Et kernepunkt i kritikken af målstyring er, at den almene dannelse bliver ofret på målstyringens alter. Men det behøver slet ikke være tilfældet, mener Foreningen af lærere i historie og samfundsfag, Falihos. Derfor tilbyder foreningen workshops målstyring i historiefaget, så landets lærere kan blive inspireret til at bruge målstyring konstruktivt. "Vi mener at læringsmål sagtens kan være en positiv ting og vi vil gerne vores for af aflive nogle af de myter, der findes om målstyringstænkningen" siger formand for Falihos, Dennis Hornhave Jacobsen. "Det behøver for eksempel ikke være nogen modsætning mellem målstyring og dannelse og det er absolut også muligt at forene læringsmål og kanonkrav. Men man skal selvfølgelig vide hvordan, og det er det, vi gerne vil hjælpe med."

Kompetencemål og kanon hænger ikke sammen

Fagene skal ikke glemmes Falihos er dog ikke blind for, at der kan opstå problemer i forbindelse med målstyringen og især med implementeringen af den. "Der er en tendens til, at de enkelte fag bliver glemt, når debatten ruller" siger Dennis Hornhave Jacobsen. "Det kan hurtigt blive meget abstrakt og overordnet, også på de kurser i målstyring, som for eksempel Undervisningsministeriet afholder. Der kan vi som faglig forening byde ind" forsætter han.

Blog: Målstyring sætter indholdet fri

Historieambassadører Helt konkret går Falihos' initiativ ud på at uddanne nogle historielærere til såkaldte historieambassadører, som kan afholde workshops for andre historielærere i målstyring. En af disse historieambassadører er Sandra Koch Halskov, historielærer på Højmeskolen i Odense. Hun oplever ikke nogen modsætning mellem målsætning og kanon eller dannelseskrav. "Min tilgang til faget er den samme, hvad enten der er krav om målstyring eller ej, nemlig at gøre faget så spændende som muligt og så let forståeligt som muligt. Med et indhold, der i sig selv er dannende for eleven" siger hun til folkeskolen.dk. "Jeg ser dog målstyringen som en vej hertil og  tænker, at læringsmålstyret undervisning kan være med til at give faget mere struktur og gøre det knap så abstrakt både for læreren og eleven" fortsætter Sandra Koch Halskov. Det er især det, at undervisningen er klart inddelt i de tre faser; planlægning, gennemførelse og evaluering, der er vigtigt. "Det har man nok altid gjort, forskellen til målstyring er bare, at alt skal synliggøres og nedskrives, og det gør det på mange måder lettere for lærerne og eleverne. Jeg tror dog, at mange bliver skræmte af - og føler, at de ikke har nok tid til - at skulle arbejde sådan. Så falder de måske lidt i "røv-til-sæde fælden," formuleret på godt dansk. Derfor tænker jeg, at vi som ambassadører, skal vise at det ikke er så svært ej heller så styret, som det bliver gjort til." I sine workshops vil Sandra Koch Halskov gennemgå et konkret eksemplarisk planlagt undervisningsforløb, og så kaste deltagerne ud i at prøve selv, så de har noget at tage med hjem til deres egne klasser. Hun fortæller også om redskabet læringsbarometeret, som hun oplever kan synliggøre læringen for eleverne. "Og så vil jeg gerne vise at historie kan være konkret, for eksempel med genstande og billeder, eleverne kan sidde med i hånden. Det er især vigtigt for de små" siger hun.

En naturlig opgave Dennis Hornhave Jacobsen afviser at foreningen påtager sig en efteruddannelsesopgave som egentligt burde høre ind under kommunerne eller ministeriet. "Jeg mener tværtimod at det er en naturlig opgave for os som faglig forening, og at det ville være naturligt for andre foreninger at gøre noget tilsvarende" siger Dennis Hornhave Jacobsen.

Fælles Mål-forfatter: EVA's analyse holder ikke