Tempo. Når eleverne skal lære mere end nogensinde før, bør man tage den lige vej. Og det er lige præcist det, folkeskolen gør. Det fortalte prorektor og forsknings- og udviklingschef på UC Syddanmark Alexander von Oettingen i går på en konference, der blev afholdt af den pædagogiske tænketank Sophia på Vartov i København.

Her fortalte han, at han er ejer af en BMW. En BMW, der er lavet til at køre hurtigt, og for at den kan køre hurtigt, får chaufføren skudt de vigtigste oplysninger direkte på ruden. Et såkaldt heads-up display. Inspirationen kommer fra F16-fly, hvor det er livsnødvendigt, at piloten har adgang til de vigtigste informationer uden at miste målet af syne.

Departementschef om reformen: Slå koldt vand i blodet

På samme måde mener han, at folkeskolen fungerer i dag, hvor store datamængder om eleverne samles i brugerportalen, som skolens fagpersoner kan bruge til at sætte mest mulig skub i elevernes læring.  

"Head-up display er godt for os, der kører stærkt i trafikken, og som ikke vil risikere et uheld. Head-up displayet reducerer kompleksiteten i det at køre bil. Det samme har man nu indført i folkeskolen uden modstand. Man kalder dem brugerportal. Brugerportal er skolens head-up portal for F16-piloter. Den projekterer den viden, der er vigtigst for eleven, læreren, skolechefen og forældrene. Den samler al information et sted", lød sammenligningen fra talerstolen.

"Den gør eleven gennemsigtig. Det er reformpædagogik, når det er værst", tilføjede prorektoren. 

Læseplanerne bliver udvandet

Konsekvensen er, at skolen i for høj grad ensretter eleverne og kun gør dem i stand til at træffe simple valg, lød det fra Alexander von Oettingen. Og det skyldes, at skolen skal kunne måles og vejes internationalt. Noget, der udvander læseplanerne, lærerne underviser efter.

"Vi løfter nationale læseplaner ud af deres kulturelle kontekster. Nationale læseplaner skal renses. Curriculum skal renses for kulturel diversitet, for at de kan sammenlignes world wide. De bliver til noget, som ingen kan være uenige i, men som ikke kan bruges til noget", sagde han.

Dansk forsker: Stærke og svage sider ved international bevægelse

Det sker ifølge Alexander von Oettingen, fordi skolen styres af internationale uddannelsespolitiske trends.

"Der findes et mantra, at blot vi sammenligner, bliver vi bedre. Det, at vi måler, styrker kvaliteten", sagde han.

Pisa gør eleverne i stand til at købe den rigtige billet

Pisa har en afgørende rolle i simplificeringen af det danske skolesystem, mener prorektoren fra UC Syddanmark. Fra talerstolen fortalte han, at han har prøvet at dumpe en Pisa'test. For på en togtur på vej til lufthavnen i Bruxelles blev han af kontrolleren gjort opmærksom på, at han sad med en billet til bussen i stedet for toget.

"Pisa tester sådan noget. Evnen til at stå foran et apparat og finde den rigtige billet til sit mål. Pisa vil ikke måle dannelse og har aldrig villet det. Derfor er Pisa på den ene måde sympatisk og på den anden side et uhyre symbolsk overgreb".

I stedet for at følge internationale trends, som kræver en ensretning af den danske folkeskole, plæderer han i stedet for en større diversitet. Derfor roste prorektoren det danske skolesystem for dets mangfoldighed med mange typer af friskoler.

Skolerne skal lukke for omverdenen

For at undgå en ensretning af skolerne, bør de enkelte skoler i højere grad lukke sig om sig selv, lød meldingen fra Alexander von Oettingen. For med et afsæt i en teori fra den amerikanske filosof Michael Malzer, fortalte han, at de stærkeste skoler er dem, der formår at lukke omverdenen ude.

"Stærke skoler er karakteriseret ved, at de lukker sig om sig selv. Der er stort set ingen politisk indflydelse, hverken af den ene eller anden ideologiske observans. Stærke skoler er stærke, når de formår at holde indflydelse og påvirkning udefra væk. Forældrenes, politikernes, videnskabens osv. Det kræver, at man har et stærkt curriculum", sagde han.

Paragraffen, der aldrig er blevet overholdt

Han påpegede også, at han mener, at debatten om, hvorvidt dannelse er på vej ud af skolen til fordel for konkurrencestaten, er forfejlet. I stedet talte han for, at diskussionen burde gå på, hvor forskellen ligger på skolens dannelse og andre formår for dannelse.

"Tal om, hvad forskellen er mellem dannelse i almindelighed og skolens dannelse. Det er ikke det samme. Det vil være et overgreb, hvis skolen har dannelsesmonopol. Skolen har kun monopol på den del, som den bidrager med".

Og her er skolens bidrag ifølge Alexander von Oettingen undervisning. Og netop undervisning er en vigtig dannelse, fordi der i undervisning er en distance til samtiden, lød ordene fra prorektoren.

"Man skal man lukke sig, fordi man underviser. For når man underviser, så har man forskellige holdninger i spil. Derfor mener jeg, at man skal sige, at undervisning er dannende, og i en tid hvor vi taler om læring og i en tid, hvor vi taler om, at viden er dynamiseret, må det være sådan, at vi vil undervise".