Afgangsprøven i retskrivning er i dag sværere, end den var for 30 år siden. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn, hvor nævnet har lavet en sammenligning med en tilsvarende undersøgelse fra 1978 - dengang det hed 'afgangsprøven i retstavning'.

Prøve  er blevet sværere på to felter:

- Dels er der i dag flere ord i den såkaldte kategori 3

- Dels består afgangsprøven i dag af flere øvelser i forhold til 1978, da der kun var én øvelse

Sagt på en anden måde - i 1978 fik eleverne en tekst med huller i (en såkaldt indsætningsdiktat), og eleverne skulle så sætte de manglende ord ind, og det var det.

Det skal eleverne også i dag, men de skal også andre ting - for eksempel får de udleveret en tekst, som de skal læse korrektur på.

Ny bog om skoleelevers stavefejl

Flere svære ord i afgangsprøven

Og derudover er der så også kommet flere svære ord ind i prøven.

Opgavekommissionen inddeler ord i fire kasser efter sværhedsgrad, kaldet kategori 1, 2, 3 og 4, hvor kategori 4 er den kasse med de sværeste ord, og når man sammenligner 'kasserne' fra 1978 med kasserne fra i dag, viser det sig, at der er flere ord i den ret svære kategori 3 i dag end i 1978.

"Så som helhed er prøven sværere i dag", fastslår seniorkonsulent Anita Ågerup Jervelund, der har lavet undersøgelsen sammen med seniorforsker Jørgen Schack, begge fra Dansk Sprognævn.

Eleverne er ikke blevet dårligere til at stave

Et andet fund i undersøgelsen er, at eleverne staver lidt dårligere i dag, nemlig syv procent dårligere, når man sammenligner inden for samme kategori.

Men det lille fald kan skyldes, at prøven som helhed er blevet mere kompleks og krævende, siger Anita Ågerup Jervelund.

"At prøven som helhed er sværere i dag, kan godt gøre noget ved resultatet. I dag består prøven jo af flere dele, så hele prøven er meget anderledes nu. Eleverne skal skifte fokus flere gange og koncentrere sig om mange ting. I '78 skulle de kun koncentrere sig om teksthullerne", tilføjer hun.

Man må derfor spørge sig selv, om de syv procent nu også er helt retvisende - når de to ting, der sammenlignes, ikke er helt ens, siger Anita Ågerup Jervelund.

At danske skoleelever skulle være blevet elendige til at stave, er i hvert fald en myte, påpeger Anita Ågerup Jervelund.

"Konklusion er, at de staver ganske godt - nogle staver meget dårligt, men der er også nogle, der er meget gode i den her svære prøve, de har nu om dage", siger hun.

Komma og nutids-r

Piger staver bedre end drenge

Antagelsen om, at piger staver bedre end drenge, holder derimod stik.

"Pigerne er bedre end drengene. Det er meget, meget tydeligt i de her diktater".

Faktisk er der kun ét ord, hvor drengene er bedre end pigerne, nemlig ordet 'eksplosivt'. Mange af pigerne - og nogle af drengene - har skrevet 'eksklusivt' i stedet for 'eksplosivt'.

Den rigtige sætning i prøven skulle således lyde sådan her: 'Samtidig er miljø- og forureningsproblemerne vokset eksplosivt på globalt plan'.

"Fejlvarianten 'eksklusivt' findes hos både piger og drenge, men den ses oftere hos pigerne end hos drengene", fortæller Anita Ågerup Jervelund.

"Nogle ord appellerer mere til drengene end pigerne, ved vi. Men i de her diktater er ordet 'eksplosivt' altså det eneste ord, hvor drengene er mere sikre end pigerne", siger hun med et hint til opgavekommissionen, der prøver at sammensætte diktater, som stiller de to køn mere lige.

Bachelor: Der er behov for mere nuancerede billeder af køn i skolen

Nutids-r

Hvilke ord er svære at stave for de fleste elever?

"De sværeste ord at stave er ord, der ikke er lydrette, og ord, som er sjældne. Og fremmedord kan også være svære. De fleste har ikke overraskende lettest ved at stave lydrette ord".

Og så er der klassikeren: Nutids-r. Mange elever glemmer at sætte r i nutid, når de ikke kan høre forskel på infinitiv og nutid . Men det er ikke den eneste fejlkilde, har Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack nu fundet ud af: Det er også svært for eleverne at sætte nutids-r, når der er mange konsonanter i ordet.

"Eleverne har sværere ved at skrive for eksempel 'ændrer', der har tre konsonanter i ordstammen, end 'medfører' der ikke har nogen konsonantophobning før endelsen", siger hun.

Et andet forhold gør sig også gældende: Eleverne ser ofte tekster, hvor ordet 'ændre' står i infinitiv, eksempelvis en sætning som 'det vil vi ikke ændre på' - og infinitiven sætter sig så måske fast i hovedet på eleverne.

I hvert fald har de svært ved at skrive 'ændrer', har forskerne konstateret.

"Man plejer at sige, at der er problemer med nutids-r i de ord, hvor man ikke kan høre r'et, men det er altså mere kompliceret end som så. Det er også et spørgsmål konsonantophobning", fastslår Anita Ågerup Jervelund.

Unge er ligeglade med nutids-r-fejl på Facebook

Sammensætninger

En anden typisk fejltype er sammensætninger. 15 procent af eleverne havde således skrevet ordet 'ordelementer' i to ord. 12 procent har skrevet ordet 'samtalesituationer' i to ord.

Men næsten ingen af eleverne havde delt 'ordforrådet' og 'madvarer' i to ord.

"Det skyldes formentlig, at det er almindelige sammensætninger. Eleverne tænker slet ikke på, hvad 'ordforråd' består af - de hører det i danskundervisningen og i engelsk. 'Ordelementer' er derimod et sjældent ord", siger Anita Ågerup Jervelund.

Du kan læse mere om undersøgelsen i bogen "Den der skriver d i gjort ", der udkom forleden.