Debat
Find 5 fejl – den nye klagekultur i den danske folkeskole.
Et indlæg om hvor megen tid og energi klager koster for lærere og ledelse i skolen og derfor en opfordring til at overveje hvornår der skal/bør klages.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kære forældre
Dette debatindlæg er mest henvendt til forældre i Folkeskolen. Der er over de sidste 30 år sket et skred i, hvornår man klager over et forhold mellem en lærer og en elev. Første generation af curlingbørn er nu blevet forældre, og der bliver fejet løs som aldrig før. Skolens lærere bliver overvåget og ofte sker det, at når en elev bliver udsat for en irettesættelse, kritik eller en, efter elev og forældres opfattelse for lav karakter, bliver der klaget til skolens ledelse over læreren.
Skolens ledelse kan sammenlignes med en kaptajn, der skal styre et skib så sikkert som muligt fra punkt A til punkt B. Hvis skibet sejler kommercielt, er det dyrt, hvis vejen er brolagt med forhindringer som klipper i skærgården eller pirater i oceanerne. Klipperne i skærgården er et vilkår og en forhindring, man kan planlægge med modsat piraterne, der besværliggører og i værste fald er ødelæggende for virksomheden. På samme måde er nogle elever udfordrede, og det er også et vilkår skolen kan planlægge med, ligesom man må kalkulere med en berettiget klage en gang i mellem. Fejl, misforståelser og uoverensstemmelser er uundgåelige, når mennesker arbejder sammen.
Men når der opstår en fejlfinderkultur, hvor det mere er reglen end undtagelsen, at man farer i blækhuset hver gang, man oplever ens barn bliver korrigeret eller irettesat, så skal man også være klar over, at man som forælder langsomt dræner skolen for energi. Kaptajnen for skolen (skolelederen) skal sørge for at besætningen (lærerne) blandt andet gør eleverne til fagligt dygtige, socialt ansvarlige og aktive, demokratiske medborgere. Det siger sig selv, at det er en stor opgave og jo flere forhindringer, der bliver lagt på vejen, jo sværere er det at nå målet for alle – specielt med det faktum for øje, at tiden ikke er ubegrænset.
Derfor skal jeg opfordre til at overveje en ekstra gang, om der nu også er tale om et forhold af en sådan karakter, at en officiel klage er den eneste udvej, da det maskineri der bliver sat i gang koster rigtig mange timer fra både ledere og lærere, resurser de fleste skoler ikke har for mange af i forvejen. I sidste ende bliver tiden taget fra forberedelsen af undervisningen, og på den måde er klager medvirkende til, at alle elever får en længere vej til ovenstående mål. Her er det så ikke nævnt, hvad klageprocessen gør ved arbejdsmiljø og arbejdsglæde, og på sigt opsigelser og derved uplanlagt udskiftning af lærere i elevernes klasser, hvormed frustration og spildtid uværgerligt forøges for alle parter. Som lærer er et konstruktivt samarbejde med jer forældre helt grundlæggende og afgørende for det udbytte, jeres børn får af såvel deres evner som den undervisning, de modtager. Glem ikke, at vi lærere er professionelt skolede med henblik på at varetage denne opgave på bedst mulig måde.
Selvfølgelig skal der klages, når der er grund til det, men måske vil alle, både forældre, elever, lærere og ledelse sammen kunne lave en bedre skole, hvis energien i højere grad kunne fokuseres på kerneydelsen; at gøre eleverne til hele mennesker med mod på livet og i stand til at håndtere de forhindringer og småknubs livet også er en del af.
Peter Berggreen
Lærer i Folkeskolen