Af Britt Tiemensma, lektor, Chantelle Mclean, produktionsgartner, og Tina Noregren, lærer og naturvejleder

For at få svar på nogle af disse spørgsmål har University College Sjælland i Vordingborg haft skolehaver og udekøkken på skemaet for lærer- og pædagogstuderende. Gruppen undersøgte de særlige potentialer som skolehaver og udekøkken kan bidrage med i form af praktiske arbejdsfællesskaber samt autentiske og sanselige læringsmiljøer. De studerendes nysgerrighed gav arbejdsdage med masser af bevægelse, sansestimulering, smag og samarbejde, grin og glæde og ny viden og refleksion omkring mad, natur, friluftsliv, sundhed, pædagogik og læringsformer.

At så på mange måder

#Fil 1

De studerende har lært at så frø på mange måder – både billedlig talt at sætte frø hos børnene omkring madmod, dyrke grøntsager og være ude i naturen, såvel som ved at så squashfrø i plantekasser. Børn kan blive helt nørdeagtig optaget af viden om squashplanter, og de kan lade sig overvælde af fascinationen ved det vilde i et frø, og dets evne til at blive et nyt planteliv - sådan nærmest magisk. De studerende mærkede også på egen krop glæden ved at blive sanseligt stimuleret og mættet, få kroppen i spil og arbejde praktisk udenfor.

De to dages undervisning blev afsluttet med et eftermiddagsarrangement om skolehaver og udeskole, hvor Præstø 4H haver, Haver til Maver og Københavns skolehaver var repræsenteret. Foredrag om skolehave erfaringer vekslede med dialog og spørgsmål fra studerende og lokale skolefolk og naturvejledere med særlig interesse omkring udvikling af skolehaver. I pausen blev der eksperimenteret med alle slags grøntsager i en juicemaskine. Begge dele leveret af Haver til Maver, og til glæde og underholdning for alle arrangementets deltagere, der med stor iver eksperimenterede med farver og smage fra både æbler, grønkål, rødbeder, ingefær og mange flere frugter og grøntsager.

#Fil 2

Uderum og læring

Udeskole, skolehaver, udekøkken og uderummets mange potentialer står højt på dagsordenen på University College Sjælland, såvel som hos mange skoler rundt omkring i regionen.  Campus Vordingborg har både investeret i et bålhus og et amphi teater som uderumsundervisningslokale, samt styrket indsatsen for uddannelse til udeskole, vildmad og outdoor aktiviteter.

Drømmene om at arbejde med skolehaver på uddannelserne eksisterer også, og i takt med det omgivende samfunds efterspørgsel på netop skolehaver, dyrkning og udekøkken som en del af tilbud på institutioner og skoler vil uddannelserne kunne styrke denne indsats på uddannelserne i samarbejde med praksisfeltet.

At få skolehaver i gang og til at fungere kræver mere end et ønske. Det er et kontinuerligt arbejde, der kræver pasning og pleje. Ofte sker dette bedst i samarbejde med gårde, foreninger eller private interesseorganisationer som fx 4H i Præstø. Konklusionen efter dagens foredrag og diskussioner var, at de forskellige lokale initiativer må indgå i et tæt samarbejder, og at et stærkt og velfungerende netværk og samarbejde mellem mennesker, der løfter i flok, er vejen til en velfungerende skolehave strategi. Det nytter at tage initiativer som fx i Næstved kommune, hvor et privat projekt har mødt stor opbakning fra skoleledere og andre lokale aktører og er ved at blive til et egentlig skolehaveprojekt.

#Fil 3

 Haver til Maver - skolehaver i Næstved

Fra april 2017 vil det være muligt for 10 klasser fra Næstved kommunes skoler at komme i skolehave sammen med deres lærere, og forhåbentligt vil antallet af klasser vokse med tiden. På Vildmosegaard i Ladby, der ligger tæt på Næstved, vil en hektar stor grund beliggende midt i landsbyen i fremtiden byde på mange forskellige naturoplevelser for eleverne. Omdrejningspunktet vil være skolehaven, hvor 8 besøg hen over havesæsonen fra april til oktober (4 forår/sommer og 4 sensommer/efterår) vil fokusere på forståelsen og sammenhængen mellem dyrkningen af jorden, samt høsten og madlavningen af gode råvarer. Madlavningen vil foregå i et udekøkken over åben ild på bålkomfurer. Eleverne vil få en forståelse for bæredygtighed ved, at lære om samspillet mellem naturens ressourcer og menneskets afhængighed af disse. De vil lære om hvilken betydning naturen har for os, hvad den gør for os og ved os, og hvad vi kan gøre for den.                 

Produktionsgartneren, der står bag projektet og er bosiddende på gården, vil undervise i, hvordan man forbereder havejorden, sår og planter den til og passer den indtil høsten. De vil lære at høste deres udbytte, lære om næringsværdier i grøntsagerne og ikke mindst, hvordan man kan lave et lækkert sundt måltid af det, de har dyrket. Hver klasse vil få deres eget stykke jord, som de skal passe henover sæsonen. De vil også lære om regnorme, bier og insekter -om dem der er livsvigtige, og dem man ikke ønsker i sin skolehave. De kommer til at føle, dufte, høre, se og smage naturen. Alle sanserne vil blive aktiveret.

Med naturen som udgangspunkt på skoleskemaet de dage, hvor de er i skolehaven, har lærerne sammen med skolehaveunderviseren mulighed for at organisere en aktiv, sansestimulerende og oplevelsesbaseret udendørsundervisning. Beliggende lige op til et vandløb, tæt på Susåen og marker, samt med de installationer, der er i skolehaven såsom kompostbeholdere med glassider, insekt bo og på sigt bistader, vil lærerne have mange muligheder for at undervise børnene i natur/teknologi, landbrug, fysik/kemi, madlavning, råvarernes næringsindhold og meget andet. Ligeledes giver skolehavens placering lærerne rig mulighed for, at kunne inddrage det omgivende lokalområde og -samfund på forskellige måder i undervisningen. I og omkring Ladby er der mange spændende kulturhistoriske levn og områder, og det vil også være muligt at besøge lokale aktører i med frugtplantager, malkebesætninger eller maskinstationer.

Haver til maver – et fælles koncept

#Fil 4

Skolehaven er koblet op på non-profit organisationen Haver til Maver, der blev stiftet i 2006. Formålet med organisationen er at sætte naturen på skoleskemaet, og dyrke en aktiv og oplevelsesbaseret undervisning i haven, skoven, eller ved vandhullet og tilberede al mad i udekøkkenet. I 10 år har der eksisteret kulinariske skolehaver på Krogerup Avlsgaard, som har videreudviklet et ældre skolehave koncept samt arbejdet på udbredelsen af skolehaver landet over. Organisationen er støttet af Nordea-fonden i arbejdet med formidlingen og udbredelsen, så foreningen kan støtte ildsjæle, der ønsker at starte en skolehave med sparring og opstartsstøtte. Alle Haver til Maver drives ud fra et fælles koncept, men tilpasses og drives efter de lokale forhold, problemstillinger og politikker. Der er på nuværende tidspunkt omkring 20 Haver til Maver skolehaver på landsplan, og skolehaverne i Næstved bliver den første Haver til Maver på Sydsjælland. Det er imidlertid ikke kun her I landet, at der dukker skolehaver op.

Skolehaver i Australien

Skolehaver som pædagogisk og fagligt værktøj anvendes mange steder i verden. Måske kan danske skolehave entusiaster lære noget af de australske skolehavefolk, der har ladet sig inspirere af stjernekokken Stephanie Alexander. Kendis effekten har i høj grad været en dynamo for de australske skolehaver, idet stjernekokken etablerede den første skolehave i Melbourne i 2001, og siden har interessen bredt sig til hele landet og omfatter i dag 10% af skolerne på indskoling- og på mellemtrinnet. Den organisatoriske ramme er Stephanie Alexander Kitchen Garden Foundation, hvor personer, skoler og kommuner kan tilmelde sig for at få konkret vejledning i etablering og drift af en skolehave. Organisationen er bygget op omkring den enkle filosofi, at børn får gode spisevaner gennem praktiske erfaringer og undervisning i ”køkkenhave klasseværelset”, og når praktiske erfaringer fra skolehaven omsættes til mad og viden om bæredygtig udvikling, bliver børnene også mere nysgerrige på madlavning. En af de skoler, som har været med fra 2008, er Surfside Primary School in Ocean Grove, en by lidt uden for Melbourne. Skolen er offentlig og har 350 elever i 1-6 kl.

#Fil 5

Skole-hjem samarbejde om skolehaven

Eleverne i 3-6 kl. dyrker både grønsager, høster frugter i haven og anvender udbyttet i skolekøkkenet, der ligger i en separat bygning lige ved siden af haven. Formålet med køkkenhaven er, at eleverne lærer nye færdigheder i køkken og have i et ikke akademisk læringsmiljø. Eleverne bruger deres læse og regne færdigheder til at løse praktiske opgaver i teams, og de får en ny tilgang til sundhed og madlavning.  For eksempel kan ikke alle grønsager og frugter høstes året rundt, og børnene gøres fortrolige med de skiftende årstider og deres forskellige produkter. Tomaterne plantes ud i oktober og kan høstes i december, og så bliver der lavet retter med tomater i skolekøkkenet.

#Fil 6