Små 26 procent af alle elever i 8. klasse er vurderet ikke-uddannelsesparat til enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, viser Undervisningsministeriets første tal for uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Regeringens forventning var 20 procent. Tallet huer ikke formand for skoleeleverne, Silke Fogelberg.

"Jeg synes, det er forfærdeligt, at man allerede i 8. klasse skal få at vide, at du ikke er god nok til at få en uddannelse ", siger Silke Fogelberg til et debatmøde på Folkemødet på Bornholm, som UU Danmark arrangerer. 

Den nye vejledning betyder, at det kun er de elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparat, der får inidividuel vejledning. Silke Fogelberg understreger, at også elever, der har et gennemsnit over fire har brug for den indviduelle vejledning.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er overrasket over, at så mange bliver erklæret ikke-uddannelsesparate i 8. klasse.

"Men hver begyndelse skal finde sit niveau. Lærerne har givet indtryk af, at de var usikre på vurderingen. Jeg er ikke sikker på, at tallet bliver ved med at være så højt", siger han.

Folkemødet: Følg med på folkeskolen.dk 

DLF: Lovgivning stritter mod intention om flere elever på erhvervsuddannelse

Men Anders Bondo Christensen er ikke imponeret over erhvervsuddannelsesreformen.

"Man laver en lovgivning, der stritter mod intentionerne. Det er kort tid siden, vi havde debatten om, at for få søgte erhvervsuddannelse og for mange en gymnasiel uddannelse. Hvis man vil ændre det, skal man gøre noget for det.  For de 80 procent, der ikke får vejledning bliver det lettere at søge gymnasiet, for det gør alle de andre", siger Ander Bondo og tilføjer: "Hvis man vil have flere ind på erhvervsuddannelserne, så kræver det noget andet, end det man gør i dag".

Evalueringer viser, at dem, som bliver erklæret for uddannelsesparate synes, systemet fungerer, mens dem som bliver erklæret ikke-uddannelsesparate ikke synes det holder, fortæller næstformand i UU-Danmark Anders Ladegaard.

"De, der ikke er uddannelsesparate, skal i brobygning i 9. klasse. Men det vil de ikke, for det er stigmatiserende. Vi bliver nødt til at vende det om, så det bliver en hjælpende hånd", siger han.

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen mener, at forældrene næste skoleår skal forberedes bedre på elevernes vej gennem uddannelsessystemet.

"Det er kommet som et chok for mange forældre, at deres barn i 8. klasse skal vurderes om de er uddannelsesparate eller ej", siger Mette With Hagensen.

Ministeret retter: 26 procent erklæres ikke-uddannelsesparate i 8.   

Åben skole er udfordret

Både elever og forældre efterspørger, at virksomheder og organisationer tager del i erhvervsvejledningen, og at åben skole bliver brugt til at hjælpe eleverne med at tage valget om, hvilken uddannelses, de skal vælge efter grundskolen.

Men næstformand for UU-vejlederne Anders Ladegaard mener, at der også er udfordringer med den åbne skole.

"Der er kommet gang i den åbne skole. Men det er afgørende, at det bliver koodineret, og der bliver sat faglige mål for det. Det er svært, når lærerne er låst inde fra 7.30 til lidt i fire", siger han og spørger Anders Bondo Christensen om det er realistisk, at lærerne har den fornødne tid til at planlægge åben skole.

Anders Bondo Christensens korte svar er: "Nej".

"Det er en helt reel problemstilling. Jeg er enig i, at man bliver nødt til at have tid til det. Ellers gider virksomhederne heller ikke samarbejdet", siger Anders Bondo Christensen.

Men Mette With Hagensen slår fast, at der skal være tid til det.

"Det kan godt være, der ikke er tid nu, men det skal der være. Lærere må gå til skolebestyrelsen og sige, hvad der er målet med skolereformen. Vi må være med til at skabe de rammer på den enkelte skole. Hvis det ikke lykkes, må vi gå til lokalpolitikerne, og hvis det ikke virker, må vi gå til folketingspolitikere", siger Mette With.