Fra sidste års vinderhold - Frederik Thede, Eleonora Acciaccarelli og Mie Borum, 8. a fra Guldbergskolen i København

Rekordmange klasser med i DM i Skills

80 klasser deltager i DM i Skills, der finder sted 4.-6. februar i Fredericia, hvor 300 erhvervsskoleelever dyster. En særlig del af DM i Skills er en konkurrence, hvor 8.-klasser på tid skal løse fire til fem praktiske opgaver på stedet. Klasserne er fundet regionalt ved Skills Stafetter på skolerne eller ved introdage på landets erhvervsskoler.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til DM i Skills i 2015 var der 68.000 tilskuere. Også mange skoleelever forventes blandt tilskuerne - alene fra Aarhus Kommer ventes over tusinde elever, og fra Trekantsområdet ventes over 6.000 elever.

Vi er hillerødder, vi knækker jer som gulerødder!

"Ideen med DM i Skills er at vise de unge og deres forældre, at der er fremtid og spændende udfordringer i en erhvervsuddannelse", siger Jesper Juul Sørensen som er formand for SkillsDenmark.

"Eleverne møder de ypperste elever fra en lang række erhvervsuddannelser, mens de er i aktion. Og til Skills Stafetten og på "prøv-og-mærk"-standene kan skoleeleverne selv få hoved og hænder i sving".

Spejdere, elever og matematiklærere skal holde DM i fagene

SkillsDenmark er støttet af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og fonde. Gennem konkurrencer som DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills arbejder de for at øge opmærksomheden på erhvervsuddannelserne.

Blog: Konkurrence om konkurrencer?

Ideen har også bredt sig videre i grundskoleregi, hvor blandt andre Sosu-skoler, professionshøjskoler, faglige foreninger, spejdere og mange flere i år vil arrangere DM i fagene - Fagenes Festival. Det sker på Undervisningsministeriets initiativ.