæller Jens Dolin.

"Når man sætter eleverne i en kunstig prøvesituation i en gymnastiksal, trækker man dem ud af enhver kontekst, de er vant til. Man har en logik om, at hvis man bedømmer udelukkende vurderet på et produkt, bedømmer man alle ens - og hvis man skal være lidt fræk: Lige uretfærdigt", siger han og tilføjer:

"Og der har lærerne nok trukket noget af elevkonteksten med ind i bedømmelsen. Det sker så ikke nu, og på den måde får man en mere 'ren' bedømmelse. Om det er godt eller skidt - det er vel nærmest en politisk beslutning".

To bedømmelser er vel også med til at minimere fejl?

"Vi skal i gang med i en arbejdsgruppe under ministeriet at få genvurderet nogle af de besvarelser, eleverne har afleveret, af andre censorer. Netop for at se hvorvidt pålideligheden af bedømmelsen har ændret sig. Og efterfølgende kan vi forhåbentlig også endeligt konkludere, om faldet i sommerens gennemsnit er et udtryk for, at lærerens bedømmelse ikke længere er med", siger Jens Dolin.

Skriftlige prøver bliver alligevel ikke helt anonyme

Ingen udsving i gennemsnit

Det samlede karaktergennemsnit fra de bundne afgangsprøver i skoleåret 2015/16 ligger fuldstændig på linje med året før på 7,1. Det største udsving findes i dansk læsning, hvor gennemsnittet er steget fra 6,4 til 6,8.

De højeste bedømmelser blev ligesom forrige skoleår givet i mundtlig dansk og mundtlig engelsk, hvor karaktergennemsnittene ligger på henholdsvis 8 og 7,9.

Højere karakterer: Danske elever ER blevet bedre til engelsk

Læs mere

Læs hele notatet på uvm.dk