Det er over to år siden, Folkeskolen kunne fortælle om Erik Schmidts advarsel - nu skal landsretten forholde sig til, om advarslen kan afprøves.
Foto: Heidi Lundsgaard
Odense forsøger at undgå Erik Schmidt-sag i landsretten
Odense Kommune har fået lov til at afprøve ved landsretten, om Erik Schmidt kan få lov til at udfordre den advarsel, han blev givet af kommunen i juni 2014. Sagen har allerede kostet 100.000-vis af kroner.
Erik schmidt-sagen overtid
15. maj 2014:
Tjenstlig samtale. Dagsordenen for samtalen var Erik Schmidtsangiveligt negative adfærd og negative attitude, der særligt varkommet til udtryk på et personalemøde den 7. maj 2014.
21. maj 2014:
Erik Schmidt opsiger sin stilling ved Odense Kommune.
2. juni 2014
Erik Schmidt tildeles en tjenstlig advarsel på grund afnegativitet i forhold til forandringerne på Agedrup Skole. »Dettekommer ofte til udtryk på fællesmøder, hvor du har negativeholdninger og synspunkter«, står der i advarslen.
Efteråret 2014
Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening forsøger at få OdenseKommune til at udpege en forhørsleder, der kan forestå en tjenstligundersøgelse. Kommunen vil ikke, fordi Erik Schmidt stoppede påAgedrup Skole med udgangen af sidste skoleår og derfor ikke længereer ansat af kommunen.
15. januar 2015
Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening stævner Odense Kommune iet forsøg på at få kommunen til at anerkende, at advarslen eruberettiget.
Foråret 2015
Odense Kommune kommune vil have afvist søgsmålet.
26. april 2016:
Byretten i Odense afsiger i en kendelse, at Erik Schmidt kan fålov til at prøve sin sag.
Maj 2016:
Odense Kommune vil have procesbevillingsnævnet til at givekommunen lov til at lade landsretten afprøve om sagen skalafvises.
August 2016:
Odense Kommune får lov til at kære sagen om sagen tillandsretten.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Odense Kommune vil gå langt for at undgå at få afprøvet, om den advarsel som skoleleder på Agedrup Skole Muhammed Bibi i foråret 2014 gav til læreren Erik Schmidt, blev givet på et ordentligt grundlag.
Med jobbet som indsats: Erik Schmidt fik tjenstlig advarsel for "negative holdninger"
Advarslen blev blandt andet givet for "negative holdninger", og den blev givet efter, Erik Schmidt havde opsagt sin stilling. Erik Schmidt og DLF mener ikke, at advarslen er sagligt velfunderet, og de vil derfor have undersøgt lovligheden af advarslen.
Odense vil ikke bøje sig for byretten i Erik Schmidt-sag
En aktindsigt viser, at Odense Kommune foreløbig har brugt 216.250 kroner på advokatsalær i forsøget på at få afvist sagen. Og sagen fortsætter nu i landsretten: Kommunen har af procesbevillingsnævnet fået lov til at køre sagen om sagen - altså om Erik Schmidt overhovedet har ret til at få afprøvet om advarslen blev givet til ham på et ordentligt grundlag.
Men hvad er egentlig en tjenstlig advarsel, og hvorfor bliver advarsler givet? I "Pædagogik og skoleledelse - en håndbog for skoleledere", der udkom tidligere i år, skriver Niels Nørby Pedersen, der er cand. jur. og chefkonsulent hos KL i kapitlet: "Personalejura og ledelsesretten":
"I alvorligere tilfælde kan lederens kritik af medarbejderen resultere i en tjenstlig advarsel. En sådan advarsel skal være skriftlig og har to formål: Det primære formål er at få medarbejderen til at ændre adfærd, så situationen normaliseres. Det andet formål er, at lederen ved at give en advarsel dokumenterer, at de forhold, som medarbejderen kritiseres for i advarslen, har betydning for lederen og arbejdspladsen".
Erik Schmidt vinder retten til at gå i retten
"Lidt sølle"
Erik Schmidt fortæller til Folkeskolen.dk, at han hverken føler sig ramt eller er træt af sagen, men at han ærgrer sig over, at kommunen nu trækker sagen endnu længere i langdrag.
"Det er over to år siden, og vi er ikke engang kommet i gang med selve sagen. Og det er jo klart, at jo længere tid, der går, des vanskelligere bliver det at huske, hvem der har sagt hvad, og hvordan det er blevet sagt", siger Erik Schmidt, der kalder det "lidt sølle", at han nu formentlig har et udsigt til endnu et par år, inden der kommer en afgørelse på sagen.
Folkeskolen.dk har lagt en besked hos forhandlingschef Nina Koch Hult, der er forhandlingschef i Odense Kommune. Da vi i maj sidste gang skrev om sagen, havde hun følgene kommentar:
"Der er tale om en personalesag og en verserende retssag, hvorfor Odense Kommune ikke kan kommentere nærmere herpå".
LO og FTF: Ny lovgivning skal sikre ansattes ytringsfrihed