Anmeldelse

Guide til iprøven

Vi vil da gerne have gode karakterer

En guide til træning af teknikker til den skriftlige afgangsprøve i dansk er ikke værst, hvis man vil score en god karakter. Men prøvernes snævre perspektiv må ikke være så styrende, at det går ud over alsidigheden og helheden i faget samt etiske og æstetiske dimensioner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et saligt smil breder sig, når eleverne får høje karakterer. Hos elever, lærere, forældre, bedsteforældre, skoleledere og skolechefer. Så naturligvis skal eleverne være fortrolige med afgangsprøverne, og undervisningen skal også tilrettelægges sådan, at eleverne har mulighed for at leve op til prøvernes krav. Selv om de af os, der har praktiseret prøverne i mange år, godt ved, at de er skrøbelige, ufuldstændige og usikre instrumenter til vurdering af kvalitet i faget dansk, glemmer vi det, når det er vores børn, børnebørn og elever, der får et 12-tal.

Fakta:

Titel: Guide til iprøven

Forfatter: Charlotte Rytter

Pris: 143

Sider: 72

Forlag: Gyldendal

I denne guide præsenteres vurderingskriterier til skriftlig fremstilling, og eleverne indføres sammen med deres lærere i simple redskaber, som de har brug for ved en skriftlig afgangsprøve, hvor internettet inddrages. Forfatteren, som er tidligere fagkonsulent og nuværende medlem af opgavekommissionen og således er med til at lave næste sæsons opgaver, regner med, at det bliver obligatorisk, at alle prøverne fra 2017 inddrager internet.

Der er udmærkede introduktioner og opgaver til informationssøgning, til strukturering af oplysninger og til integration af dem i elevernes viden samt til kildekritik i hæftet. I et afsnit med titlen ”Den sproglige værktøjskasse” trænes blandt andet sproglig variation, inddeling i afsnit og andre tekniske færdigheder.

Blandt mulige opgavetyper gennemgås i det følgende, hvordan man kan skrive en reportage, en kommentar, et essay og en øjenvidneberetning. Eleverne føres igennem en systematisk planlægningsproces, der omfatter research på nettet, planlægning af teksten, skrivefasen og sprogligt eftersyn og layout. Elevernes gensidige respons indgår også til sidst, selv om det ikke er tilladt ved prøverne nu. Elevernes mulighed for at føre en dialog med hinanden i grupper som indledning til den skriftlige prøve er udeladt. Vil denne mulighed for dialog blive elimineret i fremtiden?

Da karakterer ved afgangsprøverne i dansk og matematik bruges som parametre for, om en skoles undervisning har høj kvalitet, og da karakterer er af betydning i elevernes uddannelsesforløb, er det forståeligt, at mange lærere og elever har blikket stift rettet mod afgangsprøverne, men det er en uheldig tendens. Der er ingen grund til at træne færdigheder i at klare afgangsprøverne, i det omfang som denne guide foreslår. Hvis man har beskæftiget sig bredt med faget, kan man gennemføre nogle korte forløb, hvor eleverne bliver fortrolige med prøverne. Det er ikke rimeligt, at undervisningen i dansk bliver teaching to test, som det ofte sker i skolens praksis.

Rent fagligt har materialet en del svagheder. Definitionen af  genrebegrebet er diffust og ufuldstændigt. I den sproglige værktøjskasse mangler jeg en begrundelse for øvelserne og genredefinitionerne på et højere fagligt niveau. Inspiration kunne hentes i litteratur om retorik og pragmatik og ikke mindst i Ruth Mulvads, Ole Togebys og Thomas Illum Hansens bøger, hvor fremgangsmåder til kommunikation, herunder skriftlig fremstilling, ikke kun drejer sig om fragmentariske fiduser på detailniveau, men hvor genredefinitioner og teksters funktion også afhænger af den kommunikationssituation, de indgår i.

Den foreslåede fremgangsmåde til at klare prøven inden for tidsfristen kan være udmærket for nogle elever, men den er låst fast i den eneste rigtige uden hensyn til elevernes forskellige skrivestil og forskellige metoder til forskellige genrer. I forfatterens fremgangsmåde er det obligatorisk at bruge internettet, hvad enten man har behov for det eller ej. Altså en indirekte test i informationssøgning på nettet.

Forfatteren inddeler opgavetyperne, som hun mener, man kan forvente i prøveopgaverne i fremtiden, i berettende, fortællende, argumenterende og reflekterende genrer. Det er mig ikke muligt at se, at opdelingen er ordentligt fagligt begrundet, og undertiden anvendes begreberne inkonsekvent. Således nævnes en klumme et sted som en reflekterende, et andet sted som en argumenterende genre. Desuden mangler jeg genrer inden for praktiske tekster.

En bred debat blandt fagfolk på forskellige niveauer af prøverne, deres reliabilitet og validitet og deres virkning på den daglige undervisning bør ske i åbenhed. En fornyelse er tiltrængt. En udformning af prøver, som de er beskrevet i dette hæfte, vil nedprioritere væsentlige dimensioner af faget og udelukke en række vigtige genrer.