En lysende skærm i hånden stjæler nærvær fra vennerne. For et år siden sad de fleste af eleverne i udskolingen på Munkebo Skole med mobilen i hånden, når der var pause. Sådan er det ikke længere. Forhallen og biblioteket er blevet mobilfri - i hvert fald i 12-pausen. Men vigtigere er det, at eleverne er blevet mere opmærksomme på, at mobiltelefonen kan tage magten.

Skolen kørte i skoleåret 2013-2014 et pilotprojekt i udskolingen med nye fælles retningslinjer for mobiler. Sidste skoleår gjorde ledelsen og lærerne en stor indsats for at få rullet projektet ud på hele skolen. Og i dette skoleår vil det måske lykkes.

Viceskoleleder Tina Nygaard er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor det er vigtigt, at der er en mobilkultur på skolen.

»Når en elev får op til 20 sms'er i timen, påvirker det koncentrationen«, slår Tina Nygaard fast. På skolen i Munkebo ved Kerteminde var det ofte forældre, der ringede eller sendte sms'er til eleverne midt i en time. Mobning på mobiler fyldte også på skolens gange, for nogle elever fik behov for at forlade timerne for at følge med på de sociale medier. »Vi oplevede også, at konflikter på skolen eskalerede, fordi forældrene blev involveret lynhurtigt via mobilen«, siger Tina Nygaard.

Tag magten over elevernse mobil - for læringens skyld

Pilotprojekt udbredt til hele skolen

Opmærksomheden på mobile problemer gjorde, at Tina Nygaard og lærerne i udskolingen tog en beslutning om pilotprojektet, hvor forældre, lærere og elever blev inddraget for at få en mobilkultur på skolen, som alle kunne støtte op om.

»Hvordan skaber vi en konsensus, som lærergruppen bakker op om? Det er svært. Alle har deres måde at gøre det på. Og lærerne skal tage stilling til, om de er klar til at gå ind i konflikten på det her område«, siger Tina Nygaard. »Vi vil gerne gå ind i det pædagogisk, fordi vi vil have mere nærvær og koncentration på skolen«.

Nogle lærere syntes, det var okay, at eleverne lagde mobilerne i taskerne i timen. Andre syede små soveposer, som de kunne lægge mobilerne i, når elevernes koncentration skulle være et andet sted. Nogle lod eleverne have mobilen på bordet. Og sådan er det stadig. For den regel, som lærere, forældre og elever kunne blive enige om, var, at læreren bestemmer.

»Men ved at tale om det lykkedes det os at få en mentalitet frem om, at det ikke bare er lige meget med den mobiltelefon«, siger Tina Nygaard.

Medinddragelse

Skolebestyrelsen blev inddraget. Elevrådet blev inddraget. Eleverne var selv med til at formulere reglerne, så også dem i 8. klasse forstår dem.

Undervejs blev det også tydeligt, at et mobilforbud på ingen måde var vejen frem.

»I skolebestyrelsen blev de hurtigt enige om, at de ikke ønskede en mobilfri skole. For mobilerne er et virkelig godt redskab«.

Det er lærer Jesper Kristensen enig i. Samtlige elever i hans 9. klasse har smartphones.

»Det gør det lettere for lærerne, for den er altid med. De glemmer den ikke, som de gør med en bog eller en computer. Og så er den altid opladt«, siger han.

Regler skal udfordres

Theresa fra 9.a kom sidste år til skolen fra en privatskole, hvor det ikke var tilladt at have mobilen fremme, medmindre læreren specifikt havde bedt om det.

»Det er helt anderledes her. Her ligger den på bordet«, siger hun. Hendes klassekammerat Peter kunne virkelig ikke tænke sig at gå på en skole, hvor mobilen var bandlyst.

Eleverne kender godt til mobilreglerne. Theresa bedre end Peter. Og selv om de er enige om, at reglerne har ført til, at færre elever sidder med næsen i mobilen i pauserne, og at der i dag er markant færre afbrydelser i timerne, så er regler til for at blive udfordret.

»Når vi har vikarer, så skal de prøves af. Der er helt sikkert flere mobiler i hænderne, når der er vikarer«, siger Theresa. »De skal prøves«, nikker Peter.

Forskellig forvaltning af fælles regler

Jesper Kristensen mener, at det netop er derfor, det er godt at have fælles regler, man kan henvise til, selv om lærerne forvalter reglerne forskelligt.

»Jeg har aldrig taget en mobil og lagt den på kontoret. Jeg plejer at finde ud af det. Kommer med hint som: 'Tager du noter på mobilen?' og så lægger eleverne dem væk af sig selv. Men jeg har en kollega, der har nultolerance. Her ryger mobilen på kontoret med det samme«.

En anden lærer i 9.-klasserne fortæller, at han har taget en mobil fra eleverne fire gange, siden reglerne blev indført for små seks måneder siden.

»Men det er, fordi jeg giver første advarsel«, siger Anders Jensen.

Tina Nygaard har erkendt, at det er svært at finde konsensus mellem lærerne. Og Jesper Kristensen giver hende ret.

»Vi har haft svært ved at blive enige. Alle har deres syn på sagen. Men det har hjulpet, at vi nu har nogle fælles retningslinjer at forholde os til. Vi har været gennem hele møllen. Nu kommer der bare mange nye ansatte, så vi skal nok tage den en gang mere«, siger Jesper Kristensen.

Han er helt sikker på, at den fælles opmærksomhed på mobiltelefoner har skabt forandringer.

»Det er simpelthen blevet mere klart, at man helst ikke skal forstyrre andre«.

Når mobilen bliver pinlig

Theresas telefon bipper. Hendes mor skriver. Og hun svarer fluks.

»I skoletiden?« siger Jesper Kristensen og sender et misbilligende blik. »Men jeg har jo ikke undervisning lige nu«, siger Theresa og trækker på skuldrene.

Hun sætter mobilen på flyfunktion, nattesænkning og lydløs, når timen går i gang.

»Og alligevel siger den noget. Det er vildt pinligt, når det sker i klassen«, siger Theresa.

Alligevel er der ingen af eleverne, der slukker telefonen.

»Det er bare betryggende at have den. Det er behageligt«, siger Peter.