Hvor udbredt er den ulovlige praksis, som Aarhus Kommune har benyttet sig af", vil Dansk Folkepartis handicap- og ligestillingsordfører Karina Adsbøl gerne vide.

Kommunes ulovlige STU-praksis lander på ministerens bord

Ellen Trane Nørby (V) skal forholde sig til, at Aarhus Kommune ulovligt har frataget en elev sin STU, fordi hun tit var fraværende på grund af sit psykiske handicap. Dansk Folkepartis Karina Adsbøl har bedt undervisningsministeren om at kommentere sagen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aarhus Kommune har formuleret en såkaldt kvalitetsstandard for STU. Her står, at den unge skal kunne gennemføre et forløb på 840 timer pr. år. Aarhus Kommune afbrød derfor en ung kvindes STU, fordi hun på grund af sine vanskeligheder ikke kunne følge kommunens undervisningskrav på 21 timer ugentlig.

Kommune underkendt for at stille timekrav til unge på STU

Men den går ikke, siger Klagenævnet for Specialundervisning, der har behandlet en klage over kommunens beslutning. En ung kan nemlig ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb.

"For at sikre en ensartethed i uddannelsestilbuddet fastlægger loven og bekendtgørelsen en ramme for indholdet af ungdomsuddannelsen. Herunder er blandt andet undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen, fastsat til at udgøre mindst 840 timer årligt", skriver klagenævnet i sin afgørelse.

De 840 timer er med andre ord en ramme og ikke et krav, eleven skal kunne opfylde. Derfor har klagenævnet underkendt kommunens praksis.

Flere andre kommuner bruger samme praksis

Dansk Folkepartis handicap- og ligestillingsordfører Karina Adsbøl har bedt undervisningsministeren kommentere en artikel om sagen, som dr.dk bragte i mandags. Også selv om beskæftigelseschef i Aarhus Kommune Vibeke Jensen allerede har beklaget sagen.

"Når et klageorgan går ind og siger, at de tolker tingene på en anden måde, end vi havde opfattet det, vil vi selvfølgelig altid rette ind. Det kan vi jo kun beklage", siger hun til dr.dk.

Ifølge Sytter Kristensen, der er landsformand for de udviklingshæmmedes forening LEV, er Aarhus kun én af flere kommuner, der har samme praksis. Karine Adsbøl har derfor bedt Ellen Trane Nørby om at redegøre for, om denne praksis foregår i andre kommuner, og hvad hun vil gøre for, at det ikke sker fremover.

Kommunen skal gøre flere forsøg på at justere uddannelsen

Også lokalt har LEV reageret. Formanden for LEV Aarhus, Anni Sørensen, har skrevet et brev til medlemmerne af det lokale handicapråd og til samarbejdspartnerne i dialogmøder om STU, hvori hun spørger, hvordan Aarhus Kommune vil ændre sin kvalitetsstandard, så den beskriver kommunens forpligtelse til at justere uddannelsesplanen og løse de problemer, den unge måtte have.

Anni Sørensen henviser blandt andet til, at klagenævnet i sin afgørelse skriver, at kommunen kun kan afbryde den unges STU, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet.

"En afbrydelse forudsætter, at kommunen har gjort flere forsøg på at justere uddannelsesplanen og løse de problemer, som den unge måtte have. Derudover skal sendes varselsbrev, og den unge og forældrene eller værgen skal indkaldes til samtale i Ungdommens Uddannelsesvejledning", skriver klagenævnet med henvisning til en paragraf i bekendtgørelsen.

Anni Sørensen spørger også, hvor mange STU-forløb, Aarhus Kommune har afbrudt eller sat på pause, og hvad kommunens begrundelser har været.

Aarhus har markant færre elever end i KL's beregninger

Sagen giver også Anni Sørensen anledning til at spørge, hvordan kommunen vil sikre de svageste unges retskrav på at blive tilbudt en STU, når byrådet "har skåret meget voldsomt" i sit seneste budgetforlig.

Den tråd samlede Mette Skautrup op i et debatindlæg i JP Aarhus i går. Hun er byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti.

"Ifølge tal fra KL vil der være 2,3 procent af en ungdomsårgang, der har brug for STU, det vil sige cirka 370 elever i Aarhus Kommune. Ifølge en STU-rapport fra 2014 og de seneste besparelser på området forventer Aarhus Kommune, at der er 200 elever, der vil gennemføre en STU. Hvor er de resterende cirka 170 elever", spørger Mette Skautrup.

Hun undrer sig over, at Aarhus har et så markant lavere tal end i beregningerne fra KL.

"Den manglende realisme i antallet gør, at området er underfinansieret, og derfor foretages der mere eller mindre elegante krumspring for at få enderne til at nå sammen", skriver byrådskandidaten.

Du kan læse hele Karina Adsbøls spørgsmål og Mette Skautrups læserindlæg via linkene til højre for artiklen

 

Læs mere

Karina Adsbøls spørgsmål tilundervisningsministeren

Mette Skautrups debatindlæg