På Bett-messen i London i morgen præsenterer han og en kollega en ny undersøgelse af, hvordan de internationalt anerkendte 21st Century Skills er implementeret i skolerne i de nordiske lande. 

"Resultatet er, at it i høj grad er til rådighed ude på skolerne, og at 21st century skills-lignende intentioner er integreret i fagene. Men der er ikke nogen nationale test eller selvstændige evalueringskriterier for dem. Der er ingen obligatoriske uddannelses- eller efteruddannelsesforløb for lærerne, og det pædagogiske personale it-skills testes ikke", fortalte Ole Sejer Iversen skolepolitikere og skoleforvaltningsfolk fra hele Danmark på KL's Børn&Unge topmøde i Aalborg i dag.

Lærene føler, de mister kontrollen

Som forsker har Ole Sejer Iversen for nylig fulgt et undervisningsforløb i digitalt design, og det bekræftede ham i, at lærerne ikke er klædt på til opgaven:

"De oplevede manglende indsigt i den digitale teknologi og manglende indsigt i værktøjer til kompleks problemløsning. Og de oplevede, at de mistede deres autoritet over for eleverne og manglede kontrol over undervisningen, når de underviste i kompleks problemløsning og digital teknologi. Fordi det foregår meget eksplorativt, føler de ikke, at de er 'over' det", fortalte Oe Sejer Iversen. "Lærerne er vant til have svarene og sikre, at eleverne lærer det, de skal -  men sådan er det ikke, når man kobler digital mestring med kompleks problemløsning".

Ingen træning i kompleks problemløsning

Han mener, kompleks problemløsning bør være en del af læseplanen i alle fag. Som eksempel nævnte han en undersøgelse, hvor 1200 danske skoleelever blev stillet et spørgsmål om, hvad de ville gøre for at hjælpe, hvis de blev bedt om at rådgive et plejehjem om, hvordan man tackler, at demente ældre forlader plejehjemmet og kommer galt af sted.

32 procent havde absolut ingen ideer at bidrage med. 31 procent svarede, at de ville forbedre forsøge ældres vilkår generelt - de foreslog mere sovs og kartofler på middagsbordet og andre forbedringer. 16 procent ville hegne plejehjemmet ind eller på anden vis låse de ældre inde. Kun 3 procent svarede, at de ville undersøge problemet nærmere og involvere de demente selv, plejehjemspersonalet, de pårørende osv.

"Egentlig imponerende, at tre procent svarede det - for de bliver jo ikke trænet i det", sagde Ole Sejer Christensen.

"Har folkeskolen givet op?" spurgte han og pegede selv på Coding pirates efter skoletid, Edutech og Fablab som eksempler, at enkelte kommuner, enkelte skoler og enkelte lærere er rigtig godt i gang. 

"Jeg vil gerne vove den påstand, at det i øjeblikket er det store skolelotteri. Det er meget tilfældigt afhængig af skole og lærer, om det enkelte barn lærer det 21 århundredes kompetencer".

"Det skaber større ulighed, så hvis man vil stå fast på læring og uddannelse for alle, er det her, vi skal tage fat, for det er pinedød nødvendigt, at alle børn lærer det her. Både fordi det er det, der skal drive vores samfund, og fordi det skal styrke dem dannelsesmæssigt, så de forstår at sige fra over for den teknologi, der skyller ind over os", sagde Ole Sejer Christensen og efterlyste både en national og en kommunal strategi for det 21. århundredes kompetencer. 

"Følg den flotte investering, I har gjort i digital infrastruktur på skolerne op med tilsvarende investeringer i efteruddannelse af hele pædagogiske personale", lød budskabet til kommunalpolitikere og skoleforvaltninger.