62 procent af eleverne i 9. og 10. klasse er i skoleåret 14/15 blevet hjulpet meget eller noget af UU-centrenes vejledning. Det er et fald på 9 procent i forhold til skoleåret 13/14. Der har været et lille fald i andelen af elever, der følte, de havde brug for vejledning - men de har til gengæld også i mindre grad følt, at de har fået den vejledning, de havde behov for.

Vejledningen til unge er blevet dårligere efter EUD-reformen

Alt i alt en rapport, som ærgrer formanden for UU Danmark Mark Jensen:

"Jeg er ikke overrasket, men udviklingen ærgrer mig selvfølgelig. En del af forklaringen er, at folkeskolerne har undergået store forandringer med reform og arbejdstid, og det har forståeligt nok fyldt meget. Derudover har vi haft store udfordringer med it-systemerne, som virkelig ikke har været med os", fortæller han og fortsætter:

"Samtidig trådte den nye vejledningsreform i kraft i januar. Det betyder, at midlerne til vejledningen er reduceret, så mange elever har oplevet at skifte vejleder, fordi centrene ikke havde midler til at beholde alle ansatte. Vejledning er meget relationsbåret, så jeg tror, det har spillet ind i elevernes svar."

Mark Jensen synes dog, der er god grund til at glæde sig over, at 90 procent af eleverne følte sig klar til at vælge, hvad de ville efter skoleårets afslutning - samme andel som i undersøgelsen året før.

Startproblemer for ny uddannelsesvejledning

Mere brobygning, introduktion og åbent hus

Brugerundersøgelsen viser også, at de elever i 9. og 10. klasse, som deltog i vejledningsaktiviteter, fik mest ud af åbent hus-arrangementer og brobygning på ungdomsuddannelser og erhvervspraktikker. Mark Jensen fortæller, at det fremover vil være den slags kollektive vejledningsarrangementer, UU-centrene vil satse på.

"Vi har en mistanke om, at de unge ikke vælger ungdomsuddannelse, men blot følger strømmen. Derfor er det vigtigt, at vi gør dem opmærksom på mulighederne på for eksempel erhvervsskolerne og EUX. Og fordi der ikke længere er så mange midler til individuel vejledning, vil det ske ved en oprustning af brobygning, åbent hus og lignende", siger han.

Folkeskolerne skal undervise i det obligatoriske emne uddannelse og job, men det er blevet nedprioriteret mange steder, fortæller Mark Jensen.

"Vi er bekymrede for, at arbejdet med folkeskolereformen fylder så meget, at det taget tid fra undervisningen i uddannelse og job. Der ligger ikke ond vilje bag nedprioriteringen, men det er vigtigt at holde fast i, at det også er vigtigt at få det timeløse fag på skemaet".

Store forskelle i uddannelsesparathed

Brugerundersøgelsen, hvor elever i 9. og 10. klasse i et spørgeskema vurderer UU-vejledningen, er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Lignende undersøgelser er blevet lavet siden 2009.

Find hele undersøgelsen under 'Ekstra' i højre side.