Globale baciller banker på

Det siger Alexander von Oettingen. Han har blandt andet gjort opmærksom på en OECD-drevet, international reformbevægelse i kronikker og debatindlæg. Det handler om at effektivisere uddannelse, siger han.

Alexander von Oettingen har en pædagogisk doktorgrad og er direktør for Forskning og Udvikling på University College Syddanmark. Han bruger ikke Pasi Sahlbergs Germ-terminologi, men han kan nikke genkendende til den reformbevægelse, som Sahlberg beskriver.

Med folkeskolereformen bliver lærerne og skolerne gjort ansvarlige for at levere resultater, der kan måles i de nationale test. Og det giver både muligheder og problemer, forklarer von Oettingen:

»En uddannelsestænkning har altid en stærk og en svag side. Med reformen siger man til uddannelsesverdenen: Det at gå i skole handler om, at børn skal lære noget, og at de skal blive klogere på deres liv og tilegne sig viden, som de kan bruge fremadrettet i deres uddannelsesforløb. Så man skal sørge for, at de rent faktisk lærer noget. Derfor skal lærerne være meget mere fokuserede på, om eleverne rent faktisk har lært det, som de skal. Tidligere systemer var meget mere fokuserede på, hvad undervisningen skulle handle om«, fortæller Alexander von Oettingen. Han mener ikke, at skoleverdenen har haft nok fokus på at sikre, at alle lærer det, de får brug for senere i uddannelseslivet.

»Så kan man sige, at 'det vil jeg gerne have, at en skole beskæftiger sig med' - især når vi ved, at der er mange børn, der går ud af skolen uden at kunne læse. Det er da et problem«, siger han og peger på, at netop outputtet skal effektiviseres med de OECD-inspirerede reformer.

»De gør det ikke for at være onde, men fordi de kan se, at alt for mange børn tabes. Samtidig er kravene til det moderne liv skærpet. Det er for eksempel vigtigt, at man kan læse, for ellers kan man ikke klare sig i det globale samfund«, siger Alexander von Oettingen.

Måler det, vi kan

Men samtidig ser han problemer i det fokus, som reformen skaber.

»Det at gå i skole handler ikke kun om at blive så dygtig, som du kan. Det er kun den ene side af det at gå i skole. Vi går også i skole, fordi vi skal inkluderes i et kulturelt fælles liv. Der er nogle kulturoverleveringer - sprog, kultur, musik, kunst og så videre, som vi giver videre fra generation til generation. Det skaber social sammenhængskraft i vores samfund«, siger han og peger på, at den dannelsesmæssige udfordring for skolen glider i baggrunden.

»Tænk bare på Fælles Mål: Vi forenkler Fælles Mål til målbare kategorier. Når man taler om målbare kategorier, så mener man målbare kategorier inden for de målesystemer, der er til rådighed. Meget af den viden, vi tillægger værdi, vil falde ud. Fordi de måleinstrumenter, vi har, endnu ikke kan måle det«, siger han og nævner »etisk ansvarlighed« som eksempel.

»Jeg synes, at skolen skal lære børn, hvad det vil sige at være etisk ansvarlig. Det har vi brug for, det er en kompetence, de skal kunne. Men hvordan vil du målsætte det? Det har uddannelsesforskningen endnu ikke svar på. Vi er i gang med at finde ud af sådan noget, men de målkategorier, vi har for øjeblikket, er ikke robuste og gode nok, hvad det angår«, siger Alexander von Oettingen og nævner social ansvarlighed, demokratisk sensibilitet og religiøs kompetence som andre vigtige begreber, vi ikke kan måle.

»Med læsning og regning kan vi opstille nogle mål, som vi rent faktisk kan efterprøve. Har børnene lært det - kan de det, eller kan de det ikke?« siger han og gætter på, at vi med tiden vil være bedre rustede, når det kommer til uddannelsesmæssige måleinstrumenter.

Som Roundup

I andre lande har ansvarliggørelsen ført til resultatløn og fyringer. Det er der ikke lagt op til i Danmark. Til gengæld vil vi ifølge Alexander von Oettingen opleve mere sammenligning lærerne imellem: Det er en selvstændig pointe i de OECD-inspirerede reformer, at der bliver sammenlignet mere.

»Filosofien er: 'Vi bliver bedre af at sammenligne', det giver et kvalitativt spring at sammenligne. Samtidig måler vi dig i forhold til andre: Kan du blive mere fagligt skarp? Og det vil vi komme til at gøre meget mere, end vi gør i dag«, siger han og peger på, at det også vil blive drevet af det teknologisk mulige.

Selvom Alexander von Oettingen synes, at der er spændende tanker i reformen, og selvom han synes, at det er godt, at en stor gruppe elevers faglige problemer forsøges adresseret, så peger han på, at der vil opstå nye uforudsete problemer med reformen.

»OECD-bevægelsen løfter alle kulturelle særegne ting væk fra et skolevæsen. Det er som ukrudtsmidlet Roundup - det smadrer det hele. Og det kan være fint nok, hvis man kun har ukrudt. Men hvor mange børn har ikke fået ødelagt deres fritidsliv på grund af skolereformen? Og skolefritidsordningspædagogikken har også været ekstremt vigtig for mange børn«, siger han.