"Alle, der har strømper på, skal gå til bord ét", siger Gitte Hall, den ene af to lærere i det halvdunkle klasselokale på Nivå Skole. De 22 elever i 7.y flokkes til bordet med det laminerede ét-tal. Også Christian, som for et øjeblik siden stod alene ved bord tre. Der stod han, fordi han som den eneste i klassen har en far, der hedder Peter. Eleverne er i gang med den første øvelse i undervisningsmaterialet fra Red Barnets DropMob-kampagne. 

Gitte Hall og den anden lærer Mai Sand Jensen sender eleverne rundt mellem fire borde. Hvis man har madpakke med skal man til bord tre, hvis man har hund derhjemme til bord to. Skal man børste tænder i aften, tager man plads ved bord fire. Man skal rykke sig hver gang, man kan.

"Nu er vi alle ens", lyder det fra en elev ved bordet, hvor alle har strømper på. Øvelsen skal vise, at alle er forskellige, selvom man på nogle punkter er ens. Og det er ret vigtigt, at man respekterer hinandens forskellighed, mener eleven August.

"Når man mobber, så tænker jeg, at det er noget med, at man ikke respekterer, at folk er originale. Man kan godt være meldt ind i gruppen, men have sin egen personlighed", siger August.

Ekspert: Mobning skal aldrig være hverdag

Eleverne skal inddrages 

Alle skoler skal have en såkaldt mobbestrategi, men hver tredje skole har ikke en. Det viser en undersøgelse, som Red Barnet har lavet sammen med analyseinstituttet Oxford Research. Formålet med kampagnen er at skabe bedre trivsel og forebygge mobning.

I løbet af dagen skal klassen derfor udarbejde deres egen mobbestrategi, også selvom Nivå Skole allerede har én. For eleverne skal inddrages, så de får en forståelse for, hvor meget mobning kan betyde.

"Eleverne skal være bevidste om konsekvenserne ved at mobbe. De skal have en forståelse for, at det faktisk rækker langt ind i voksenlivet, hvis man er blevet udsat for mobning. Når vi taler om mobning i udskolingen, er det rigtig vigtigt, at eleverne selv kommer på banen, for der begynder de at have holdninger til ting", siger Gitte Hall.

Børn savner voksnes hjælp mod digital mobning 

Fællesskabet er det vigtigste værn

Eleverne skal også tage stilling til cases, hvor elever er blevet mobbet. For eksempel læser Gitte Hall op fra en case, hvor en dreng ved navn Albert bliver kaldt bøsse af nogle drenge i klassen. Igen bliver eleverne bedt om at stille sig ud ved bordene. Denne gang når de er enige i det udsagn, der bliver læst op. Det fjerde bord holdes ledigt til dem, der har deres eget forslag til en løsning.

7.y er en aktiv klasse. Mange byder ind med forslag til at hjælpe Albert. En dreng vil tage det op i klassen og sige, at det ikke er sjovt. Han mener, at hvis man bliver kaldt homoseksuel, kan man føle sig krænket, og så kan man blive indadvendt. Klassen lytter roligt med. Når en elev taler, er de andre stille.

Og det er der en grund til. For i 7.y gør de meget ud af, at der skal være et stærkt fællesskab.

"Fællesskabet er så ekstremt vigtigt, fordi vi har nogle krav og forventninger om, at eleverne skal kunne samarbejde. Når de kommer herover i skolen og sidder i en klasse med 28 børn, skal de blive rigtige dygtige til at tilsidesætte sig selv. Vi bruger udtrykket, at de skal besøge hinanden øer. Nogle gange er vi nødt til at gå over på den andens ø og tænke: 'Gad vide, hvordan verden ser ud, når man hedder Ida'", siger Gitte Hall.

Klassen gør derfor meget for at holde fælles arrangementer og andet, der kan styrke fællesskabet. Ifølge eleverne virker det.

"Hvis vi laver aktiviteter, er alle meget åbne over for hinanden. På et tidspunkt skulle vi lave et teaterstykke foran klassen. Det turde man godt, for der var ikke nogen, der sad og grinede af en", siger Asta.

Det er hendes klassekammerat Anna enig i.

"Vi fik nye klasser sidste år. Helt fra starten begyndte man at bygge fællesskabet op blandt alle mennesker. Det er en klasse, hvor man bare kan være sammen med alle også på tværs af køn", siger Anna.

Kronprinsessens mobbeprogram inspirerer i flere lande

Mobning skal italesættes

Klassen bliver færdig med mobbestrategien før tid, og de to lærere giver eleverne tidlig frokostpause. 7.y er ikke en klasse i akut behov for en mobbestrategi, men det er vigtigt at blive ved med at italesætte mobning, for der kommer hele tiden ny viden på området.

"Tidligere har man sagt, at mobbere er sådan nogle med lavt selvværd. Men i dag ved vi jo, at en mobber sagtens kan være en højt i hierarkiet, som har det rigtig godt og kommer fra nogle velfungerende familier. Så det behøver ikke at være derfor, de hævder sig ved at mobbe andre", siger Gitte Hall.

Eleverne fortæller, at de synes, det har været en god dag. De har lært, at hvordan man skal agere, hvis man kender en, der bliver mobbet, og hvor vigtigt det er. Men eleverne kan ikke klare det hele selv, mener Daniel. Han har også et råd til læreren.

"Læreren skal vise første gang, det sker, at det ikke er i orden. Så kan man se, at det forsvinder", siger Daniel.