I folkeskoleloven står, at skolerne skal indgå samarbejder, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Lektor ved DPU Lars Geer Hammershøj påpegede på onsdagens høring om åben skole på Christiansborg, at der er uklarhed om, om skolen skal lægge vægten på.

Høring: Åben skole kræver systematik 

"Hvis det er det sidste, så handler det om at understøtte de enkelte fag - det en læringsproblematik. Hvis det er skolens formål, så er det skolens formålsparagaraf - så handler det om, at eleverne får lyst til at lære, får forståelse for kultur, indgå i samspil med naturen, udvikler deres alsidige kompetencer og kreativitet og lærer at leve i et demokrati. Det handler om dannelse. For mig at se er det sidste det afgørende".

Man kan ikke skille dem ad og læring og dannelse er ikke modsætninger, men det har stor betydning, hvad der er hovedfokus.

"Jeg mener, at dannelse bør have hovedfokus, for dannelsen er det, de to verdner har til fælles. Skolens formål er at forberede de nye generationer til at leve i det samfund, der kommer. Kulturen og foreninger er jo udtryk for, hvordan de tidligere generationer har levet, og hvilke forestillinger de gør sig om det at leve. I formålsparagraffen handler det om at udvikle børnenes kreativitet og fantasi og det er præcis det, man også finder i kulturen, kunsten og erhvervslivet. Det er et udtryk for, hvordan tidligere generationer har forsøgt at være kreative og innovative".

Historisk mulighed for dannelse

Lars Geer Hammershøj mener, at man med åben skole har fået en historisk mulighed for at sætte fokus på dannelsen i skolen. Dannelse handler om at blive menneske i et samfund, hvor man dannes gennem et samfund. Børnene skal møde kultur-, idræts- og foreningslivet som større verdner, som de kan lære noget af. Og samtidig blive præsenteret for forskellige måder at forholde sig til verden og sig selv. Men han mener, at der mangler refleksion om hvordan.

"Alle eller i hvert fald de fleste er enige om, at vi skal danne eleverne gennem åben skole, men hvordan gør man? Mit bud er, at vi har brug for formålsstyret undervisning. Hvis det er læring, det handler om, så skal vi styre efter målene i fagene. Men er det formålsstyret undervisning, så er fokus på, hvad var formålet med skolen er - og det er at gøre eleverne til mennesker, der har en fornemmelse af, at verden er større"

Læreren bag "formålsstyret undervisning"

Han henviser til Skolens Rejsehold fra 2010, som pegede på, at der ikke rigtigt er sammenhæng mellem formålsparagraffen og målene i de enkelte fag. Og han mener, at en del af årsagen til, at det ofte er fokus på mål og læring og indhold frem for dannelse, er, at det er det, der kan dokumenteres og testet.

"Det, man nogle gange glemmer, er: Hvorfor skal eleverne lære at læse og regne og skrive, hvad er formålet. Og svaret er, at de skal forberede sig på at klare sig i verden.  Der er det helt særlig ved åben skole, at man her kan lave aktiviteter, som direkte sikrer på at danne eleverne. Og det bliver de blandt andet ved at blive smittet af mennesker, der brænder for det de gør".

Dannelse er vigtigere end nogensinde

Skolen har altid også skullet danne til børnene til at blive mennesker i et samfund. Men Lars Geer Hammershøj mener, at dannelsen er mindst dobbelt så vigtigt i dag som tidligere - af den simple grund at menneskelige resurser er vigtigere end nogensinde.

"Vores humane kompetencer som flid og kreativitet er blevet meget vigtigere og bliver endnu vigtigere i fremtiden, for robotter og computere vil overtage alt der ikke kræver humane resurser. I dag handler dannelse ikke kun om at være livsduelig, men også om at være arbejdsduelig. Det er altså vigtigt for at blive en relevant arbejdskraft. Kan man forhold sig professionelt til sit arbejde til kunder, kolleger eller kan man ikke. Det bør vi have meget mere fokus på. Børn skal ikke være kunstnere, opfindere eller entreprenører, men vi skal understøtte dem i deres kreative processer, for så kan de senere blive kunstnere og entreprenører. Det er enormt vigtigt i den åbne skole".

Med de ord indkasserede Lars Geer Hammershøj dagens eneste klapsalve ved høringen om åben skole på Christiansborg, som var indkald af medlemmer af kulturudvalget og børne- og undervisningsudvalget og udover Hammershøj havde oplæg fra tre andre forskere, de to ministre, skoleledernes formand og repræsentanter for kultur- og fritidslivet.